Dagbog

Er for alvor gået igang med sidste gennemskrivning af Skudt Forbi - Brudstykker af en Morders Dagbog.
Her er citat fra starten hvor min skøre forvirrede hovedperson aflægger besøg på Borgerservice.

Venter venter i en ventesal med skranker og 16 chimpanser giv blod bag hver sin akrylplade der er så lydtæt at man skal tale sammen i mikrofon. Jeg må finde nummermaskinen men må være tålmodig rolig rolig for jeg finder aldrig hvad jeg leder efter. Først når jeg opgiver at lede dukker det op ved et tilfælde bliv officer i hjemmeværnet jeg lader tilfældigheden styre mig rundt i den kommunale markedsplads. 
Fængsel eller banegård? Nej det er borgerservering på slottet med tårn og klokkeslet og parkering forbudt. Nej snarere flyterminal hvor rejsefeberen lokker få pensionen med til Portugal kun et tilbud tænker du selvmord så kontakt livslinjen. Klokken klimter nye numre men der er langt til mit så det er bare at vente. 
Lidt lissom Banko hvor  numre drysser fra himlen helt tilfældigt og så kan du bare håbe at få en vinder 7 11 13 17. Dyb koncentration hver fredag aften en fortættet stemning af forventning ingen snak eller klynken. Flæskesteg for en række bagfjerding for hele pladen 388 det er mig. 
Chimpansen får mit nummer og sender mig væk med en håndbevægelse. Akrylpladen beskytter hende mod overfald det er der en grund til. Men jeg besinder mig og går videre uden et ord. Næste chimpanse det samme men hun stikker fire fingre i vejret og peger mod de andre skranker. Bliv bloddonor. Dum er jeg ikke så jeg finder skranke nummer fire og fremfører mit ærinde at jeg skal hente et kørekort.
- Førerbevis.
Jeg er fem år og går til dans hos fru Geide og det er mig der skal føre og pigen gå baglæns. 
- Rank ryggen. Vi er som dresserede aber. 
En ung mand er blevet sur råber til en akrylplade smider noget papir på gulvet krøllet sammen og vil smække med døren da han går men det er en automatisk dynamisk selvlukker den kan ikke smækkes alt er der tænkt på når borgeren mødes med det offentlige. Sikkerhed selvkontrol og selvfølgelig samvittighed din by er grøn skifter den til rødt går alt i stå. Intet på Borgerservice er rødt. Væggene lysegrønne det er så trygt. Lindrer vinterens depression og giver håb om varmere vejr og spirende trivsel.
Chimpansen stikker mig under akrylen en udfyldt skrivelse med et kryds ud for linjen til underskrift. Og så peger hun på en kuglepen der med en kæde er forankret i en klods så tung at den ikke frister til tyveri for selvfølgelig er her tyveknægte selvom kuglepennen er en Bic til 2’75. 

Jeg slår smut på stranden.
Finder en velformet sten, glat
flad, oval
den ligger godt i hånden.
Kaster og tæller til tretten
små spjæt i vandet før den forsvinder
derude.

Jeg var fisk engang
mærker det i længslen efter at blive omsluttet
som stenen
og drive afsted mellem grønne planter, vægtløs.
Men jeg fik ben
og jeg fik lunger og min fiskehale
skrumpede ind
min fosterfiskehale.
Men når jeg går langs stranden
og hører stenene risle i vandkanten
så trækker det i mig
det store vand.

Så er den kommet fra trykkeriet romanen, hvor dyrene har taget magten og jaget menneskene på flugt. Alletiders julegave med spænding og satire. Og masser af kærlighed.

Først generalforsamling

Dernæst foredrag af ophavsretsekspert og tilsidst lagkage-performance ved billedkunstner 
Johanne Anastasia Stoffersen.

