Dybrøde kronblade lag på lag, stor og fyldig, hende genkender jeg. Hun var en stærk kvinde med ni børn og en tålmodig mand, som alle elskede. Alice blev respekteret, han blev elsket. Det var hende, der fik familien til at hænge sammen i deres alt for lille lejlighed, hvor børn delte køje og slæbesild var pålæg. Typisk for Alice at lave sjov med at en marineret sild blev trukket hen over ni madder, når manden smurte madpakker. Det var med stor latter hun fortalte om sin mands morgenjob, at sende børnene afsted i skole mens hun sov færdig. Hun var det naturlige midtpunkt, når der var gæster var dirigenten der sørgede for den gode stemning, ingen måtte kede sig, alle skulle være med. Som den dog ligner hende den udsprungne blomst en dyne af højrøde kronblade for enden af en stængel der knap kan bære vægten, sådan var Alice grådig på livet og aldrig i tvivl selvsikker folder den kronbladene ud og sender signalet at den er størst, bedst og enestående. Alice havde en utrolig energi og var altid i et humør enten superglad eller bidsk og flabet. Typisk var det hende der købte og kørte i en Citroen 2CV ens manden tog toget på arbejde. Bagsædet tog hun ud for så kunne der bagi være seks af børnene oven på hinanden. Som blomst kan hun folde kronbladene sammen til en knaldrød lukket knop og folde dem ud så de glinser festligt i solen, for sådan var Alice. Da manden var lagt i jorden og børnene spredt for alle vinde, gad Alice ikke mere. Børnebørnene havde hun intet forhold til, det var jo ikke hendes. Da hun var den eneste tilbage døde hun. Men er altså for mine øjne genopstået som tulipan.
Nu har jeg til novellen 12 forskellige tulipaner der hver især repræsenterer et menneske. Det har været sjovt at blande personer jeg har kendt med fiktive.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.