På min tur ad smalle stier
mellem stråtækte huse
drysset hvor der nu var plads
på et lille stykke jord
mellem dige og klitter
møder jeg en rodebunke
tankeløs bebyggelse
burde ligge på en
brakmark i brøndby og ikke midt
i Fanøs smukke Sønderho.
Tegltag ikke siv eller strå
termoruder med persienner
for at undgå fremmedes blikke
og på gårdspladsen et skur
nymalet grønt engang
nu skallet støvet og glemt.
Men da det skjulte udsigten
fra stuen byggede man en
havestue med glas fra gulv til loft
og hængende blomsterpotter
Men vigtigst er hækken
klippet så fint
omhyggeligt med havehandsker
hækkesaks perfekt præcision.
blød og rund i toppen.
Åh gud det grønne skur
med haveredskaber
plæneklipper og pyntebånd
to døre og ingen vinduer
det havde jeg glemt.
Det hele er en fæstning
med tidens behov
for privatisme udsynet belagt
med materet folie
i et smart moderne mønster.
Her bor mennesker
der har tid og råd
men ingen sans for skønhed.
En rumstation strandet
på traditionernes mark.
JEG HAR ALTID MIN NOTESBLOK MED MIG, NÅR JEG GÅR, OG ER DER NOGET, DER SÆTTER TANKERNE IGANG, SÅ SKRIVER JEG, HVAD JEG SER OG FORMER DET SENERE TIL ET DIGT. DETTE DIGT SKREV JEG I sidste UGE I SØNDERHO