FORSIDE
MANUSKRIPTER
FOREDRAG

Foredrag holdt på Journalisthøjskolen 15. november 2010.
© Morten Bo 2010
© Siri Victoria Lidbeck / FATAMORGANA
© Laura / FATAMORGANA

Om Smukt og Grimt
- i mit personlige fotografi

af Morten Bo

01. Balance



Harmoni. præmie i Politikens månedskonkurrence for skolelever første gang jeg får et billede på tryk.
det er en leg, der gælder nogen regler, man må ikke træde på stregerne. man skal holde balancen og ikke træde ved siden af. og man skal vinde. 1964.

02. Harmoni



Harmoni. Tryghed, ligevægt, balance, tillokkende, fristende sådan er det smukke. linjer og flader og et åbent vindue, sommer og skygger og blomstrende gardiner, sådan er idyllen
jeg fotograferer idyl i Danmark til Mobilia med Per Arnoldi. 1969.

03. Ligevgt



Harmoni og balance, tryghed og masser af tid, sådan er en ferie. symmetrien der forskubber sig når de eksotiske fremmede dukker op i billedet. Lys i loftet, vægte på bordet og en kat der spinder i vinduet. Jugoslavien 1969.

04. Gentagelse



Enkelhed, gentagelse, diagonal, sådan er harmoni. Stilhed i moskeen, koncentration, nyfriseret skilning og den næste generation der nok skal få det lært. Hvidovre 1970.

5. Forelsket



Smuk, hun er smuk. Halvåben mund, brune øjne, lysende ørenring, jeg er forelsket. Ikke i pigen men i billedet. Halvt mørkt, halvt lyst, en smule på skrå, som lytter hun eller er spændt på hvad der skal ske. Rom 1964 i bussen.

6. Virkelighedsfjernt



Harmoni og balance, gavlen på et bindingsværkshus, jeg går på arkitektskolen og da min professor ser billedet taget på studieturen til Samsø roser han det for at være smukt. han bestiller en kopi til at hænge op i stuen
det skræmmer mig.

7. Disharmoni



Jeg styrter ud i en grusgrav for at lave grimme bileder. Billeder med disharmoni. der er øvebane for kommende bilister og der er en sten som skal ødelægge harmonien.

8. Utryghed



Og jeg tager ud i natten og fanger lyspletter og stuper og silhuetter skaber disharmoni og utryghed, skjulte hemmeligheder og en fordækt chauffør.

9.



Isolationscellen på Herberget Sundholm skal altså ikke fotograferes harmonisk, det er et forfærdeligt sted uden håndtag i døren, seng, wc og håndvask, det må ikke gøres smukt.

10.



Hvis mine billeder skalvære troværdige må de ikke være smukke, så jeg får landmanden her til at støde panden mod en pæl. vinduerne er muret til, horisonten er skæv, det må ikke være et sofastykke.

11.



Baggårdspigen på sin trehjulede, de manglende muligheders opvækst, hun skal lukkes inde være klemt af køkkentrappens mørke dør.

12. Respektløst



Og den fede, kortklippede turist på amalienborgs slotsplads lukker jeg også inde i en kasse, snupper toppen af hans fedtede hår og fronten på hans summende super8. Respektløst, satirisk, fordømmende.

13.



Spærrer dem inde, de gamle idioter, tager kampen op med den hovne skaldede gamling og banker ham ned i bunden af billedet.

14. Hen om Hjørnet



og sender de borgerlige middelklasseægtepar med slips og flæser, med simili og håndtaske hen om hjørnet ud af billedet, nu skal der nye boller på suppen og han er parat. Nysgerrig, nøgen og klar til at erobre verden.

15. Vinderbillede



Og min drømmepige som jeg altid er på udkig efter men aldrig vover at kontakte er ikke længere alene, to blomstrede madammer overhaler med myndighed den skønne med fløjlsspencer og et indre smil.
I Politikines fotokonkurrence vinder jeg med det her billede selvom dommer Kongsbak mente at det var synd, damerne var så uskarpe.

