FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
SKRIVERIER 2017-18
Allinge 30. juli 2017

De våde bukser

Som en klat våde badebukser
smidt, nej ikke smidt
trådt ud af mens han fumlede
med håndklædet om hængehovedet
og de nedtrykte, rynkede kartofler.

Nu lå de der bare, forvredne
og glemt mellem klipperne
mens saltvandet sivede ned i
den nærmeste sprække
sådan følte hun sig idag
som så ofte for tiden.

Udenpå var de sorte
indeni hvide men som de lå der
som en livløs klump
var det hvide og det sorte
viklet sammen, det var ikke
til at se, hvad der var indmad
og hvad præsentabelt
slattent som ubrugeligt
kasseret affald, sådan
havde hun det idag
som så ofte for tiden

Han havde ikke bare
vendt hende ryggen
han havde krænget hende af
mens han pudsede
kronjuvelerne og
forførte en uåbnet, velskabt
der følte sig betaget
af hans generøse visdom
og lækre bil.

Klynkende havde han fortalt
hvordan han måtte følge sit hjerte
flytte og forlade
ikke bilen og banken men hende
selvfølgelig kunne de ses
som venner og hun kunne sagtens
blive boende i hans hus
som altid
intet var forandret
kun kontoret ville han flytte
men pejsen og sofaen og
malerierne, alle møbler
og nips skulle stå
som det plejede

Og køkkenhaven
som hun jo elskede alt skulle være
som det plejede
hun ville slet ikke mærke nogen
forandring og hun havde nikket
som altid.

Hun kunne ringe til veninden
og beklage sig
eller tage et glas portvin
eller støvsuge eller stryge
men tanken om de glemte
badebukser fik hende til at reagere
som aldrig før.

Satte sig foran spejlet
smurte læberødt på munden
tog sin udringede på
og med dankortet i lommen
gik hun ud i byen
alene som aldrig før.
Ud for at finde lykken
og sit nye jeg.