- Og sidste gang, kom rejs jer på arme og knæ, stræk højre ben bagud, sug luften ind og forbered jer på at give et løvebrøl, så kraftigt at lungerne fuldstændig tømmes for luft, giv fuldstændig slip LAVINE runger det mellem bygningerne.
Sådan er det med løvers parringsskrig, at det både er opfordring og trussel. Hanløver skal få lyst, og rivaliserende hanner blive skræmt. En hunløve i brunst har ingen fri vilje, så ville hun gemme sig og sine unger, men naturen har givet hende et instinkt, der styrer hendes bevægelser ned på knæ lade ham snuse og blive ophidset, hoppe på hende selvom det gør ondt, så hun raser af ham, alligevel får han lov 50 gange om dagen, så længe hun er i brunst, hvorefter han dræber hendes tre unger, uden at hun kan gøre noget andet end at sørge over sit tab.
Er det virkelig nødvendigt at naturen opfører sig så grusomt?
Ja ja den stærkeste skal overleve, og den nye partner er stærkere, end ham der svigtede og blev skudt af en krybskytte. Nu skal alle spor slettes og en ny familie skabes bedre end den forrige.
LAVINE. Et sneskred fra toppen af bjerget løsner sig og begraver alt levende, så en stærkere befolkning kan få plads til at gro.
Jeg kan sagtens se hvordan udvisningen forleden er gjort af det samme instinkt, mennesket er også natur, vi ligner løver, mere end vi vil erkende.
Fremmede skal dø, for at vi de stærke kan fylde pladsen ud med vores egne.
Jeg retter igennem novellerne til min kommende bog og er nået til en eventyrlig drøm, hvor en iskold psykopat snakker med sig selv, da han hører et hold pensionister lave yoga.