FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA

Du danske sommer

Det siler, det pjatregner. Det ved det ikke selv, om det gider regne, det gør det bare. Det holder lidt op, begynder igen, så kraftigt, og igen svagt silende. Det kan ikke rigtigt bestemme sig. En stor lad person der i kedsomhed lader det regne og lader det blæse først fra den ene side så fra den anden, træerne gynger frem og tilbage, kraftigt og svagt. Hvis det så styrtede ned og blæste og stormede, men det pjasker ubestemmeligt fra højre og venstre. Det er et ugideligt vejr.