FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA
SOMMER 2016
Østermarie 30.juli 2016


FESTDAG

Det er en festdag i Østermarie, der er flag i gaden, og biler holder i kø, fra hele oplandet kommer de, og det starter klokken ti.
Bondemænd omkring idrætshallen har lånt deres græsmarker til parkering, og en stab af frivillige i gule veste guider bilisterne ind gennem en labyrint af afspærringsbånd til en ledig plads.
Det står fuldt af mennesker omkring afspærringen til pladsen foran indgangen, og klokken er kun halv ti. Stemningen er behersket forventning, man står tæt og kigger mod de tyve mænd i ens blå T-shirts med foreningens navn på ryggen ØIF, de får den sidste briefing, inden portene åbnes.

Der er fuldt af møbler og borde, skænk og pult og priserne skal koordineres, det er det årlige loppemarked, der har tømt området for beboere, gamle trisser med håndtaske, unge mænd med solbrændte nakker, og de børn som af høflighed har accepteret at tage med. Seks damer i lyserødt har gang i æbleskivepanderne, 12 kan der være på hver pande, de bliver vendt med strikkepinde på den gammeldags måde og lægges klar på fade fem kroner for en æbleskive med syltetøj og rigeligt med sukker, det er gårdmandskoner og en enkelt tilflytter, der står i varmen fra panderne og tørrer strikkepinden af hver gang, de har vendt en æbleskive.
Rastløst venter man, peger på et møbel man ønsker sig eller snakker i mobil om hvad, der er værd at erhverve i år.

Containere på pladsen har samme blå farve som de frivilliges T-shirt, hele vinteren er de blevet fyldt op af dødsboer, pulterkammerrydninger og storskrald, gammelt tøj, nips der var til overs bøger, legetøj, kasseret service alt er blevet samlet i containerne, og nu er dagen kommet, hvor det hele skal fordeles til andre, der har mere brug for det.
- Om to minutter åbner vi dørene! skratter højttaleren, og den lille mand i hoveddøren holder mikrofonen tættere op til munden, mens folk klemmer sig tæt på afspærringsbåndene. Det er som ventede de på den kongelige karet med vinkende regent og gemal.
- 10-9-8-7- de blå mænd har  placeret sig strategisk mellem indboet, damerne står med sakse i hånden klar til at klippe snoren 6-5-4-3 ingen tyvstarter, men i samme øjeblik han siger - NU, styrter alle hen til et bord, stol, bænk eller kommode.

Det er som et triatlon, der sættes igang, man skubber og puffer, og alle vil komme først, gammelfar taber en træsko, en anden må give slip på konen, da hun snubler, alle styrter afsted for at komme først til kommoden eller skamlen eller skabet, med udstrakte arme lægger de beslag på det, de vil købe, mens andre febrilt leder efter det, de havde spottet men nu ikke kan finde. Stressede griber de et eller andet, stiller det igen tager noget nyt, mens de vagtsomt lader blikket flakke over det tætpakkede inventar. En nydelig dame med sans for det financielle kommer bærende på to lyserøde pindestole, sæde mod sæde.
- 50 kroner for de her, siger hun henkastet til en af de blå, mens hun famler efter en seddel i lommen.
- De koster 100 kroner stykket siger han uanfægtet og lader sig ikke narre af kvindens bluf, at de umuligt kan være så værdifulde, hun skal jo bare bruge dem i køkkenet.
Det er  sjette år i træk, at den blå mand trods sin unge aldre alder har fungeret frivillig sælger på loppemarkedet, så han ved godt, hvad stolene er værd. På den anden side er kvindens argumentation helhjertet og insisterende, så efter at have afsluttet endnu et par handler og givet et møblement solgt-klistermærker på benene, giver han sig.
- OK 100 for dem begge to.
Det ender med at hun får pruttet prisen ned til 75.
Inde i hallen er der alt, hvad hjertet kan begære og købelysten stor, de mange, lange borde er fyldt med tingeltangel sorteret efter anvendelse, gamle sko, knive og gafler og et julebord så langt, det bugner med nisser. Og legetøj stabler af plastik i stærke kulører eller falmede af år i en sandkasse, og bamser et langbord med bamse i bunker som lig parat til at blive smidt i massegraven, tomme stirrer deres glasøjne eller løse knapper ud i luften, mens arme og ben i flosset akryl filtrer sig sammen, enkelte har stadig tøjet på, krøllet og slidt som de, der er blevet krammet, de nu udtjente bløddyr, et eldorado for en ubemidlet bamsesamler.

Selvom priserne er helt i bund, bliver der pruttet om prisen og købelysten er stor. Flere og flere slæber rundt på fodbade, havemøbler, uåbnede kasser med service, der alt for længe har ligget på lager, et idyllerisk maleri og en stak bøger, der kunne pynte på reolen. Souvenirs fra steder du aldrig har været og dyrt elektronik, du aldrig fik råd til kan du få for en slik, tyve kroner for en radio, der er ingen garanti for at den virker. Føntørrer, sådan en kunne jeg da godt bruge, der er lidt af en konkurrence mellem damerne om at finde det bedste og fortælle, hvor meget de har brug for netop den, som børn i en slikbutik, hvor alt er gratis. Men inden hvert køb skal der argumenteres til sidekammeraten, at det lige er sådan en, de har brug for. Blot for at tilfredsstille en købelyst eller hamstringstilbøjelighed? Nej, det er uværdigt kun fornuft og funktion tæller og heldigvis er der altid brug for en ekstra.

Efterhånden som bordene bliver ribbet for godbidder sættes priserne nu efter en time ned til noget nær foræringspris 5 knive i en blok som nye, fem kroner eller fem udvalgte romaner fra Gyldendals Bogklub også en femmer, alt betales med mobilpay.
Og så sættes auktionen igang. De bedste eller mest værdifulde effekter er sat tilside, og der kan nu bydes efter princippet, den der byder mest får det. Først et ur ikke så stort som en Bornholmer men næsten, det er til at hænge på væggen og har sikkert tikket sekunder støt og roligt de sidste 50 år.
- Hvem byder 100 kroner?
- Kan det gå?
Auktionarius kan intet love, men forsøger at piske en håbefuld stmning op blandt de fremmødte, fortæller i mikrofon i hvor god stand det er og hvor meget, det vil pynte i enhver stue, men lige meget hjælper det. Mere end 100 kroner blev det ikke vurderet til, men med en lampe gik det anderledes, den var festlig rød på indersiden af hvide lameller.
- Det er meget tæt på at være en PH skærm, siger han og det giver pote, den ene efter den anden af de især yngre par byder højere og højere, så går der prestige i det, og da man efter en forrygende slutspurt ender med 3.500 kroner, brager bifaldet fra de forsamlede. Det var ikke prisen eller lampen de klappede ad, det var kampen. Da auktionen er færdig er klokken 11'45, og der er store huller på de før så bugnende borde. Bamserne ligger spredt på gulvet som efter et skybrud.

Inden de sidste går gives et specialtilbud til dem, der endnu er tilbage
- 50 kroner for en kasse put i den hvad du vil. Kasserne har været brugt til bananer, de er store men ingen fristes, købelysten er opbrugt, og hvad skal man med en kasse skrammel man ikke har brug for.
Nej de frivilllige må igang igen nu med at putte usolgte rester i kasser og gemme det til næste år, for markedet er en årlig tilbagevendende begivenhed, og måske er der til den tid en, der lige står og mangler det, ingen kan bruge idag.