Mindestue maskebal varsel om vejret
hvor gemmer sandheden sig?
I dobbeltseng med stationsforstanderen
eller på hylden for hittegods?
Tyrestation og sædbank rentefrit indestående
kan man stole på det?
Morgenkvalme i Metroen
mellem Friheden og fængslet
Huslejechok og flyttefirma
et piano tabt fra altanen på fjerde
synger i baggårdens brandtomt
sin sørgmodige sang.
Det er helt vildt så mange mennesker
der findes i Katmandu
trods jordskælv og Everests ofre.
Umuligt er det at skelne som stjerner på himlen
de smukke fra de grimme
eller tælle dem.
Fra tindens top kan jeg se
så langt øjet rækker
og høre den hvislende stilhed.
Herfra er alt der findes
en tilfældighedskatastrofe
på højde med kærligheden.
Gravitationens kompakte væsen
gør sandkorn tunge
binder galakser sammen
så sikkert som drømmen i søvne.
I mudrede udslidte støvler
lufter jeg min forladthedslængsel.
Det syder og strømmer i årer
det livgivende hjertes blod
når jeg traver i nyfalden sne
giver mine spor videre til de næste
Nu skal det gøre godt med
en frokost på Peter Lieps
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.