16. Afstand



Billedet af en afstand. Mellem ham og hende. De er som skabt for hianden, men han tør ikke gå efter hende. Måske har hun slet ikke set ham. Der er skrevet M på marmorvæggen, måske det er et tegn.

17. Umage Par



Billedet af et par. Han forfra, langhåret men mørk, hun hvid med ryggen til.
Men de er ikke sammen. står ikke på det samme gulv. er ikke engang i samme billede, sidder på to forskellige negativer. til venstre frank zappa backstage i falkonercentret til højre pernille som er min assistent. tilfældighederne har bragt dem sammen i mit billede.
Da jeg holder min første udtilling viser jeg kun de to billeder, afstanden og parret. Udstillingen som holdes i Stensalen, Kunstindustrimuseet i København kalder jeg Igen-Igen og hvert billede kopierer jeg i små, bittesmå, halvsmå, mellemstore, store og et kæmpebillede.
Men kun de to den uoverkommelige afstand og det illusoriske par.

18. Valget



Sort og hvidt, ham og hende, smukt og grimt, godt og ondt. to skikkelser og valget mellem lyst og mørkt.

19.



sort og hvidt lyst og mørkt. to skikkelser end som svæver de, nonnerne over jorden. symmetri på farten.

20. Kampen



mørkt og lyst, det ene hemmelighedsfuldt og truende, det andet lover båd og solskin. en trappe fører derop, men der er kun et skilt.

21.



sorte skikkelser, mænd den ene våd nægen statue den anden med hat og hænderne i lommen. Og redningen i regnen en dreng på vej til at erobre pladsen og billedet.

22. Skikkelser



Skikkelser i baggården, hvid og lys, sort og fjern, afstand. kampositionen er stram. smukt.

23.



Og tæt den nøgne overkrop nu blank og svedig nær og varm. Og på skulderen de andre, fjerne. afstand. komposition.

24.



afstand mellem figurerne lys hende og mørk ham, soldaten med hvide handsker og kasket og hende betuttet i højhælede.

25. Tomheden



jeg kredser om intetheden, efstanden er blevet et mellemrum. tomhed skubber alting væk, fødder, cykel, bilhjul,bænk, duer og pigen. tomheden truer.

26.



tomheden, en cirkel og et håndtag, lågen er åben, der er en voksen, men pigen står som fortabt, hun går ikke ind holder sig på stregen som låst fast af cirklen. stram komposition.

27. Reglerne



Beaglehunde i snor bundet til hver sin pæl ved hvert sit bord. Forladthed og stramme regler. hver har sin plads.

28.



ikke hunde, men kvinder i stram symmetri, som låst til hjørnet skubbet fra hinanden af tomhedens afstand. jeg elsker afstanden, mellem hunde og mennesker.

29. Parodi p en vinder



tomheden invaderes af hofbagermesterens fantastsik ornament, der er kringler på den spejlende facade og en nobel herre med selvrespekt træder ind i den udsmykkede bagerbutik. højt til loftet, der er stil over den hvidhårede og stramhed i kompositionen.

30. Focus p en taber



men ikke alle er lige fornemme, tomheden er befolket af stående passagerer og det er kun med nød og næppe han har fået plads, den oversete.

31.



intetheden fyldes her en bil der presser dem fra hinanden, mor med knægt og herre med krøller. tomheden er guld.

32.



eller hvad med en knægt med en masonitplade der baner sig vej gennem mylderet, skaber afstand.

33. Trekanten



ikke afstanden mellem to, men mellem tre. tomheden skrumper ind og der begynder at ske noget, går med hund, reperarer knallert og er på vej.

34.



leg leder ikke efter tomheden mere, ikke afstanden mellem mennesker, men de usynlige linjer, der holder elementerne sammen. en bildør, et ben, et håndtag, en radio.

