En ganske svag musik kryber ind i hvert hjørne af den kæmpestore butik ned mellem varerne.
Der er ved at blive fyldt op hvor der mangler noget. Han kom klokken seks butikken åbnede klokken syv men der er kun få kunder der går rundt mellem de morgenansatte unge flere er under 18 år Poul Erik ser ud som om han stadig sover hænderne udfører hvad de skal flytte varer fra et rullende bur over under prisskiltet.
Her er så lydløst så rungende tomt ingen trin eller hvisken og så denne lige så søvndyssende fjerne musik. Når en enkelt kunde kommer frem til kassen sætter en af de ansatte sig om bag ved og bipper hver vare ind med en pris. Poul Erik undrer sig over at han kan være så rolig som en robot der bare gør hvad den skal for Poul Erik bærer på en hemmelighed og hun ligger stadig hvor han forlod hende klokken fem og da var hun endnu varm. Det var slet ikke meningen det der skete, det skete bare, hvordan skal han nogensinde kunne forklare det. Hans robotagtige arme arbejder i blinde men han elskede hende hvordan var det nu. Umuligt at gøre om, han blev selv forbløffet over så nemt det var. De varer der er ældre end sidste salgsdag får en gul mærkat med en billigere pris og så ryger de ned i de overfyldte bure med nedsatte varer et syndigt rod noget helt andet end andre varer. Umuligt at se hvad der ligger i dyngen men armene gør bare som de er indstillet. Det er to uger siden han fik jobbet her i Hundested og hver dag gør de det samme som dagen før. Det gule bur er ingen salgsbod men en losseplads.
Ingen snakker med hinanden ingen ser noget fylder bare på vare efter vare uden at checke prisskiltene. Poul Erik fatter ikke hvordan han bare kunne forlade hende og gå på arbejde huskede han nu at låse efter sig? Jo han elskede hende det var bare hænderne der gjorde det som en kodet robot noget gik helt galt og det forekommer som en drøm noget uvirkeligt. Bevidstløs trækker han vognen til næste varegruppe og fylder op med hvad der står på hans overfyldte bur. Sætter varerne fra igår forrest og fylder op med dem fra buret hele butikken skal fyldes op. Hvad nu hvis hun vågner hvad husker hun så? Jamen det var gjort i kærlighed men hendes øjne blev så blanke da hun spjættede med armene. Han var et monster nej ikke ham Poul Erik, han var høflig kærlig og pligtopfyldende det var kroppen armene der gik over gevind. Kortsluttede. Der begyndte at komme kunder men de ser kun på varerne også de er zombier programmerede robotter kun stedet er rigtigt den kæmpe ophobning af sorterede tilbud var rigtig, kunder og ansatte var brikker i et centralstyret spil det hele gled ubemærket og upåvirket på en søvnig slentrende musik da Poul Erik ud af øjenkrogen ser to betjente i uniform snakke med hende ved kassen.
Så går de hen mod Poul Erik der ikke kan stoppe hvad han er kodet til at gøre men blot nikker da de siger hans rigtige navn.
– Lever hun? spørger han
– Hvem? spørger betjenten
Av den ramte hans arme gik i stå hans blik blev tændt de så lige ind i betjentens der spurgte igen
– Hvem?
– Katrine min kæreste hun sov da jeg gik
– Vi må bede dig følge med.
De holder hver sin arm mens den ene fumler et par håndjern om Poul Eriks hænder bag ryggen.
– Du er anholt da du er flygtet fra Sikringen i Nykøbing Sjælland. Poul Erik er vågnet virkelig levende. – Fængsel? Hvad har jeg gjort?
– Du er anbragt for mord på ubestemt tid. Har du glemt det?
– Og hvem har jeg myrdet.
– Din kæreste. Nej hun sov ikke da du gik.
Har netop renskrevet fra min notesbog denne shortstory hvor jeg går i 365 Discount en tidlig morgen og fortæller om stemningen.