Nå det var sådan, det var før dansen om juletræet blev formaliseret og nedrangeret til en årlig begivenhed i familiens skød, det var derfor farfar til julefest løb med familien som en slange rundt i Boen oppe og nede, mens han filede på fiolen.
Men her i Kyllingemoderen i Almindingen, Bornholm kan jeg se, hvordan det var engang, inden juledansen blev degraderet og skubbet væk af gaverace og ris á la mande.

Så skønt at se dem genoplive høstballets komsammen med omkvædet "så skønne øjne du har" utallige varianter hvor man bare skal gøre som dem foran, ingen konkurrence men fællesskab, den ene er ikke bedre end den anden, dansen er et tilbud om at få lov at holde om hinanden, skifte partner, holde hende i ørerne mens hun holder ham i næsen, hvor har det været sjovt, spilleriet bliver ved, man har ingen fast partner, og det handler ikke om at vise men om at være og være med.
Et samstemmende tramp i gulvet, når bølgen vender, det er ikke påfaldende, at der vrikkes med røven, for det gør alle.
De vanskeligste variationer er også de morsomste, for fejlene griner man af, det er ikke muligt at dumme sig, det her er folkeligt og det er dans. Folkedans.
Tænk hvis nutiden kunne låne lidt af den kultur og ikke kun lade de gamle, hvidhårede nisser holde kulturen i hævd, en enkelt her er under 60, men han er vist hjemmeboende debil, der bliver passet.

Man rører ved hinanden, man får rørt lemmerne og kulturen er: intet hieraki, ingen tabere, ingen elite, ingen stimulans, ingen snakken. Musik, bevægelse og masser af flirt.
Hvor kom den dog fra tidens alenetrip til overdøvende musik tæskeberuset sent om natten?
Sådan er det med rødder, lancie blev degraderet af eliten gjort til en ophøjet opvisning, den sidste folkedans inden kædedansen smuldrede omkring juletræet udvandet og forkastet. Men her i Kyllingemoderen holder altså man fast i det, der var engang.

Her er en af de sange, der fulgte med dansen:
De klædte en pige i bryllupsklæ'r, og manden sagde til pigen der:
Jeg vil ikke være brudgommen
Fra kirken lokkede klokkens spil, og manden lytted' sørgmodigt dertil
for han skulle være brudgommen.
Og da de kom til kirkesti, da lød der fra manden så højt et skrig:
Jeg vil ikke være brudgommen

Og her en anden:
Tre små møer gik ved en å, da brat de så en røver stå
Den første mø han tog i favn og svingede hende rundt på stand
Sig mig vil du være en røvers viv? eller vil du dø for denne min kniv?
Jeg vil ikke være en røvers viv, da dør jeg hellere for din kniv
Så tog han frem sin hvasse kniv, og så tog han hendes unge liv