35.



barnevogn og bil, cykel på ståben et øjebliksbillede med ledetråde, om lidt er tomheden borte og bilen væk

36.



jeg interesserer mig ikke for det, jeg møder, kun de utilsigtede sammenhænge. jeg trækker usynlige tråde mellem billedets elementer prøver at skabe mening i kaos, få orden på elementerne. sporene her til en tenniskamp

37.



interesserer mig ikke spor for jehovas vidnes verdenskongres, mener vildt optaget af sporene. der sidder han, med hatten i hånden mennesket mellem skraldespand og reklamer. et knudepnkt i min meningstrekant. jehovas vidners verdenskongres 1969

38.



og under trappen i skyggen en med sit barn på skødet bevagtet af en lysende sejrssikker vagtmand fra vidnerne med solbriller. vejen gennem passagen til lyset er ryddet, det er bare at gå forbi og gå ind. det giver mening

39. Dynamik



trekanterne danser, billedet ændrer sig, sort bil og hvid, drenge drysset og kaotisk er det, men jeg prøver at give det mening, tegne linjer af lægter, tivoli åbner i aften.

40.



radiobilerne er kommet og jorden et æltet pløre, et eldorado for en legesyg, der elsker kaos og farladthed, skikkelser og linje.r

41.



og endelig sent om eftermiddagen åbner de så i silende regnvejr og mine linjer bliver til bølger og dansen uoverskuelig, hvide pletter og en mørk scene.

42. Man venter



man venter. tar sig til hovedet og venter. pærerne venter, bingo venter tiden venter. det summer af tålmodig venten. en væren.

43.



og på pladsen om sommeren venter de, pigerne. ingen kigger samme vej, individer sidder og står enkelte er hugget i sten, ingen linjer binder dem sammen og dog venter de på det samme. at tiden skal komme.

44.



og her venter de, alle kigger de efter det samme, eller undlader at kigge for de holder ikke af det, de ser. noget farligt og truende, eller ubehageligt. tomheden har flyttet sig fra et fysisk område til et psykisk.

45.



tiden er en mellemtid, man venter. fra mellemrum bliver det til mellemtid og jeg fanger tvivlen, uvisheden. her unge på altanen til forlystelsescentret scala.

46.



man venter her på ebgberødgård, den lukkede sikringsafdeling for mænd, åndssvage mænd uden fremtid. der er intet at vente på, så man keder sig. spejlet er ikke af glas, for det kan man skære sig på, hvis man smadrer det, lamperne hænger spå højt at man ikke kan nå ledningen, der er ingen mulighed for at tage sit liv.

47.



jeg er illegalt på besøg for at fotografere forholdene, klædt ud som bibliotekarmedhjælper. fordækt fotograferer hvad jeg ser. her er det kvindernes lukkede afdeling vi går igennem. stiler direkte mod døren, men tager et billede. året er 1974.

48.



pigen i bur bider personalet når hun har været på weekend hjemme. da vi går forbi hende klynker hun og stikker en hånd ud gennem tremmerne. hun er 28 år
det billede ændrer mit syn, mit billedsyn. jeg er færdig med det tomme rum, med intethed og ventetid.

49. Individ og Mening



jeg har fået noget at kæmpe for, ordensmagten er fjenden, de gamle koner uskadelige men børnene skal løftes op, barnet i armene, fremtiden. jeg er i Paris med gregers nielsen kollega i fotografgruppen delta.

50.



nej ikke kæmpe for, men få øje på, se og give videre, her en glasslibning med ornamentik og lys i en kitchet sammensætning, den syngende natergal eller musvit, den skal ikke frelses, men lyttes til.

51.



ikke bare se, men tro på, individets ret giver mening, forskellighed og udfoldelse, der er flokken og der er den enkelte, og jeg sætter spot på individet.

