FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA
SKRIVERIER 2017-18
31. juli 2016
Skrevet en sen nattetime mens jeg holder på havnen i Køge og venter på natbåden til Rønne.
Jeg har forgæves tre gange tastet forkert pinkode på mobilen, og nu vil den slet ikke vide af mig.


På Flugt

I et sidste desperat forsøg folder jeg hænderne og ber en bøn, jeg er på flugt. Fra numre og koder og tider, intet lykkes, jeg lukkes ude, spærres inde i en boble af forladthed.

Det virker ikke, eller er det meningen, jeg skal snuble i fiaskoens skjulte fælder? Jeg flygter fra iskold tomhed en omfavnende, knugende fiasko, misforståelse, nej teknologisk chikane, flygter ind i ordet i sproget, se fuldmånen så stor og lys og lav, se mørket så imødekommende, hvert lys bliver budt velkommen, hver lysende plet er en succes, her bliver ingen overset eller forbigået, her er ingen forkerte numre og lukkede døre, se mørket så levende, klar til at blive åbnet af bilens lygter.

Fuck digitaliseringens hjerteløse konsekvens, fri mig for cifres tyrrani, lad mig sanse og mærke lad mig blive opslugt af mørkets muligheder, du gemmer på månens fuldkommenhed på havets spejling, du lokker med spredte pletter af lys og liv, der er du, min gud og skaber, jeg beder dig, trygler befri mig fra nummeringens tyrani og kodesprog og giv mig livet tilbage, du kender mig, du tror på mig, som jeg på dig, du skabte mig af jord og ånd, nu flygter jeg fra låseland, mistænkelighedens sump, fornægtelsens baglås, patent perfekt kun et forsøg tilbage kun 1, fejler du, så er du fortabt, kun det perfekte bliver accepteret.

Et enkelt ciffer, et tast, en fejl, og du er ude låst ude, det er ingen straf bare nultolerance, og dens sjælløse dom kan ikke ankes, jeg er på på flugt.
Se lyset i det fjerne, det nærmer sig, glider på mørket, det er lygten på bøjen, vinker du til mig, du levende lys som findes, du kærlighedslyst og sansernes sang, i de levendes land findes tiden ikke som et tal, der mekanisk hamrer sekundernes konsekvens, men som et uendeligt hav med lyst til at fyldes af stemmer og elskov af lys og af liv, jeg flygter fra urets tikken og præcisionens forvrængede, destruktive hakken i stykker, åh tid hvem fjernede din sjælfulde musikalitet og gjorde dig til en ciffertyran?

Du kan se det i børnenes øjne, du kan lugte den, angsten, fortvivlelsens, de er flygtninge, smilet er beskåret, bevægelserne træge, som trygler de efter omfavnelse, fortrydelsens fattigdom mistillid sværter desperation, det er overlevelsens lugt af fremmed på flugt, det er tydeligt, de er på flugt.

De var på flugt, nu er de her, lad os give dem et nummer et tal i rækken i statistikken og på brystet sætte dem ind i tabellen og give dem en kode at glemme, et øremærke, tatovering, give dem digital identitet i pagt med konventioner.

De leger, børnene på banegården, mens forældrene tager plads i køen af tågede blikke mismodets stime af tomme sjæle, øjnene ser ikke, ørerne forstår ikke, men de er her. Fremmed.
Flugtens smerte er ulidelig, hvad enten det er hjemløsheden, du flygter fra eller tidens knitrende gang, smerten ved at skulle glemme.