Jeg kunne ikke stoppe da jeg var igang med at pudse sølvtøj, alt jeg havde fik en tur og kom på udstilling i vinduet. sådan går det når jeg hellere venter end går igang med det vigtige. 4.og sidste korrektur af SKUDT FORBI.
Idag kommer KÆRLIGHEDENS KARNEVAL fra trykkeriet i Frankrig og jeg er så spændt på hvordan den ser ud. 
Kl 13'30 ankommer den - har de lovet 

Joakim Eskildsens smukke billede The Rainbow fra 2008

Jeg Er inviteret til arrangement på Det Kongelige Bibliotek som jeg har et særligt forhold til. 
Det var lederen af billedsamlingen Bjørn Ochsner der gav mig det første skub ind i fotografiets verden. Han købte mine billeder støttede mine ansøgninger og blev min mentor de første mange år.
Det kongelige Bibliotek bestilte mig til at skabe en udstilling om bibliotekets kultur den blev vist i bibliotekets forhal og En portrætfilm om forfatteren Thorkild Bjørnvig bestlte de. deT førte til et samarbejde med ham og hans hustru Birgit.

Den er så stor, naturen, så generøs, havet er blidt nu på femte dagen, stranden kæmpebred, klitterne beskedne høje, og klitlandskabet så langt øjet rækker fløjsklædte bakker i utallige størrelser stivnet på flugt fra havet og iklædt det skønneste vissengrønne tæppe af græsser og lyng og slugter med hyben, så nøjsomt det er. Og så stort.

Og under hjelmen pibler det af krybende planter med lilla blomster så hemmelighedfuldt og ømt kærtegnes dine bare fødder på den sandede sti, stænglerne kryber langs sandet, mens blomsterne rejser sig på stilke, de vil godt være ved, at de findes. Her gik de strandvagt på klitterne om natten, spejdede over havet efter skibe i nød og ikke så sjældent, måtte de lokale vækkes.

12 mand kunne der være i båden, der roede ud gennem brændingen til de forliste og reddede dem i land. Eller de skød en line op over masten til de forulykkede og fik trukket redningsstolen frem og tilbage til alle var reddet. Værst var tågen, ikke for strandvagten, han kendte stierne, men de fremmede skibe, der ikke kendte revenes skjulte farer men stødte på grund langt fra land.

Og så var naturen ubarmhjertig, skelnede ikke mellem ven og fjende, skulle ikke straffe eller belønne, selvom mandskabet troede, det var det, der skete, da skibet dunkede så kraftigt i dønningerne, at træet splintredes, og søfolkene druknede. Det var værst i tågen, og strandvagten havde en sjette sans for skibe i nød, som kunne han lugte angsten og høre råbene trods brændingens rytmiske trommen, kunne han ikke se og ikke høre, så kunne han fornemme.

Han kunne mærke i kroppen, hvordan vejret ville blive, han kunne vågne om natten, hvis døden kom forbi, og han kunne spejde i tågen og fornemme, når søfolk derude var i nød. Det undrede ham ikke, det var hans natur og aldrig tvivlede han, var nærmest flov over at kunne varsle død og katastrofe, men så meget desto mere opsat på at redde hvad reddes kunne.

Der blev sendt bud til de 12, og en kanon skød lyssignaler ud over det frådende sorte hav i retningen, strandvagten havde fornemmet. Man satte fra og roede ud, og ingen var i tvivl, der var et skib derude, hvis det da ikke var splintret, og mandskabet druknet. 16 forkomne søfolk kom i land den nat, med nød og næppe kunne redningsbåden forcere brændingen, selvom den lå så lavt.

På stranden stod koner klar med tæpper og klude, ingen lig at bjerge, alle blev reddet. Den er så stor, naturen strækker sig betydeligt længere, end du kan se og høre. Bred som en strand og spinkel som en blåklokke, uoprettelig som døden og uomgængelig som øjeblikket. Natur er skønhed og katastrofe, dig og mig.

Har sat ny vin til gæring. 50 liter Chablis hvidvin og 25 liter Myntevin. De skal lige igang stormgæringen kommer nok i morgen og så er de drikkeklare om to uger.

Og så er ManÖver kommer på renoverede ølankre den smager altså virkelig godt er helt klar. Lavet på Granatæblesaft fra importør i Berlin og rønnebær jeg plukkede sidste sommer på Lynæs Camping vor jeg boede en måned. 
Og så er der tilsat 1,5 kilo maltekstrakt, 6 flasker hybenvin, 5 liter chablis hvidvin i gæring og udtræk af urterne jasminblomst, hyldeblomst, hibiscusblomst, pebermynte, anis, ingefær samt lakridsrod. 

