En bjæffende køter var hun, en hidsigprop og som tulipan har hun fået frisuren i en roehakker. Hun var en pubertetspige, der døde, inden hun fik styr på sit liv. Alle vidste godt, det kunne ende galt, da hun ønskede at springe fra den højeste klippe, det elskede hun, at det skulle være farligt. Faldskærm eller kitesurfing, ingen ville hun lytte til bare være sin egen, mere end dristig var hun, også rapkæftet kom gerne i verbalt klammeri når der var nogen, der anbefalede hende en mere kvindelig hobby, og hun var god til det, rejste sig ophidset blev vranten og vred, for ingen skulle bestemme over hende og slet ikke de kedsommeligt tavse drenge. Som 14 årig stak hun af hjemmefra i sorte støvler, lædervest og boede de næste ti år i Ungdomshuset, hos en metodistpræst, i en forladt togvogn ved Dybbølsbro, og med en jurastuderende på Regensen. Hun ville leve livet og prøve det hele, spørgsmålet var ikke, hvad hun ville, og hvem hun var, men om hun nåede det hele, inden det var for sent. Og hver gang hun flyttede, blev hun en anden, det var nok derfor, hun ofte flyttede for at slippe for sig selv og blive en anden, inden det var for sent. I Astrids bevidsthed havde livet en på forhånd udmålt længde, som blev mindre og mindre som tiden gik, og det var det absolut sværeste for Astrid at se tiden gå. Derfor det udfordrende selvmorderiske spring fra den højeste klippe. Hvor den dog ligner hende den udsprungne blomst, flosset i kronen som har den lige været i slagsmål. Så dejligt at opleve Astrid som tulipan.
I novellen jeg skriver nu får 12 tulipaner mig til at mindes 12 nu afdøde personer.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.
