Dagens

Hermafrodite with an Attitude

Rose stirrer ud ad vinduet alt de siger lyder så fjernt. Så grumset og hult som bliver der talt ned i en kop. At hun skal sprættes op for at blive en rigtig kvinde lyder for Rose helt absurd. På hjemvejen kommer hun til at græde, som Rose senere husker det, var det første gang nogen havde fået hende til at græde over hvem hun var.

Rose accepterer at være anderledes, men er skræmt ved tanken om, at hun skal plukkes som en høne og stå nøgen tilbage uden kræfter uden mod eller lyst til livet. Hun er ikke længere sig selv men alle andres. Lægernes, forældrenes, sladderens. Alle vil rose hende, hvis hun siger det går fremad og hade hende når hun siger at det gider hun ikke. Hun føler sig som et forsøgsdyr hvor forskerne vil undersøge hvor dårligt hun får det med den ny medicin.

Efter utallige møder med teamet om hvad hun egentlig fejler beslutter Rose, da hun bliver 14 at nu skal de vide det, hun vil selv bestemme. Ingen operation, ingen hormoner, jeg er Rosa, og jeg er Rasmus, og det må I finde jer i.

Forældrene er ulykkelige over at Rose er så tvær og modvillig de synes som læger pædagoger og Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle at det må være et mareridt at leve i uvidenhed om man er dreng eller pige og når nu videnskab og eksperter anbefaler et kønsskifte så bør det ske så  hurtigt som muligt.

– Er jeg transseksuel? Rose insisterer på at få et svar

– Ja, nu er du jo blevet 14 så mon ikke, hendes mor kigger på hendes far om de skal fortælle Rose hvad de ved og da faren nikker, siger hun 

– Du har DSD og faren føjer til – Ovotestikulær.

Det får Rose til i den grad at føle sig svigtet banker en hånd i bordet og løber grædende ind på sit værelse.

Forældrene står tilbage med det frygtelige ord på læberne som de aldrig fik sagt. Hermafrodit.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.