Pjerrot spiser ild det husker jeg på Dyrehavsbakken alle vi børn sidder på smalle hvide bænke med forældrene i en klump nede bagved. Vi råber og skriger for at advare Pjerrot om at der er ild i hans mad.
Bilen bliver vasket guldvask i vaskehal og Maja i rød kjole ligner en julenisse men der er jo også kun tre dage til jul og jeg har tjekket dæktryk og olie den spinder som en mis ned langs søerne hvor kærestepar slentrer hånd i hånd og familier med barnevogn og god tid op ad Nørrebrogade ned ad Møllegade da bilen lige foran os sænker farten. En ældre Opel ingen passagerer kun chaufføren.
Bilen stopper ikke kører bare langsomt men der er plads til at overhale så det gør jeg. Men oppe på siden af ham sætter han farten ned og snegler sig igen afsted ret provokerende så han får et dyt i hornet. En midaldrende mand standser midt på vejen stiger ud kommer hen til mit vindue. Jeg ruller ned og ber ham holde ind til højre så jeg kan komme forbi for vi skal i biografen. Der er ingen andre biler i gaden kun ham og mig.
- Føj du har jo drukket siger han det kan man lugte langt væk. Så tager han sin telefon og fortæller at han er blevet påkørt af en spritbilist.
- Det var politiet de kommer så hurtigt de kan. Flødebolle i øjet det klistrer men jeg bad selv om det efter skole foran slikmutter 11 år nogle drenge har købt flødeboller jeg spørger om de giver en.
- Ja hvis vi må kaste den i munden på dig. Det siger jeg ja til og stiller mig op med åben mund. Den rammer i øjet ulækkert. Jeg ber manden vise mig hvilken skade jeg har lavet på hans bil og han peger grinende på en gammel bule.
- Nu venter vi bare siger han hånligt læner sig op ad en lygtepæl tænder en cigaret og skæver til Maja i bilen. Så bruser ansvarligheden biograf forsikring spritkørsel før jeg når at tænke over hvad der er sket ser jeg manden ligge med ansigtet i en blodpøl. Så tager jeg den blodige brosten smadrer hans kranie så det knaser og sætter mig ind i bilen hvor Maja rækker mig en klud fra handskerummet for jeg har blod på hænderne. Kører op over fortovet og videre til biografen.
En smuk film så levende billeder og skønne medvirkende en betagende film om kærlighed og svigt. Lyden så rigtig musikken dæmpet jeg får på fornemmelsen at det er mig der mens jeg ser filmen skaber den. Intet overrasker mig jeg er fuldstændig med i hver en scene det er som en dans hvor det er mig der fører. Et perfekt samarbejde hvor lyd og billed følger med jeg rejser mig i sædet og bliver filmens dirigent en superintens oplevelse. Jeg er her ikke det er ikke mig for jeg er i filmen styrer den som var jeg chauffør i en bil på vej.
Fra BRUDSTYKKER AF EN MORDERS DAGBOG så langt jeg er kommet i sidste korrektur.