52.



portrætter nu kan jeg tage portrætter, beundre og nyde ansigtet og få lov at forelske mig. jeg nærmer mig det smukke billede.

53.



men også den skyldige har ret, en indsat i kvindefængslet, hvor jeg har fotograferet med tilladelse, jeg interesserer mig ikke for hendes ventetid, men. Kæresten var narkoman og hun købte heroin og solgte lidt.

54.



men individet kan også være en konge med krone kradset ned på et side i regnebogen, revet ud og revet i stykker og krøllet sammen og smidt i raseri på gulvet, børnehaveklassen i ishøj, problemer, slåskamp, læreren bærer kongetegneren ud ad klassen ud på gangen prøver at pacificere ham. det lykkes ikke.
tegningen var smuk, inden den blev kradset ud. billedet er smukt fordi det er rigtigt. og vigtigt.

55. Objekt



et ansigt, et nederlag eller en bil, jeg fanger den enkelte og lærer at lytte, hvad vil bilen fortælle? om fart, lys og forbi. jeg lytter og giver form. genskaber i billedet hvad der er rigtigt.

56.



finder skønheden i livet og i døden, accepterer den enkelte, giver mig lov at registrere, dyrker koncentrationen og troen på at tiden er lige nu og lige her. og at der er en mening.

57.



er individet skåret i træ og opsat på husgavlen, så er det ansigtet jeg fotograferer og ikke den tomme væg, jeg bliver ven med mit motiv og gengiver det loyalt, jeg holder med løven og forstår den.

58.



jeg laver stilleben af erlings skudte ænder, registrerer og bringer videre. christians ø er sidste stop på danmarksrejsen i et år har jeg rejst landet rundt med kone og barn for at fotografere og slutter her på de forblæste ærtholme, tættere på livet end noget andet sted.

59. Følelse



den enkelte og hans luftgevær, og hans spørgende blik, som skræmmer jeg ham. Lynlåsen er røget og spurvene døde. og jeg er fra byen hvor fugle holdes i bur eller ligger i frysedisken.

60.



den enkelte, her er det Iris på blindeplejehjemmet solgaven og hendes elskede pip-hans, forpjusket på krogede fingre. at lave så smukt et billede af noget så grimt, det er udfordingen. at vise kærlighed i et billede af hendes ansigt.

61.



eller vise kærlighed til den forladte fødselar på gangen på vordingborg sindssygehopital, et flag er det blevet til. var der ikke fotograferingsforbud havde jeg taget hende forfra, men bagfra kan også bruges. gangen skævheden et smugkig på tosseanstalten.

62. Miljø og individ



den enkelte og de andre, baptisterne har bønnemøde og der er kaffe i mødesalen. Jeg lytter til salmerne og forkyndelsen og vidnesbyrdene der bliver aflagt og skildrer loyalt hvad jeg oplever.

63.



og brænderen på kalkværket, ballen på djursland, han smider skjorten, det er fyraften og en anden tager over. døgnet rundt passes ovnen, kalkstøvet ligger overalt, sort sod og hvidt støv.
jeg laver billederne fra kalkværket til en vandreudstilling til bibliotekerne, kommer i fjernsynet, det er en nyhed at der vises sådan nogle billeder.
senere bliver det også til en bog. et hæfte. kalkværket.

64.



hun er ofte på springtur fra fængslet, så bliver hun sat i isolation to uger. hun sætter rawploughs i plasticholdere, så går tiden med det.

65.



individets ret til eksistens, til territorie til respekt, her en pensioneret fisker på gaden i ebeltoft, jeg går med ham hjem og tager billeder af ham i stuen, soveværelset og køkken til min danmarksbog. Mennekser i Miljø.

66.



