|
Tjekkoslovakiet 21.8.68. For lyset gemte sig da de kom vore venner vi vidste de var vore venner og håbet var vores sandhed men sandheden falmer hvor de kører frem og hele verden stirrer og venter og ser klapjagtens offer flakke i fortvivlelse for lægen er voldtægt og barnet dør og fjernsynet vores appel men øjnene bliver uskarpe og billedet forsvinder og vi rykker tættere i mørket og lytter i angst til et splintret håb om at være os og troen skammer sig over at have troet på en ny dag for dagen er en ordre uden tro men vi er os et folk en ven og de er kommet for at hjælpe os mod fjenden, men fjenden det er os. |