FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
SKRIVERIER 2017-18
Østermarie 3. august 2017

Du kan høre det

Du kan høre det i træerne
at et uvejr er på vej
de siger det ikke
men antyder at et varsel er givet
at noget skal ske

Lidt susen og så stille
men det bobler i søen
gør den sig klar
til et tiltrængt tilskud
af vådt fra oven?

Først vifter grenene
så ryster kronen
så mærkeligt at solen
stadig skinner
selvom himlen den er sort

Lavt og skarpt som
vil den også være med
ikke en dråbe er faldet
alt er tørt men noget vil ske
og det sker

Som en overrumplende tsonami
vælter regnen ned
den trommer mod alt
der giver lyd
og frøerne kvækker synkront

Søen bliver levende
bladene piskes
og hvirvles
og lyden er uimodståelig
insisterende

Brostenen hopper og
bliktaget synger
pytter gror i stride strømme
af vand fra himlen
det larmer uimodståeligt

Et oprør fra oven
og netop som der er kraftigst
kommer tordenbraget lynløst
som et bulder et bombende
brag i skyerne

Fulgt af et oppiskende
vandstyrt fra oven
i tove står det
fra himlen og træerne pisker
stemningen op

Her hjælper det ikke
at argumentere
men kun at acceptere
uvejret er over os
mærkeligt at solen stadig stråler

Ind over buske og plæne
forsøger den
at mildne på overgrebet
eller sige at alt nok skal blive
godt igen

En magtkamp udspiller sig
med uvejret
som den aggressive og
solen som den forsagte
med kreative evner

For inden den er færdig
den dramatiske bulderbasse
så tegner solen på himlen
den smukkeste bue
af blå og grøn og gul og rød

Insisterende matematisk
præcis og lydløs
intet af voldsterapien lykkedes
solen kunne
den ikke skræmme

Da først den kulørte bue
havde åbenbaret
sin kreative skønhed
gik uvejret i stå solen vandt
takket være regnens dråber

Sådan vinder du
sådan besejrer du den uvorne
bruger den til
dit helt personlige budskab
om skønhed trods brutalitet