Vi går efter lyden, denne gang flere stemmer i kor LAVINE på plænen mellem staldbygning og varmecentral 6-8 ældre personer ligger på alle fire nej kun tre, for det venstre ben er strakt bagud, hovedet løftet og så skal alle samtidig sige som løver så højt de kan LAVINE det lyder virkelig forskrækkende.
En leder foran alle demonstrerer bevægelserne og hendes stemme skærer gennem alt, den er et råb om hjælp en advarsel til alle skiløbere på løjpen at de skal passe på for nu kommer der en snemasse oppefra og begraver dem.
Hun støtter igen på alle fire, og så det andet ben strakt og løvebrølet igen LAVINE en advarsel til alle i landsbyen at de skal søge beskyttelse for nu kommer der en ødelæggende katastrofe og begraver deres by i to meter sne. LAVINE.
Det er anstrengende, for deltagerne er ikke unge men ældre, huden rynket musklerne slappe benet ikke strakt helt ud og armene ved at falde sammen udmattede stønner de af anstrengelse.
- Og sidste gang, kom rejs jer på arme og knæ stræk højre ben bagud sug luften ind og forbered jer på at give et løvebrøl så kraftigt at lungerne fuldstændig tømmes for luft, giv fuldstændig slip LAVINE det runger mellem bygningerne. Råbene har lokket andre til, der studerer den menneskelige øvelse i at være et rovdyr på savannen der kalder på en mage.
Sådan er det med mange dyrs parringsskrig, at det både er opfordring og trussel, en hunløve i brunst har ingen fri vilje så ville hun gemme sig og sine unger, men naturen har givet hende et instinkt, der styrer hendes bevægelser, ned på knæ lade ham snuse og blive ophidset, hoppe på hende selvom det gør ondt så hun raser af ham, alligevel får han lov 50 gange om dagen så længe hun er i brunst, hvorefter han dræber hendes tre unger uden at hun kan gøre noget andet end at sørge over sit tab.
Er det virkelig nødendigt at naturen opfører sig sådan? Ja ja den stærkeste skal overleve og den nye partner er stærkere end hendes forrige, der svigtede og blev skudt af en krybskytte. Nu skal alle spor slettes og en ny familie skabes bedre end den forrige. LAVINE Et sneskred fra toppen af bjerget løsner sig og begraver alt levende, så en stærkere befolkning kan få plads til at gro.
Jeg kan sagtens se hvordan udvisningen forleden er gjort af det samme instinkt, mennesket er også natur, vi ligner løver mere end vi vil erkende. Fremmede skal dø for at vi, de stærke kan fylde pladsen ud med vore egne.
- Jamen vi slår dem ikke ihjel, sender dem bare hjem. Vi råber så højt vi kan LAVINE på tre ben det fjerde strakt og hører de fremmede det ikke, så må vi hjælpe dem til et sikkert sted og det er hjemme hos dem selv. Vi var så kæmpe hjertens gode at give dem betinget ophold, vi er ikke mordere, men vi advarer gerne om at en katastrofe er på vej LAVINE.
dette er hvad jeg skrev idag, en fortsættelse af teksten igår til hvad der skal blive en novelle.