Venter på Kærlighedens Karneval den kommer fra trykkeri om 8 dage. Og hvad skal jeg dog finde på i ventetiden, inden jeg skal i gang med 4.korrektur af Brudstykker af en Morders Dagbog? Pudse. Ja nu må det være tid at få sølvtøjet poleret.

Et virvar af nysgerrige bavianer kravler op på taget banker i metallet og griner sejrsikkert indtil en ældre sølvryg hujer dem væk. Så sætter de sig lige så artigt i græsset og kigger på. En uniformeret fin bavian står i slottes døråbning og byder velkommen. 
Han fortæller hvordan de først vil få anvist værelser så er der tid til at klæde om og få et bad derefter vil han vise dem op til kronprinsen der venter dem. Dybt imponerede er de over det herskabelige slot.
En stor hall med udsmykning og en trappe der fører op til deres gemakker. Josie trænger virkelig til et bad inden hun skal møde hans excellence kronprinsen. 
En himmelseng det har hun aldrig oplevet med stolper i hvert hjørne og en stor blød dyne. Nøgen lader hun sig efter badet falde bagover i dynen og tænker at det her er da himmerig da hun ser lige op i en stjernehimmel et broderet klæde fæstnet til stolperne. 
Træt men klar Josie er spændt. Sminkebord er der med salver og dufte hun vælger sin festkjole med korte ærmer af tyndt næsten gennemsigtigt hvidt stof. Kigger sig i spejlet og tager et par øreringe på.Bavianen der bød velkommen og præsenterede sig som hofmarskal henter dem på deres værelser og leder op ad endnu en trappe til næste etage hvor han beder dem vente i besøgsgemakket. 
Stengulv kampestensmure her hvisker man. Så banker han med en kno på en høj dør træder indenfor kun kort. Så lukker han døren og orienterer gæsterne om hvordan de skal stille sig på række i pæn afstand fra hans excellence der derefter vil give hånd til hver enkelt og indlede en samtale. - Husk kun at tale hvis kronprinsen spørger. 
Efter endt ceremoni bør de igen stå på række og bukke for hans excellence og så vidt muligt gå baglæns ud ad døren. Hvis nogen mangler de påkrævede hvide handsker så han han ekstra til låns. 
Så banker han igen på med en kno to gange åbner døren og lukker dem ind til kronprins Leonard en ung smuk leopard der står parat og venter.

Kærlighedens Karneval er nu sendt til trykning en kæmpe lettelse at halvandet års arbejde er slut nu må den klare sig selv. Udsnittet idag er fra ankomsten til vinslottet hvor leonard bliver forelsket i Josie og hun får ham til at give alle sine slaver fri.

Indmaden færdig klar til trykning. Omslaget kommer snart.
Forløbig er det en skitse.

En buldrende flok kreaturer med en tyr i spidsen totalt uventet galoperende en fredelig formiddag ned ad gågaden. 
Skilte vælter stativer med tøj en levende flodbølge skræmmer folk til vinduerne og forgængere ind i opgange og langs hele ruten står medlemmer af naturist ungdom med skilte - Stop slaveriet Kreaturer er dyr som os
Brutus savler køerne brøler og kalvene følger med det er en breaking nyhed på tv og Logis har taget pænt tøj på så hun er klar hvis nyhederne skal have en kommentar. 
Ned ad gågaden op forbi kirken videre rundt i byen en total forskrækkelse der forsvinder lige så uventet som den kom. 
Man lunter hjem i folden kalvene i deres bås og Brutus på sin vante plads. Et massivt eventyr med kun få skader alle damper de af anstrengelse og fryder sig over at det lykkedes.

