|
Vorupør 4. august 2015 For Enden af Molen Der er en særlig stemning her for enden af molen, en platform med et blinkende cyangrønt lys i midten, hævet over havet fire meter, det er sen skumring, alle har de en snøre i havet med et eller to blink, de fisker makrel, og de er stille. Trækker i stangen, hiver lidt snøre ind og ruller op. Trækker igen og ruller. Det er den eneste lyd, lidt aftenbrise over havet og så den mekaniske knitren, når de ruller op. 15 mænd med ryggen til lyset spejder over havet og venter på fangst. Når hele snøren er halet ind, svinges den bøjelige fiskestang ud over gelænderet og blinket for enden kastes så langt ud som muligt Er der bid, så hales gevinsten i land sprællende på blinket, men ingen kigger eller kommenterer, man passer sit eget, sin egen stang. På den våde beton står spande med døde makreller, en enkelt spræller stadig. Mænd, stedet oser af mand, ikke underligt kvinderne holder sig væk, en enkelt dreng er med, men han kan godt fornemme at barnlig glæde, begejstring over en fangst eller anden umiddelbar tilkendegivelse ikke er velkomment, så han opfører sig som en mand, men kan alligevel ikke lade være at pege smilende ned i sin spand, hvor tre makreller klemmer sig sammen. - Souchi betror han mig. Lyset svinder, den blinkende lanterne bliver kraftigere, og havet forsvinder i mørket, skikkelserne, alle med ryggen til bliver lyst op i glimt, de står, hvor de hele tiden har stået, tavse, så bøjer en stang og en sprællende sølvglinsende makrel trækkes op, får et gok i hovedet og ryger livløs i en spand til de andre. En enkelt fisker har kone, barn og svigermor på slæb, så han fisker fra stranden. Bare tær i slippers, konen har kulørt regnslag på, står rastløs et stykke inde på stranden, drengen løber frem og tilbage mellem dem og fortæller, hvordan det går. Svigermor tænder sig en smøg i læ af et betonanker, en bølgebryder på molen. Hun ved godt, at det her tager tid. Landingspladsen ligger badet i gulligt orange lys fra projektører, som døde makreller ligger 15 - 20 småbåde trukket op på sandet og et par ældre kuttere, turisterne har samlet sig under cafeens parasoller, det småregner ind imellem, men det er varmt og vindstille. Foran redningsstationen som nu er Søværnets Kystredningstjenestes store bådeskur sidder en hjertestarter for en sikkerheds skyld. En af pigerne i cafeen er begyndt at støvsuge, klokken er snart 22, og det er ved at være lukketid. Den store vaffelis med to kugler og et negerkys og på toppen et isbjerg af blød-is med top lader sig ikke anfægte af at kiosken lukker, markisen trækker sig tilbage, og de sidste gæster afleverer deres service i affaldsspanden. De sort-uniformerede piger, der har serveret hele aftenen pakker opstemte parasollerne sammen, som kæmpe varmluftballoner drukner de pigerne, som fniser under teltdugen, der skal tre til at holde og samle, dansende kommer de fri af ballonen. Enkelte kommer cyklende fra molen med deres fangst, men de fleste er stadig derude. Bøjernes tyndslidte flag i rødblege toner blafrer i den lette aftenbrise, men ellers er her dødt på landingspladsen. Vi lukker når den sidste gæst er gået, står der på skiltet til cafeen. Det er nu. Sammen går pigerne op gennem byen. Surfskolen med online shop west-wind.dk og et kæmpe lager af sko, trøjer og skjorter har lukket, det har Fru Lock også, supersmart designertøj, vest til 2.299, jakke 1.700 og tunik til 88. Skibspropellen sat på højkant rejst som monument på en klittop ved røgeriet og toiletterne til minde om Claus Sørensen, der opfandt og opsatte ophalingsspillet her i Vorupør, det første i Danmark, det var i 1940, er ved at blive begravet i glemsel og sand og blevet et monument over et fag, der forsvandt og de kuttere der blev hugget op. Mindepladen er ulæselig, trappetrinene blevet til en sandrampe De går rask til, pigerne, sporadisk belyst af de spredte gadelygter. De er opstemte, som skulle de på diskotek, men alt er lukket her klokken 22'30. Overfor neglebutikken Nail de Lux, french manicure kr. 350.- indgang omme bagved under parabolen, ligger Svanebo der skilter med en bolchekogning. Kom og lav din egen slikkepind (pind købes ved kassen) og sælger så ellers modetøj, souvenirs, børnetøj, legetøj og dyre smarte tasker, den fineste i vinduet er enkel, hvid med lynlås og bærer teksten, tidens tekst: Tools to Make me reach my full potential. |