Dagens

Ild i Maden

Pjetrrot spiser ild, det husker jeg, på Dyrehavsbakken alle vi børn sidder på smalle hvide bænke med forældrene i en klump nede bagved. Vi råber og skriger for at advare ham om, at der er ild i hans mad. 
Bilen bliver vasket Guldvask i vaskehal og Maja i rød kjole med korte ærmer, for det er lunt i vejret, og jeg har tjekket dæktryk og olie, den spinder som en mis ned langs søerne, hvor kærestepar slentrer og familier med barnevogn op ad Nørrebrogade ned ad Møllegade, da bilen lige foran os sænker farten en ældre Opel ingen passagerer men pude i bagruden.
Midaldrende mand uden briller stopper ikke kører bare langsomt, men der er plads til at overhale, så det gør jeg. Men oppe på siden af ham sætter han farten op og så igen snegler sig afsted, ret provokerende så han får et dyt i hornet.
Idioten standser midt på vejen stiger ud kommer hen til mit vindue, så jeg ruller ned og ber ham holde ind til højre, så jeg kan komme forbi, for vi skal i biografen. Der er ingen andre biler i gaden kun ham og mig.
- Føj du har jo drukket siger han, det kan man lugte langt væk. Så tager han sin telefon og fortæller, at han er blevet påkørt af en spritbilist.
- Det var politiet, siger han, de kommer så hurtigt, de kan.
Negerbolle i nakken håret helt klistret så ulækkert, men jeg bad selv om det. Efter skole foran slikmutter 11 år jeg spørger de andre drenge, om de giver en negerbolle - ja hvis vi må kaste den i munden på dig. Det siger jeg ja til og stiller mig op med åben mund.
Jeg ber manden vise mig hvilken skade jeg har lavet på hans bil, og han peger grinende på en gammel bule.
- Nu venter vi bare, siger han hånligt, læner sig op ad en lygtepæl tænder en cigaret og skæver til Maja i bilen.
Så bruser ansvarligheden, biograf, forsikring, spritkørsel, når ikke at tænke over hvad der er sket, ser bare manden ligge med smadret ansigt i en blodpøl. - Jeg var her ikke, det var ikke mig, og jeg er helt uskyldig. Så tager jeg den blodige brosten og smadrer hans kranie, så det knaser, sætter mig ind i bilen. Maja rækker mig en klud fra handskerummet, for jeg har blod på hænderne. Så kører jeg op over fortovet og parkerer foran biografen.
Sofarækken bløde sæder en vidunderlig film, Maja holder mig i hånden når det bliver alt for rørende.

Udsnit af dagens skriveri.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.