Inspireret af Kalveløbet i Pamplona lader jeg formanden for naturisterne Logis arrangere et lokalt gadeløb for kreaturer. Nu skal dyrenes rettigheder til debat
UDDRAG af romanen Kærlighedens Karneval

Hvor det under det socialistiske diktatur var politisk ledelse der sørgede for at alle var lige er det nu kulturen der skaber et hieraki af klasser. 
En ny klasse er ved at vinde frem. Arbejderklassen.
Ud af underklassen springer dyr der er stolte af deres stand men ikke føler sig hørt. En bevidsthed om eget værd breder sig. De vil ikke være middelklasse med borgerlige synspunkter ikke enkelte individer spærret inde af korrekt høflighed de vil fællesskabet forandringen og noget helt nyt. Social retfærdighed. 
De vil være ens men ikke som de andre. Have deres eget sprog med færre ord men mere slagkraft. Gå i tøj der signalerer arbejde og ikke velstand. De bor i små lejligheder tæt sammen har beskidte børn for renlighed er ikke et ideal og så er de opsat på kamp. Arbejderklassen vil have magt. 
Man slutter sig sammen i fagforeninger hvert fag har sin forening og beslægtede fag slutter sig sammen i forbund der kæmper for bedre løn og vilkår. Våbnet er demonstration og strejke. Bøllerne har igen fået noget at lave altid er der brug for uromagere der kan gemme sig i mængden. De er uundværlige når man skal vække opsigt. 
Uden kamp i gaden er der ingen der gider lytte og arbejderklassen kræver at blive hørt.

Uddrag af romanen Kærlighedens Karneval hvor dyrene har taget magten fra menneskene og nu er igang med at skabe deres eget samfund

Sigmun er på vagt til midnat stemningen er nervøs. Efter Thorvalds uforsonlige tale på tv indskærpes det at man kun forsvarer sig ikke går til angreb. Men med de mange nye kan det blive svært at overholde. 
Flere kommer med vrede og frustration og savner en fjende at bekæmpe og nu har de så fået Thorvald. Han sidder til til møde med politicheferne der orienterer ham om for hvordan man vil tackle situationen på fredelig vis. 
Men Thorvald vil ikke høre tale om forhandling det hus skal altså rømmes nu. Han kan i pressede situationer være så stålsat uforsonlig at hans omgivelser tvivler på hans dømmekraft. Han banker en knyttet næve i bordet tager sin frakke og går. 
En ny plan bliver lagt hvor 12 betjente med en rambuk skal smadre hoveddøren og med 30 andre rykke ind og rydde bulen. For at beskytte sig skal de have solide skjolde der kan klare brosten kastet fra øverste etage. Det skal være et overraskelses angreb og starte i nat kl. 3’30. hvor forhåbentlig alle i huset sover.
Sigmun er på vagt til midnat så kommer natholdet der klokken halv fire observerer en mandskabsvogn parkere og 12 betjente komme ud slæbende på en bjælke med håndtag i siderne som var det en kiste  der blev båret til graven. Hele huset alarmeres 
Aktionen lykkes. I en enorm larm fra rambukken der splintrer hoveddøren og regnen af brosten mod skjoldene vækker husets beboere mens betjente blokerer enhver flugtmulighed. Nu skal de have en lærestreg. 
Statsministeren har selv sagt de skal straffes og det bliver de. Bidt tæsket sparket alle 150 får håndjern og mundkurv på og anbragt i den ene bus efter den anden og kørt til et forsvarligt sikret indhegnet område.

FRA ROMANEN KÆRLIGHEDENS KARNEVAL HVOR STATSMINISTER THORVALD VIL HAVE BESÆTTERNE SMIDT UD AF ET TOMT SANERINGSMODENT HUS. INSPIRATIONEN HAR JEG FRA BILLEDER AF POLITIAKTIONEN.