Amerikansk turist eller forretningsmand, knappen er lige ved at springe, mønstre og terner kappes om at vise sig frem og jag kan ikke lide ham.
på hotel scandinavia laver jeg som kandidatspipendiat på kunstakademiet portrætter af klasseforskelle, hver enkelt repræsenterer en klasse. opvaskerne er fremmedarbejdere fra philipinerne, direktøren er norsk, tjenerne danske og gæsterne rige.

67.



men hun er ikke rig, i et af parcelhusets stuer har hun indrettet frisørsalon og datteren er netop kommet hjem fra skole. billedet af et miljø i udkanten af en landsby i danmark som ingen kender. andre end de få der kommer der.

68. Kedsomhed



men det kender alle, butikken sidst på dagen hvor næsten alt er solgt og det regner og er kedeligt og overset og trist, det kender alle, men jeg foreviger det så ærligt som muligt. sådan er livet også. billedet er smukt fordi det er rigtigt og sjældent.

69.



forladtheden griber mig, magtesløsheden, jeg opsøger den skæve eksistens, her i et udstillingsvindue for en maskinfabrik, hvad skal man dog putte i vinduet. tandhjul på pap. hvem interesserer sig dog for det andre end en skydeglad fotograf der nyder at få sin egen skygge med.

70.



den stille eksisten, forladtheden på tankstationen. lyset er grimnt og asfalten olieplettet og natten sort og forladtheden er åbenlys og jeg nyder at give det videre, at det findes, dette øjeblik er der. og det er i dig.
billedet bliver brugt på forsiden af kataloget, da jeg udstiller sammen med stig brögger på sofienhøj. mine billeder fylder underetagen fotografi som kunst - kunst som fotografi den senere professor hænger på 1. sal.

71.



parcelhuset, når drømmene ikke holder stik og tiden ikke giveer slip, hvad så med boligen der er nogen derinde på den anden side af døren.
lampeglasset er knust, en ketcher tabt og blomsterne visne, men det findes. og det er vigtigt. så billedet af det grimme hus er smukt.

72. Dramaturgi



stemningen, hvordan er stemningen? jeg skaber af de brølende fajancedyr i vindueskarmen og oliemandens lange skridt en stemning af eksistens. solen skinner og gardinerlne lyser, dagen går og man lever. det findes og jeg giver det videre, min forestilling lige der. lige nu.

73.



sådan er det lige der lige nu, hun har vasket, han har fri og vinden blæser og jeg genskaber stemningen i et billede. det ubemærkede, oversete øjeblik, søndags-sekundet ingen ville registrere hvis ikke det lige var fordi jeg var på udkig efter det egentlige, det alle kender men ingen anerkender. det virkelige liv.

74.



og stemningen på kroen hvor ungkarlen med butterfly spiser alene, skæver til dem der kommer og går ind i reatauratonen, tapetet buler og baren skaller, tøjstativet er fuldt og han er på gennemrejse eller pensionær der aldrig lærte at lave mad.

75.



fuglene flokkes i frosten, mon der er fiskeaffald i sigte. miljø, sådan er miljøet, sådan er familiens territorie, bil, stakit og fuglebur, tøj til tørre og blondegardiner, sådan er livet bag diget. og en vindmåler, for han er fisker. endnu er han fisker. med telefontråde.

76. Skildring



miljø og ryggen af en vest, sådan bor han, barberen i lønstrup nu hvor han er blevet pensionist. det er miljøet jeg fotograferer, lugten, stemningen. radien, kukuret, potteplanten, lydene og telefonen og lænestolen ved vinduet, så han altid kan se hvad der foregår på gaden.

77.



og han viser albummet frem med minder fra dengang børnene var små og Ugens Rapport overflødigt, nu er der kun postkort og minderne i albummet. hans ronson gaslighter og krogede fingere.

78.



hjemme hos katinka, hun fylder 90 og har i dagens anledning fået kransekage og blomster. hun bor i gaden på christians ø og venner kigger forbi til et glas. stuen er hyllet i gardiner og tæmpper og dagslyset bliver holdt ude af blomster og potteplaneter. natur får hun nok af på christiansø.

