- Nej, det var min mors moster, Ingrid var jo datter af Karl Anker, men han er død forlængst, og Carla boede så i det sidste hus i gaden du ved. Og Gorm er død, ja også Alfred og Erling ved jeg ikke, men Ragnhild, ja hun mistede jo sin mand på båden, hvad var det nu, den hed oppe ved Grønland, Hedtoft ja, Hans Hedtoft. Kurt husker jeg ikke, men Katinka er kommet på plejehjem og Tage Voss er lige fyldt 100, latteren runger, som var hun teenager, men hun er altså 84 og barnefødt på øen. Nu skal hun bare på besøg en dag og hilse på de levende, dem der er tilbage.
Ertholmen sejler klokken 10, og soldækket er spækket med turister. Tyske pensionister, unge nysgerrige og de trofaste stamgæster, der bare skal besøge øen og vennerne hver sommer.
Ankelte gaber, andre fotograferer. Et sangkor har taget opstilling på kajen som var de bestilt til at gøre afrejsen festlig, endelig et begejstret publikum som de vinker til: Go' tur!
Så klapper vi og sætter ud ad havnen. Splitflag med horn og krone, den har lov at flage med postvæsnets gamle logo, turistbåden Ertholm, når den har post ombord.

Jo længere vi kommer fra land jo mere bliver Gudhjem til en legetøjsby, små kulørte malede brikker drysset mellem klipperne, på toppen en mølle to master og et vejende Dannebrog, sådan ser den ud den danske idyl, sommerbyen Gudhjem, der engang var hjemsted for kuttere og fiskere, og som idag er turisternes yngling et souvenirparadis. Havet er stille, skyerne tynde en stribe med den frækkeste klareste blå og hvide skyer på en mørkegrå himmel, gad vide om vanddråberne er regn eller sprøjt fra stævnen.
Der ligger de Ertholmene, som før det blev fæstning var stedet hvor kreaturer gik på græs hele sommeren for så at blive hentet og slagtet før vinteren kom. En lille flad bræmme det er Lilletårn der flyder på havet, Frederiksø er for flad til at den ses.

Når du flyver demonstreres grundigt hvordan man skal forholde sig, hvis maskinen nødlander på havet, og man skulle være så heldig at overleve, her på båden er der ingen, der instruerer i overlevelse, tønder med selvoppustelige redningsbåde er gemt væk på den anden side rælingen og instruktionen beskrevet på siden, først løsner du, så fæstner du, så kaster du, og så går du ombord. Authorized Viking servicing station No.264 der er velcrolommer på siden med ekstra liner.
Så  forsvinder Gudhjem, bliver en bagatel på kysten, farverne er væk, legen er slut, skove, marker fortærer detaljerne og Bornholm bliver en lang tynd stribe mellem himmel og hav. Så flad den er fra søen og så fuld af bakker og dale når man er sommercyklist med oppakning.
Husumer Schiffswerft Husum Jnh.Gebr.Kröger Bau No. 1252 Baujahr 1967 plaketten i støbejern er monteret på en oval lakeret maghogniplade ved siden af redningkransen i selvlysende krasrød skibets navn er præget i gummien Ertholm Christians Ø. Ved siden af er vinduet til kaptajnens kahyt, den ligger i skorstenen som ikke er nogen skorsten, men får båden til at ligne et rigtigt skib, for et rigtigt skib har skorsten og ikke bare udstødningsrør i vandlinjen.
Nede i kabyssen ligger der papirsposer på bordene, brækposer, men selvom Ertholmene er kendt for sin gyngende stil bliver der ikke brug for dem idag. Forventningsfuld kigger man mod øerne, kameraerne kommer frem.
Græsholmen skiller sig ud, et ubeboet fredet fuglereservat, efterhånden kun med måger til stor gene for beboerne på de andre øer. Og der er StoreTårn og Gaden opført til soldaternes logi og i enden på toppen kanoner, en verden i verden er det derfor vi valfarter til Ertholmene fordi de er billede på vores verden. Isoleret fra omverdenen. Et levende verdens musæum et forvaltningseksperiment et fristed som eksperimentet i hovedstaden Christiania er en fristad.

FRISTED OG FRISTAD

Christiania er skabt af besættere til folket ChristiansØ er skabt af staten til folket. Begge militære områder med hver deres udvikling og karakter.
Nu kommer den, øen sort på glinsende hav en mørk silhuet mod himlen. Meget har de til fælles begge er bilfri, for et begrænset antal beboere, begge et udsøgt turistmål, men der er også forskelle. ChristiansØ har en skole og en kirkegård og så til eksperimentet: Øen styres enevældigt af en forvalter som både er politimyndighed, socialmyndighed, bogmester og forvaltning og det er ministeriet, der har ansat ham.
En arbejdsstyrke på 12 mand sørger at det bevaringsværdige primært bastioner og bygninger ikke lider skade og at der er ordnede forhold for turisterne.
Ialt bor her 88 på øerne, Christiania er også et forvaltnings eksperiment men hvor der gøres alt for at bevare ChristiansØ i den nuværende form, gøres der alt for at få Christiania afviklet.

Trods fristadens enorme gæstfrihed christianitternes effektive nulnarko-politik deres kreative opfindsomhed og eksperimenterende nybyggeri lykkes det at normalisere området. Bygningsreglement og udskænkningslov og lukkelov og sanitære direktiver og brandregulativ og gud ved hvad, alt skal de tvinges til at overholde moms skralde- og miljøafgift, elmålere skal sættes op og vandforbruget måles styreformen i den mest vellykkede i danmarkshistorien den som styrede bronzealderen med stor succes det lokale ting hver fremmødt mand og kvinde havde sin stemme og alle havde en ret til at ytre sig et helt anderledes demokrati end det omgivende samfund.
Vil man lære det sande oprindelige demokrati at kende så kig på det succesfulde eksperiment Christiania inden det lykkes at smadre det med paragraffer og krav om privat ejendomsret.

På samme måde er ChristiansØ et eksperiment, hvad sker når styreformen er diktatur. Når ingen ejer noget med blot bor til leje når du aldrig bliver spurgt til råds og ikke har noget at skulle have sagt, hvordan fungerer det så?
Iranisk er det, at ChristiansØ projektet koster stanen millioner ingen overhovedet andre end beboerne ønsker at lave om på det.
Hvad sker med mennesker i et diktatur, hvordan udvikler kulturen sig, når intet må forandres og tidligere tiders forordninger holder befolkningen magtesløs og uvirksom. Og hvad med de unge flygter de? Ja, til Fristaden Christiania. Pressen sørger for at hetze mod den omfattende hashhandel i Fristaden så at politikerne på valg ikke kan argumentere positivt men lader politiet rydde pusherstreet med jævne mennemrum. Pusherne bliver fængslet og overlader butikken til nogle andre. Men ikke engang et fængsel har de, så det er noget med Christianø her sad danmarks første af hjertet demokrat der ønskede folkestyre i en tid med enevælde. Paradoksalt at styreform, presse og befolkning åbent bekender sig til demokrati men i virkeligheden hylder diktaturet.

Men sådan er verden jo, folkets røst er hellig og skal følges, hvis altså man vælger det magthaverne har besluttet er bedst.
Et verdensbillede i hver ende af Danmark på tidligere militærområder nu nærmer jeg mig den ene en øgruppe så langt mod øst man kan komme.