Det var det, det var så det, og det var godt.

Så godt at komme til et nyt sted flytte rundt på inventar trække persiennerne tilside lægge tøj på hylder kigge i skuffer og skabe, så godt at skabe territorie, mit territorie gå en runde langs hækken og hegnet og kigge ud på de andres, var jeg en hund ville jeg pisse op ad hjørnestolperne.

Det var så godt at komme på plads og få plads og lægge billeder på Facebook til vennerne, at jeg havde fundet et sted og at det var godt, udsigten fra mit sted var god, men nu er det slut, det var det. Og det var godt. Men lige så skønt det var at pakke ud, lige så godt er det at pakke sammen.

Lægge tøjet i kufferten sortere og lægge i bunker i kurve og kasser og maden i termoboks og stable og pakke bilen og trække persiennerne for, at sætte  stole som de stod og tømme og feje for et nyt territorie venter på igen at blive mit.

At forlade er lige så godt som at komme. Et sidste bad i det morgenkolde vand det sidste sand mellem tæerne, huskede jeg nu det hele, kom alt på plads hvor det stod, som bilen dog bugner, biletten bestilt og nøglen givet tilbage. Det var så det, endnu et minde for livet.