79.



miljøet på postkontoret i hasle med jalousiskab og datoen på væggen. regnemaskine og skuffer og stempel og lysstofrør i en menneskealder har hun været eneste ansatte på kontoret. et rum af etatens eksistens. lyset fra værelset ved siden lyset blænder.

80.



det er år siden den blev nedlagt, biografen, nu ligger den øde hen man ved ikke hvad man skal gøre med bygningen. jeg giver den fordums status og nyder at en pudel holder vagt ved hoveddøren. B I O med næsten-tårne og tomme glugger. miljø typisk for lønstrup, den lille døende fiskerby hvor bådene stadig trækkes op på stranden.

81.Samvær



når alderen trykker eller vinden er for kraftig, så har de tid, fiskerne fra lønstrup man taler om vejret på dialekt. går i træsko og anorak eller sømandssweater. holder til foran huset går ikke for langt måske på havnen. om lidt er der kaffe. tre personer, en gruppe, et fag og en tradition. kultur og miljø.

82.



de unge drenge er langhårede, har præmier på maven de har vundet og lapper på ryggen med puch maxi og Triumf. og transistoren i hånden. tøserne holder sig for sig selv men tæt på drengene og de sidder. dagligdagsmiljø i skive, nå nej, der er til dyrskue, det er en stor dag og dagen er ikke omme endnu.

83.



fyraften på arbejdspladsen, alle vasker, skrubber, tørrer og spuler og filetfabrikken skal skinne inden de går hjem, så det går tjept. der er en særlig ekko ikke af stemmer, men af støn og trin og metallisk klirren hele dagen har de skåret sild til filetter.

84.



Indgang står der, til det hemmelige rum i forsamlingshuset, det er demokratiets højborg, sådan ser der ud, hvor stemmerne skal afgives om vi skal være del af det europæiskeFællesskab. her bag hørlærredet på lægter uden loft skal sandheden sættes på et papir, et kryds ved ja eller et kryds ved Nej.
stemningen er tung af gammel øldunst, fugtpletter og mølkugler.

85. Konservatisme



de tilforordnede i rønne, tre personligheder, der signalerer ansvarlighed og mandemagt. borgmesteren hænger i glas og ramme og panelet er højt i det autoritative lokale. slipsedrenge i mørkt respektabelt tøj, jeg gør hvad jeg kan for at give dem karakter. accepterer de er del af lokalsamfundet, danmarks kommune-mafia.

86. Slumstormere



nej det er slumstormerne i fredensgade jeg holder med, langhåret islands sweater, unisex, indisk kjortel, sygekassebrillerog en kunsterisk pensel tiden hippier, dem føler jeg mig i familie med. det gamle hus er symmetrisk majestætisk kompioneret, nmed plankeværket skævt og assymestrisk, boblerne stiger tilvejrs.

87. Farmands stolthed



o la la så skal pigerne til konfirmation i derres yndigste kjoler med hvide ankelsokker og sandaler, så smukt med håret sat op og dødens gravsten som en reminder. gruset gnaser når de går og solen skinner efterårsagtigt.

88.Pensioneret general



sådan ser de ud, sådan er de turisten med butterfly på christiansø festningsværk, bastionen. mon ikke han har været general engang, sådan ser han ud. jeg rammer dem i nd i mørkekammeret for at gøre det hele lidt glorværdigt, give ham lidt betydning som mere end en turist. lillemor med hårbånd og tørklæde

89.



og de danser de gamle over 40, når der er krobal udenfor sæsonen, så kommer de i busser fra hele jylland for at få en aften med sang og vin og 3 retter mad og dans og overnatning og morgenmad, en skønner weekend for livsnydere i lang kjole og skjorteærmer.

