|
Stenbjerg landingspladsen 12. august 2015 Arkitektur Perlen Hvor de dog lyser, de nykalkede mure langs gaden ned til landingspladsen, kun sparsomt mørke huller i den hvide mur, det er vinduer og grønmalede døre, der klynger sig til hinanden fra tagpap til asfalt, hvor er det smukt så nøjsomt og tydeligvis kun bygget med funktion for øje, der var ikke brug for mere lys i fiskerskuret. Hver dør er døren til en fiskers rum af net og sække og bøjer med sorte flag, kun når det var nødvendigt, blev der sat et vindue i muren, så meget væg som muligt, en dør og så, ja et lille vindue, hvis det er er for koldt at have døren stående åben, når man henter sit grej. Det er skønhed, det giver bygningen karakter. Sådan er den smukkeste arkitektur og bedste design formet af funktion, når det er rigtigt, er det også smukt. Ingen symmetri fordi det behager øjet, ingen statelig pynt, ingen fristende emballage. I de hvide gavle sidder små kighuller, hvor der er brug for det et i kippen højt et andet lidt længere nede, men ikke i midten, vinduer i samme højde og samme størrelse er til det samme rum, men er det til et andet, så er det anderledes i størrelse og placering selvfølgelig, sådan skal det være. Skarpe skygger fra det spæde udhæng giver murene karakter, den hvidblændende kalk får mellemtoner og struktur, og gavlen i skygge får struktur. Øverst mursten med enkelte reperationer i nye sten nederst lerklinet, store, ubrændte sten bundet sammen af den hvide, matte kalk som klædt på til fest. Vindskeden i gavlen giver i den ene side en gevaldig skygge, i den anden kun en beskeden, solen strejfer kun lige gavlen, og gør den til et månelandskab, hver en ujævnhed bliver afsløret af det blændende lys fra siden. Driver af sand ligger op af husmuren, tilfældighedsdynger af det fineste, lysende partikelsand, slibestøv fra rullesten i strandkanten har nu fundet ny mening i læ af fiskernes bygninger her på vej til landingspladsen. Tagrender og nedløbsrør er irgrønt kobber, og det er inddækningen af skorstenen også. Vognporten er rød, sådan skal en vognport være, og så blev de nærmeste vinduer også røde, selvom de sidder i forskellig højde og har forskellig størrelse, men vinduerne ind til beboelsen er blå, de blev malet en anden dag, et andet år af nogle andre og har derfor en anden farve. Driverne når op til vinduerne mellem husene, og indenfor er en stor hal, hvor de gør fisk istand. Jeg har købt kulmule, spis kun halen, siger han, ellers er der for mange ben, tre for en 10'er, de er ikke meget værd, men jeg får også tre makreller, de er noget dyrere og et kilo krabbeklør. Makrellen er smuk, men kulmulen den er altså ugly. Men mon ikke det ændrer sig, når jeg lærer den at kende? Som så meget andet. |