I romanen Bundet til Masten møder jeg på universitetet i Grenada Illiane hun forsker i tid. Jeg har plukket lidt af samtalerne om det videnskabeligt uforståelige som optager så mange idag.
Hør her, tiden findes ikke. Tid er noget vi skaber for at forstå begrebet.
*
Et ur har udstrækning, der går sekunder på et minut, men nuet er et klokkeslet, man kan ikke lægge det ene nu efter det andet og dermed give tiden en længde, det er for vildt at uanset hvor mange klokkeslet du lægger over hinanden bliver det aldrig større end et enkelt.
Nuet findes ikke. Det er uden dimension har ingen udstrækning, enten er tiden før eller efter I vores tredimensionelle verden kan du ikke befinde dig i nuet.
*
Tid findes ikke, det er en menneskelig angivelse, der skal få os til at forstå. Et tal et punkt en position, intet af det findes. Tid findes ikke uden mennesket, det er vores opfindelse, vildt, ikke?
*
Tiden går ikke, det er os, der går. Tiden står stille. Lidt ligesom solens gang på himlen. Når vi giver tiden en udstrækning, så vil mange placeringer i rækkefølge se ud som en bevægelse, det kalder vi at gå.
Vi siger tiden går, det er så vildt.
*
Fremtid og fortid har udstrækning før og efter nuet, som er en position. Og så er det, vi finder på noget, der forklarer tidens gang.
Vi hænger dem sammen, lutter øjeblikke på en linje i rigtig rækkefølge, så gør vi tiden levende, vi giver den udstrækning og fart, men det er os, der gør det, ikke tiden.
*
Hvad nu hvis tiden slet ikke har den hastighed, vi tror og kan måle, at hvert sekund er lige lange, men at nogle er kortere eller længere?
Det er umuligt at måle, for urene følger jo tiden. Vi aner det ikke, kan hverken måle det eller mærke det, at nogle timer er dobbelt så lange, andre kun det halve at vi bevæger os skiftevis i slowmotion og fastspeed, er det ikke vildt?
*
Illianes fantasier er som hjernegymnastik, jeg skal virkelig koncentrere mig, slippe både viden og fornuft og kaste mig ud i det frie fald.
Jo det er vildt.
*
Når tid er en illusion, altså noget vi forestiller os, så er mirakler en mulighed. Vi kalder det overnaturligt, men det er altså bare en ændret forestilling, lyder det helt åndssvagt?
*
Noget videnskaben har kæmpet med siden Einstein er begrebet uendelighed, det er så vildt, for tænk hvis tiden ikke er en linje uendelig i begge retninger, men en kugle altså en krummet flade, lige som jordens overflade, så uendelig er en evig gentagelse.
Jordens overflade har ingen begyndelse og slutning ikke noget op og ned, hvis du begiver dig afsted, kan du gå i al evighed, din tid har ingen ende, fordi jorden ikke har nogen ende. Vildt, ikke?
*
Min beundring af Illiane som person overskygger beundringen for hendes forskning. Hendes smil og bevægelser, hun er altså noget særligt. Så meget i live.