90.



den lille familie, træskærerarbejde fra mårup kirke, så karakterfulde som kunne de ånde og tale og passe på jesusbarnet. farvelagt og helt intakt mon ikke det er en af fiskerne, der har snittet kunstværket til kirken på kanten af skagerak?

91.



men også i ebeltoft er der idyl på væggen, colombia på guitar og rød lager på bakke, har vi det ikke dejligt? også de er levende nu og her selvom lokalet er tomt.

92. Sceneri



men her er den virkelige vare, vaffelisen. neonlys og campingvogn, flødeskum og syltetøj, det er den store dag idag, tivoli er kommet til byen og de har kittel på de to i vognen. vinker den ikke, den malede vaffelis på vognen?

93.



miljø, den sidste skrædder i kongeriget, der sidder i skrædderstilling og syr, men det er han vant til. og gården er blevet museum og malkepigen går med stok, tiderne skifter og jeg nyder synet af solen på manden i vinduet.

94.



markedsdag på torvet i amsterdam, mennesker myldrer, kaos breder sig, jeg maler med kameraet, lyst og mørkt til en sammenvævet summen af flader og elementer.

95.



leger med materialer og vægt og lys og bil og sejl og mand og net og glemmer eksistens og individ og mellemrum og gider ikke vise og vise men vil bare være, hvem er jeg lige nu? sådan, her er jeg og jeg nyder det.

96.



jeg leger, jeg fabulerer, jeg er overdådig og kåd og jeg drømmer og elsker at digte og skabe og konditorkunsten blander sig med spejlbilledet og skyerne driver og en person er der ikke en person der bag det hele, nej huse mørke huse og lys i felter ingen symmetri, ingen regler det kaotiske billede af en kaotisk fotograf. her er jeg.

97. Min verden



jeg nyder friheden, kaos, det regleløse, men ved godt at det, jeg laver bare er et billede. en firkantet flad sag til at ramme ind. den vide verden er kommet i ramme og der er sat en pris på den 700 kr.
erkendelsesbilledet der giver mig lov at være frisindet. Friheden findes i rammen, billedet er verden.

98.



ja, jeg holder fri skaber fri kunst af skygger og spejlinger, inden skildring kun råb og nynnen, fløjten og sang, jeg lever, her er jeg og jeg er lige her

99.



se selv, kaos omkring mig, kaos i mig, jeg er på vej, har travlt og blander skygge og krop og sejl og felter af sol og flader af skygge. min vide verden klar til at blive rammet ind og solgt for en slik.

100.



mit projekt hedder solen i skyggen, og er en undersøgelse. finde mig selv i en spids eller pose i solen eller brostenen i skyggen eller på posen, regelløst, smukt og mig.

101.



uhm en pels, ikke ham ikke miljø ikke stemning. ikke striber, ikke stråler men struktur. kun min lyst til at ville føle og røre og leve.

102.



frihed er ikke kun at skabe skønhed men også at insistere på grimheden, mangel på lys skyggens destruktion af sammenholdet truslen, ikke fysisk, men billedligt.
krydsfiner og brosten, hovedet skåret, hætten oppe og vinterkoldt. skyggen er min.

103.



hvorfor elsker jeg billedet her af spejlbilledet at et cykelhjul og dansende nægler, er det lyset i skyggen, refleksen på jakken eller skiltet TRYK?
på vej og dog. grimt og nødvendigt. rummer det min mening med livet, at bare skulle åbne døren, hvorfor føler jeg at dette er lige mig, min frihed til at vælge?

104. Min ret



men jeg vil mere med min frihed, jeg vil skabe mere end hvad kameraet kan, jeg vil male i mørket så jeg laver solarisationer maler baggrunden sort og demonstrerer min ret til at glo ikke på manden ikke på stemningen eller vise mig selv, men demonstrere hvad jeg må.
vise autoritet.