Han ser godt at enkelte slaver er tilstede men det er først da de begynder at råbe at han føler sig utryg.
- Liberté maintenant. Da vagterne store bavianer griber fast i dem for at fjerne dem afbryder Leonard talen og ber dem lade være.
- I dag er alle velkomne. Dagen i dag er en festdag 
- Tout le monde est le bienvenu? Er alle velkomne? bliver der råbt og Leonard viser sig fra sin mest gæstfri side og ber om at alle døre bliver åbnet for alle arbejdere.Uden at virke det mindste nervøs ser han hvordan de noget nær 50 dyr af alle slags kommer myldrende og fylder op nederst i salen og hen langs væggene hvad slet ikke alle gæster bryder sig om. Usselt klædt usoignerede står de klumpet sammen undrende. De fleste forbløffede over gæstfriheden men også ængstelige for hvad det kan føre til. Nogle bærer kniv dem de bruger i vinmarken andre har segl. Råbene om frihed bliver flere og kraftigere en ubehagelig mumlen bryder ud blandt gæsterne og bavianerne er tydeligt nervøse. Så taler Leonard til arbejderne.
- Min far fyrsten besluttede i sin barmhjertighed som tak for jeres trofaste slid at ingen længere skulle fødes som livegne arbejdere. Alle nyfødte skulle være frie og sådan blev det. 
- Hvad med os? råber en gråsprængt ulv. Og så lyder det igen i kor
- Liberté maintenant. Gæsterne begynder at forlade deres pladser mumlen bliver til fnysende foragt for ikke kun slaverne men også Leonard.
- Åh gid min far var død tænker han da han får øje på Josie der nikker med hovedet og klapper hver gang der bliver råbt. En stærk følelse af ansvar giver Leonard mod. Han træder et skridt baglæns holder en pause og tager sig sammen. Så ranker han ryggen og siger med fast men let dirrende stemme
- Vous êtes tous libres. I er alle frie. Ingen arbejder på slottet skal længere spærres inde. Alle er i fri og kan rejse hvorhen I vil eller blive og få løn for jeres arbejde. You are now free. You are hereby emancipated. Fuldstændig tavshed så jublende glæde og vild forvirring slaverne falder hinanden om halsen. Gæsterne ryster uforstående på hovederne men nogle rejser sig og klapper. Leonard ser på Josie og har aldrig set så smukt et ansigt. Da ved han at han gør det rigtige. Talen er forbi han har trodset sin far. 

Skælfisk er på deres turne nået til Frankrig hvor de skal spille ved en jubilæumsfest. Da kronprins Leonard  hårdt presset ved den lejlighed sætter sine slaver fri er det historisk inspireret af Peter von Scholtens emancipation på de Dansk Vestindiske Øer. 
Det er sangerinden i Skælfisk geden Josie der får ham til det.

Uddrag fra romanen jeg er ved at finpudse Kærlighedens Karneval

At uvejret er ved at ødelægge musikfestivallen hvor Skælfisk spiller er inspireret af festivallen i Belgien hvor 5 personer blev dræbt af et pludseligt uvejr.

Da Skælfisk stormer ind på scenen er det med en sejrssikker Josie der vinker til publikum helt fremme ved scenekanten først til den ene side så den anden sjalet blafrer i vinden hun springer som en veloplagt ged og folk klapper så langt hun kan se er der dyr. 
De sidder og står klumpet sammen tæt ved scenen mere spredt mellem teltene. Det er overskyet men tørt Josie giver tegn til Karen der slår takten og så kører det ellers højttalerne kaster lyden ud over pladsen der er strøm på anlægget når vinden blæser og får vingerne i toppen af masten til at dreje rundt. Ekstasen rammer dem de spiller som de aldrig har gjort. Øjeblikket er kommet hvor sammesparet energi slippes løs publikum er begejstret. I tredje nummer er mørke skyer drevet ind over pladsen faretruende mørke og så uden varsel bryder det løs. Regnen styrter ned i tove midt i nummeret stiller Josie sig foran på scenekanten og råber til uvejret 
- Ja vi har hørt dig men vi stopper ikke en tornadoagtig storm fræser gennem publikum der kastes hulter til bulter mellem hinanden tøj rives af og flagrer afsted Josie sætter sig på knæ for ikke at falde og den høje mast med vinger højttalere og scenelys truer med at vælte. Dyr der er kravlet op for bedre at kunne se bliver kastet ned på de der kryber sammen. Alt er kaos men Josie giver ikke op råber til uvejret
- Din svækling så fejes hun af blæsten her over scenen ud over kanten og falder ned i mængden af dyr. Da går lyset ud lyden forsvinden. 
En halv time senere er skyerne trukket væk og solen titter frem upåvirket af hvad der er foregået. Mange er sårede samaritterne er igang med bårer og forbinding Josie klarer faldet uden skader ingen Skælfisk er kommet noget til heller ikke Kræsten. Karen laver varm suppe og da de genoplever Josies modige råben til uvejret kan de de ikke lade være at grine det var så modigt. 
- Du er altså god. Det er først da de hører at den store mast der væltede dræbte adskillige at alvoren vender tilbage. Det er Ingolf der lidt beskedent siger 
- Jeg tror vi var heldige

