FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA

12. august 2015

Tyskerne

Så kommer de, tyskerne til badebyen ved Vesterhavet i deres varevogne, kantede rødmossede, blegfede, hvor der dog stinker på pissoiret. Nogle tisser højt andre skævt, mens lillemor trisser rundt med prinsessebarnevognen med verdens kommende vidunder, og så taler de det grimmeste sprog, man kan forestille sig.
Fedbarmede overkulørte bedstemødre med farvet hår og deller, der bugner omkring den stramme bh. En storblomstret udgave med tatoverede blomster og appalsinlår med smilehuller og en ranglet unterleidungsführer i vandrestøvler, og ham med en behåret ryg, som gik han med pels og rygsækparret på stop. Og charmetrolden i smarte sneekers, lystfiskere med ølvom og udpint tagetage, de skal på havet om lidt, når lystfiskerbåden tager ud med næste ladning turister, tyske mænd, kun mænd.
Og der, sikken røv så bred, passer slet ikke til de tynde arme og lange fingre, selv børnene oser af at være lukket inde i tekstil hele vinteren, nu skal alle se, hvor stor han er blevet. Stor på maven og hagen og fingrene, fødderne buler også.
Hvordan kan det være, at fisken er så smukt et væsen, som skabt til det den gør, og at mennesket så er endt som et rædselskabinet af misfostre?
Hvorfor er vi ikke uddøde for længe siden, udkonkurreret af en smukkere art? Hvad blev der af Darwins lære, at kun the fittest surviver?