|
Sommer i Sandvig 15. juli 2012 Et billede: Utroligt så tydeligt man kan høre deres stemmer, mænd, og nu en motorcykel startes og kører op ad den stejle bakke foran hotellet mod byen og landevejen. De sidder foran fiskerskuret, et rødt træhus med åben dør og en redningskrans på væggen og snakker under en Carlsbergparasol, nej snakker gør de ikke, men skiftes til at sige ord og udbrud. Grine og bande. De holder øje med havet og kommenterer ethvert skib, der kommer tilsyne, og ud ad øjenkrogen holder de øje med badehotellets mondæne hovedtrappe, men kommenterer kun enlige kvinder. Ægtepar og piger under 30 er ikke værd at spilde ord på . Midt i Bornholms nedslidte klippekyst er den smidt som en terning kantet, skarp, algegrøn og rusten med gule lavpletter, hvor højvandet når, det er havnen i Sandvig, som engang havde både liv og mening, nu duver fritidsbåde med løftet påhængsmotor i slappe fortøjninger, og kulørte kajakker står på spring. Nord for havnen ligger baunen, den gamle bastion, tre kanoner var placeret her, nu er kun volden tilbage og befæstningen, men ingen kugler eller kanon og ingen fjende til at tage friheden fra os. Nu rejser han sig trækker bukserne ned og underbukserne, han har en kæmpe ølvom og en slatten bagdel. Så pisser han med ryggen mod vandet på havnens eneste vegetation, et lille træ, der har slået rod i en sprække i klipperne. Og pisset løber mellem hans ben i en stribe ned i vandet, så ryster han af og går tilbage til bajerne og den rå latter. På den ene side krudt og kugler på den anden, sild og røg. Som historiske obelisker rejser de sig af klippen, koniske af form, ranke og uforanderlige som fordums kæmper, engang var de fyldt med sild og røg og koner med sved på panden. Byen lugtede af røg og beboerne lugtede og alt tøj lugtede af den sildefede røg. Men silden forsvandt og røgen og konerne og lugten og skorstenen fik vindue og blomsterkumme og et souvenirskilt over døren, at nu kunne man købe minder for en slik og ægte bornholmske bolcher Og “Julia” lægger til kaj med blafrende splitflag og badetøj til tørre, nu er turen kommet til Sandvig med de stejle gader og nedslidte klipper, der klemmer sig ind mellem skurene. Og tiden er kommet, nu er tiden kommet til Sandvig, og hotellet har renoveret menuen, og græsset er befriende grønt, nu er freden kommet til Sandvig, og stilheden, en enlig måge surfer på himlen, som vil den vise hvor stor, den er.Himlen over Sandvig. Så kalder den, utroligt så tydeligt man kan høre den. |