FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA
SKRIVERIER 2018
Sandvig 20. juli 2018


Fjendebilleder

Hun er sådan en, man kunne få lov at se for 10 øre på markedet fuldstændig deform, benene små pølser kroppen en knyst på midten, men hovedet helt normalt, så kunnne hun sidde på bordkanten i gøglervognen og blive vist frem. Og man havde lov at kigge, fordi man havde betalt.

Det hedder kultur, idag sidder hun i kørestol og kører selv rundt på havnen, styrer med et joystik og leger normal. Og vi leger med, hun er en normal som vi ikke kigger på. Nej ikke kigge det er tidens kultur.

Vi accepterer det abnorme men kun som en leg, vi accepterer det fremmede, så længe det er en leg. Kultur er en evig foranderlig adfærdsvejledning, hvad kan vi tillade os og hvad kan vi tillade andre, praler du af at kende og overholde reglerne, så er du frelst, men prikker du til kulturen og skaber din egen, så er du rebel eller kunstner eller radikal, kulturradikal.

Det er ikke uden omkostninger at betvivle kulturen som den er kommet til at se ud, du havner nemt i offerrollen, fornedrelse og udelukkelse. Du får et handicap, der mentalt gør dig til misfoster, en abnorm som kunne vises frem på fortidens gøglermarkeder. Se her en anderledes, kroppen er normal, tæerne fem på hver fod, fysisk som alle andre men inde i hovedet, føj hvor ser der ud.

Meget er det sket på 100 år nu koster det ikke 10 øre at få lov at kigge på en afviger, pædofil, islamist, nazist, pyroman, terrorist, polygam, for vi leger de ikke findes som individer, men kun som fjendebilleder, og så er fordømmelsen ganske gratis.