https://www.youtube.com/watch?v=FfTayO22_oo

Inspiration til mine figurer i romanen Kærlighedens Karneval får jeg fra den virkelige verden. Da Thorvald Stauning vokser op er VELSTAND kulturens højdepunkt. Han kæmper selv for at det skal være VELFÆRD og i min roman udfordres han af unge husbesættere der kæmper for kærlighed og VELVÆRE.
Billede af Thorvald Stauning er fra 1.maj 1926

Statsministeren bjørnen Thorvald har næse for hvad der rører sig i folket. Han er en folkets mand og arbejderpartiets succes bygger i høj grad på hans evne til at lugte. Hele velfærdsprogrammet er grundliggende hvad folket ønsker sig og så er han den der kan få det realiseret. 
Men når det kommer til ordet velvære som er det nye modeord så er Thorvald blank. Han ved ikke hvad det betyder andet end at det udfordrer hans velfærd og at han derfor er imod.

Thorvald lærer som ung arbejdsmand at være underdanig overfor bosserne velformuleret i diskussion ærbødig høflig og kompromissøgende. Han kender om nogen arbejderkulturen er snu og velbegavet bor beskedent med hustru og to børn og elsker at gå på talerstolen og formulere sine synspunkter der gerne ender som bevægelsens politik. 
Thorvald er en bjørn stor og godmodig med en lidt slæbende rolig stemme. Der bliver lyttet når han tager sine langsomme tunge skridt op ad trappen til talerstolen og tager sine briller på. 

Præsident Vladim er på flugt fra en rasende folkemængde. Hvorhen? spørger han men de to officerer der er med ham reagerer ikke. Så spørger han igen og får svaret: I sikkerhed Fra romanen Kærlighedens Karneval

I udkanten af et militærområde er der en tidligere garage med et lille kontor
og en baggård. Et bord er stillet op dækket af et klæde ensfarvet mørkt. På væggene er der søm der stritter der har hængt noget engang men det er længe siden. Et vindue er der ud til gården med snavsede ruder gulvet er gamle brædder der knager når man går. Bag bordet sidder i uniform højt rangerede officerer over for dem står en gammel stol har sikkert stået her altid. 
Ved døren står en puma og en chimpanse klædt i sort. De har knipler i bæltet og jakken knappet op i halsen ingen siger noget. En nyhedsreporter er der også med kamera og mikrofon også han er klar. 
Alle venter så høres bilen nærme sig. Den holder lige uden for skuret men ingen i skuret rører sig. En officer træder indenfor gør honnør og står ret. Journalisten tænder for kameraet og ind kommer præsidenten forfjamsket og læspende på alle fire. Snuser lidt rundt og sætter sig
- Hvad er det her?
Er dit navn vladim ivanovitj vybor naroda?
- Jeg er præsidenten hvis i skulle være i tvivl.
Du er anklaget for groft svig forrædderi mod befolkningen. For at at have beordret massehenrettelser uden dommerkendelse. 
Vladim råber officeren ind i hoveder at de aldeles ikke har ret til at anklage ham. 
- Hvad er det her for en forestilling? Det vil få alvorlige konsekvenser det må i være klar over tilbageholde præsidenten jeg har aldrig hørt mage.
Snakken går frem og tilbage præsidenten kæmper for sit liv. En dom bliver afsagt dødsdom som skal eksekveres omgående. 
De to vagter ved døren går med præsidenten om i baggården hvor hans hænder bliver bundet på ryggen og han bliver placeret med ansigtet mod muren stående på bagbenene. Slaget i nakken giver en knasende lyd han falder om og får et slag mere af den anden men dennegang i panden. Journalisten har optaget alt der er foregået i rummet men henrettelsen kun gennem vinduet. Først bagefter dokumenteres præsidentens maltrakterede ansigt.

