Rønne 8.august 2016
CAFÉ GUSTAV
Det er sommer, det er Bornholm og det er Torvet i Rønne, Café Gustav
har travlt, der er fuldt af folk både indenfor og foran caféen der
bestilles sandwich og drikkes øl, store fadøl men ikke den lokale
fra Svaneke. Alle priser slutter med et 9-tal og maden er derefter,
lyder bedre end den er. Purunge skolepiger serverer, også i det
indhegnede område midt på torvet dækket af to kæmpeparasoller hvis
det skulle regne eller solen stege, men lige nu er det bare gråvejr.
Der er fuldt ved bordene et par står i kø og venter på, at nogen
bliver færdige så de kan få deres plads, men man giver sig god tid.
I tasken har han en bombe den unge mand, og den er kraftigere en den
Stauffenberg satte under diktatorens bord og som kostede ham livet,
altså ikke Hitlers men hans eget.
Og så har han en mission, han vil slå så mange ihjeld som muligt men
ikke sig selv, der sidder sådan 50 personer mon ikke halvdelen dør
og resten bliver kvæstet nok til at skabe opmærksomhed om projektet.
De fleste er familier, en knægt på 17, en pige på 14, far der
spiller omsorgsfuld og mor der bare snakker, hun har solbrillerne
sat op i panden han er 40-års-halvskaldet i sneakers fra Nike, og så
er der to svenskere der studerer en brochure fra krydstogtskibet
Celebrity Galaxy, men også en hvidhåret bedstefar Miami Beach
står der med store bogstaver på brystet, han kan næsten ikke være
der for sin tykke mave, hans kone lige sådan dem har han ikke ondt
af, det er værre med børnene at de nu aldrig vil få et liv, jo måske
som invalider i rullestol.
Han kigger sig omkring iagttager dem en efter en og tænker på at de
skal dø idag, det styrker ham, så bliver han stærk. Det er prisen de
må betale når han nu ikke kan ramme de egentlig skyldige som han
ikke engang ved hvem er. Sådan er det nu engang nogen må bøde for de
ugerninger, der bliver begået, han har altid drømt om at gøre en
forskel, tage ansvaret på sig og være modig. De fleste vil give ham
ret, tænker han, men ingen tør stå frem og tage risikoen for at
blive opdaget, men han tør. Han vil aktivere bomben med et tryk på
en knap og så har han 60 sekunder til at komme væk. Når den er
sprunget vil han vende tilbage og som andre forsøge at hjælpe de
sårede.
- Ærgerligt at ingen vil vide, det var mig tænker han, men
at jeg ved det selv er godt nok, så vil jeg igen kunne trække vejret
og se mig selv i spejlet uden at skamme mig.
En familie har spist færdig og går, de slap med livet i behold
men andre kommer til som vil dø i det han kalder en retfærdig
sag.
- Det er retfærdigt det er det rette at ugerninger skal
hævnes og når ingen ingen tager skylden, så er alle skyldige, også
tilfældige sommerturister på Café Gustav. Han har drukket sin øl,
spist sin lousy sandwich til 79,99 og har mærket sig knappen i
tasken til den 60 sekunders forsinkelse han har monteret.
- Åh nej
nu kommer den søde der serverede hun skal ikke dø, så hellere den
gamle med sved på panden og hængepatter. Ingen overvågningskameraer,
ingen vil vide det var ham, han lader tasken stå, da han har trykket
på knappen og så går han.
- Gad vide om der kommer masser af blod
eller bare sortsvedne kroppe. Løse lemmer spredt overalt og blå lyd
og gule ambulancer, hans liv har fået en mening, nu er han nogen.