FORSIDE         SKØNLITTERATUR         FOTOBØGER         BØRNEBØGER         KATALOGER         UDSOLGTE
Saga om Viltgudr
Roman 2024

15x24 cm 212 sider indbundet

Kr. 375.-

Bogens tid bølger mellem mytologi, hverdag og historie fortællinger.
Så flydende og stramt på samme tid.
Tung af menneskelige valg, men let af tidens strøm, puster den til livslysten.
Som stemmen der taktfast gennem teksten indgyder moral såvel som amoral, men altid formår at puste liv i karaktererne, når de ikke selv tør springe ud.
En historie der viser læseren at frihed og sjæl er at finde både i sindets vanvid, under tandboring, på toppen af pariserhjulet og i tomhedens have.

Rispebjerg år 5.000 f.Kr.
Hele natten hvor slaget bølger, og de sårede bæres i sikkerhed, da går Viltgudr langs palisaderne og giver hver enkelt kriger mod til at kæmpe. Med rolig men indtrængende stemme og et fast blik siger han igen og igen - Gør det, du kan godt.
Efter sin død fortsætter Viltgudr med at give mennesker, der tvivler troen på, at de kan godt.

Det første kys
Ansigt og læber vil gerne, men bevidstheden tør ikke, da hun højt og tydeligt hører en stemme som en ældre mand på en ridset grammofonplade - Gør det, du kan godt.

En jaloux ægtemand
Og der ligger de i samme seng, hans og hans kones dobbeltseng. Først da han sidder klar med tændstikkerne, kommer tvivlen, om det nu er det rigtige. Månen danser, han svæver og huset ryster, og så hører han den rolige stemme - Gør det, du kan godt.

Forbryderen
Da bliver jeg bange. Føler mig splittet mellem løgn og sandhed er virkelig i tvivl, skal jeg sladre og få ham dømt eller acceptere hans vold og leve med truslen? Jeg bliver svimmel, må sætte mig på køkkengulvet, da jeg hører en stemme så beslutsom, rusten og rå - Gør det, du kan godt.