105.



jeg tager bastian med i dyrehaven fordi tjørnen blomstrer og jeg bruger hans krøller, udnytter ham, plugger blomsterne og hans krøller og demonstrerer autoritet.
jeg har magt til at udnytte skønheden og give den videre. det kalder jeg smukt.

106.



ønsker jeg hvide sten på klipperne, så laver jeg stenene hvide imed fixer i mørkekamerret skal himlen være nat så laver jeg den sort, det er mig, der bestemmer, jeg skaber skønheden og udnytter naturen.
erkender at jeg er skaberen.Jeg bestemmer, hvad der er smukt.

107.



jeg kan alt, skal der dramatik på turen i tunnellen, så laver jeg den, med en pensel. sjasker på papiret og erkender at ulykken er skabt og ikke set
hvad er et billede, det er ikke en indrammet verden med pris på det er et skaberværk, en illusion. jeg bilder andre ind, at sådan er det.
men begge ved vi, at det er bare en indbildning.
jeg erkender at al fotografi er indbildning.

108.



billederne bliver til udstillingen MørkeMen. Mine formørkede indbildinger, fart i tunnelen, ild i træet, kvalificerede løgnehistorier, mere end frihed, erkendelse.

109. Aggression



det er min vej, her bor jeg. og det er maren min datter der stiller sig til rådighed for min indbildning. nej virkeligt er det at tjernobyl har spredt radiaktivitet helt til lapland, og jeg fabulerer og fantaserer nu i farver.

110.



bruger farvepapirets lag af gult og rødt og blåt og børste og skalpel til farvefantasier, jeg afreagerer min vrede, det skal bare ud, hvad ved jeg ikke, impulsbilleder ofte bestemmer teknikken selv, hvordan det skal blive.

111.



maren på køleren, jeg afreagerer og hun stiller sig til rådighed. lægger sig lydigt hvor jeg peger og jeg bruger hende som offer på køleren.

112.



og som strandvasker i vandkanten, hvorfor al den uhygge, jeg ved det ikke, det skal bare ud. smukt fordi det er rigtigt, ikke rigtigt det jeg bilder dig ind, men rigtigt at det kommer ud. hemmelige lagre af indespærret agression kommer ud i billeder.

113.



døde børn, er det dødsangsten jeg giver slip eller angsten for at miste?

114.Teknikken bestemmer



billederne bliver mere og mere artisktiske, det er helark. hver negativ kan få talrige forskellige versioner. her er et amalie i sofaen. i den grønne version.

115.



og med hvide seler.

116.



og med opløst krop, det er ikke hende , blot et billede, emulsion.

117.



og maren med hætte over hovedet i den blå version.

118.



og den violette.

119.



og den blodige, brugt på forsiden af Press, da olof palme blev myrdet. offer og bøddel, fotografi og fantasi, indbilning og reaktion.

120.



eller landskabet det blå kan fås som kunsttryk.

121.



det gyldne

122.



det røde fås som postkort.

123.



og det brune afslører at det er frithængende rødder der kigger ned fra oven.

124. En æra er slut.



billederne blev vist på udstillingen i rundetårn Røde Missiler det var i 1991.
to år tidligere havde jeg startet fatamorgana, nu skulle andre nyde godt af mine erfaringer. det var blevet en succes.
året efter traf jeg valget at koncentrere mig om at køre skole. siden har jeg ikke rørt et kamera men fået andre til det.

125. Fatamorgana



på skolen hjemmeside er det siris billede der tager imod. det er smukt. lagkgage, solstrejf forventning.

126.



men skønheden har en bagside, forventning fører til skuffelse og det smukke følges af det grimme.

127. Fremtiden



jeg tror på eleverne, på deres evne til at lave smukke billeder, farlige billeder og billeder der er grimme. laura på 12 går på fatamorganas aspirantklasse og her er startbilledet på hjemmesiden, har hun helt genialt løst opgaven: Hvad laver du, hvad har du gang i, hvad fanden sker der?


14.november 2010 morten bo