FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
SKRIVERIER 2017-18
Skrevet i anledning af nytår 2018

Skam dig


Skam dig, du som solgte
din tro ved forbrugets alter
straffen var stress og mistro
ensomhedsdommedagsørken
hvad tør du håbe, hvem
tør du tro?

Skam dig, du der accepterer
demokratisk terrorisme
når bare den praktiseres
af en kultur der er vores
godnat humanisme og
næstekærlighed

Skam dig, du som påstår
at sandhed er en klippe
nej sandheden er som den levende klit
den flytter sig når det blæser
en vandreklit er altid både
klit og sand

Skam dig, du som pynter dig
med overklassestatus
når lakken bliver betalt med det
du stjal af fælleskassen
så falder aktiekursen på din
sjælelige status

Skam dig, du som dømmer mig
fordi jeg si'r min mening
er folkelig og pæredansk
men trækkes ned i sølet
og dømmes af de frelste til
at være populist

Skam dig, du der vigter dig
med akademisk viden
for alt du fik at vide var
hvad andre havde skrevet
det fik dig til at glemme selv
at mærke efter

Skam dig, du som kræver at
arbejdet blot skal betales
at jeg er en vare med tilbudsrabat
og sjælen slavelænket
det er den pris du forlanger
jeg betaler

Skam dig, du som lod dig kue af
meningsmålingstyrani
du burde med din egen stemme
give mindretallet ret
når det er klart for dig at det er
mest retfærdigt

Skam dig, du som skammer dig
over dine bryster
sådan er du skabt så fin
af en skabers hænder
ingen kniv på briksen kan forskønne
det mirakel

Skam dig, du som spøjter, ikke
sæd men gift på jord
du skal avle ikke kvæle
celler vokse ikke dræbes
din sprøjtestank forgifter både
jord og arv

Skam dig, du supernettomand
der producerer madspild
på hovedet i din skraldespand
står fatttige og sultne
de roder i din svinesti af
dagens overskud

Skam dig, du der køber retten
til at stjæle min opmærksomhed
blokere mine tanker
med hensynsløse tilbud
men værst af alt er dog, du kalder
det for frihed

Skam dig du som pustede
til gløderne i hadets bål
du satte brand i fremmedhad
og skabte terrorfrygt
men turde ikke sige at den bange
det var dig

Skam dig, du der svigtede da
døden banked' på
du insisterede med lov i hånd
at livet det var helligt
trods lidelse og smerte du
lukked' ikke op

Skam dig, du i skammekrogen
tænk dig om og kom så ud
og find den livets mening
at du skal kunne elskes
og glem så aldrig at naturen den
er også dig