Fejø Camp 1. juli 1989
Gnistrende lysglimt tænder og slukker et mylder af skæbner kun et blink til hver. Jeg sidder med udsigt over havet det er så varmt og vindstille i skyggen af et egetræ. Lysende grønne blade blander sig med de skyggefulde mørke til en mosaik mellem grene. Lyst og mørkt i en sværmerisk dans hvor alle søger mod lyset men ikke alle når det. Og ude midt i havet glider uendeligt langsomt en sejlbåd forbi uden vind.
Maja har lagt sig i skyggen hun er så smuk. Du havde en plan og den lykkedes nu flytter solen sig jeg rykker med. Lyden af fjerne børn i vandet men kun lyd. Frokosten var nu lækker serrano skinke lufttørret i skiver så gennemsigtige en fransk gedeost og rejer fra Skagen i saltlage 2,3% det er den bedste så smager de af hav. Her dufter så dejligt en brise af tørt græs og køligt hav.
Bliver evigheden ved falder jeg i søvn for naturen er søvndyssende når tiden står stille og det gør den lige nu lige her. Og før den stopper helt bliver den afløst af en drøm.
Solen stikker mig i øjnene nej det er ikke solen det er en projektør en kraftig lampe under den sidder en mørk skikkelse jeg kan ikke se hvem kun høre stemmen der spørger dyb og ikke venlig.
– Hvem er du egentlig?
Jeg ved godt hvem jeg er men ordet egentlig er problematisk. For er jeg ham der bliver forhørt ham der drømmer han bliver forhørt eller ham der skaber fortællingen om i en drøm at blive forhørt?
– Du spørger om jeg findes? Om jeg er krop skabt af natur eller tanke skabt af fantasi?
– Vi dømmer kun mennesker og gerninger ikke tanke og fantasi.
– Og hvad er anklagen?
– Mord.