Nu er han træt af de mange dødsfald alle de lig, nu vil han redde liv og tager derfor på stranden, hvor en livredder sidder i sit tårn og holder øje med de badende.
Her er så stille sandet så fint og varmt, der er flere stjerner i vores galakse end der er sandkorn ved alverdens strande. Jeg lader en håndfuld sand drysse langsomt ned hvor det kom fra. Hånden er et timeglas, den hule hånd og sandkornene stjerner og verden så stor, mælkevejen en evig venten og jeg måler tiden.
Det er vidunderligt at være mig, uendeligheden griber mig med sin overdådige strørrelse, og jeg bliver så ubetydelig lille nej ikke ubetydelig for det er mig der venter, måler tid og drysser stjerner det giver mig styrke og tro. Sådan er det jo når der er noget man ikke fatter, så må man tro.
Jeg er udvalgt til at være den der skaber tid når jeg venter og skaber stjerner når jeg drysser sandkorn. Sådan er det at være guddommelig og det er mig lige nu lige her. Jeg skaber tid og kosmos, holder øje og redder liv uden mig findes intet kun død og mørke.
Sådan er det at være menneske det burde alle vide at det er ved at sanse verden, du skaber den. Du behøver ikke forstå for at opleve ikke vide for at tro.
Så langt er jeg kommet i skriveriet. Monologer med arbejdstitlen FORHØR
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.