Inspireret af begivenhederne i Rumænien 21 december 1989

ARNE OG KARLA PÅ FLUGT FRA DYRENES MASSAKRE HAR BOET I EN KLIPPEGROTTE SYDPÅ. NU ER ALLE ANDRE I HULEN DØDE AF SULT OG KULDE OG SNART ER DET KARLAS TUR. DER ER IKKE LANGT IGEN.

Han lægger sig ned ved siden af hende og fortæller hvor meget han elsker hende og hvor stærk hun har været. 
- Nu må du godt give slip. 
Han putter skindet om hende og lægger sig tæt til hende.
- Vi har lidt og vi har elsket. Du kan tage på din rejse med god samvittighed. 
Han fortæller ikke at han og Karla er de sidste i grotten. Han tænder op og sætter gryden over ilden for at lave grød. 
Og så dukker mindet op om Karla da han første gang mærkede den sære fornemmelse han ikke vidste hvad var. En svimmelhed og mavekneb rystende hænder og tankeflugt. Intet så han eller hørte kun fornemmelsen og ømme testikler. Anede ikke at sådan gør forelskelsen når den slår ned det glemmer han aldrig. Hendes blik ændrede sig og han turde lægge en hånd på hendes kind 
- Tag mig sagde hun og genert som han var trak han hånden til sig og lod som om han ikke hørte det mens krop og lemmer blev livløse. De anede ikke hvad der skulle ske ventede bare. 
Stiv som en statue lod han hendes ansigt nærme sig hans og da de mødtes var han som lammet mens bevidstheden skreg at han altså skulle tage imod det kys hun gav ham.
- Åh Karla du blev min.
Arne puster på grøden på skeen en mundfuld nipper hun. Så lægger Karla hovedet på puden det er som en forelskelse kroppen er lammet men det er bevidstheden også. Forude venter kun rejsen.

FRA ROMANEN KÆRLIGHEDENS KARNEVAL.

KROKO ER EN KROKODILLE, NINKA EN KANIN, KAREN EN KVIE, GIBBON EN ABE. GRUPPEN HAR FÅET TIL OPGAVE AT REKOGNOSCERE VAGTER OG VAGTSKIFT VED EN FABRIK DER SKAL SABOTERES.

Allerede første nat de er på vagt går det galt.
Karen tager hovedindgangen lader som om hun bare er en kvie på græs. Observerer at der skiftes til nathold og prøver at huske antal og nogenlunde tidspunkt. 
Sigmun og Ingolf skjuler sig bag nogle buske på den højre flanke. Der står en enkelt sort vagt ved en bagdør ingen går ind eller ud. 
Gibbon har fundet sig en plads i toppen af hegnet hvor hun kan overskue et større område. Ingen aktivitet. 
Kroko og Ninka tager bagsiden hvor der er vagt ved en indkørsel for større køretøjer. Det er en leopard der lidt nervøst går frem og tilbage. 
Kroko er skjult i græsset men Ninka er hvid og da leoparden opdager hende kommer den i høj fart styrtende men ser ikke Kroko der bider sig fast i dens bagben så den vælter. Kroko slipper sit greb men tager lynhurtigt leopardens hovede i sit gab og bider til så det knaser. 
Kraniet flækker og leoparden spræller to gange med benene så ligger den stille og Kroko giver slip og kigger på Ninka der er uskadt.
- Vi skulle bare holde øje siger Ninka lettere rystet da de sniger sig om på den anden side og møder de andre. Kroko er noget stolt. Det er første gang han har haft en leopard i gabet men selvfølgelig et problem at de blev afsløret.

CITAT FRA ROMANEN KÆRLIGHEDENS KARNEVAL

Tog en pause i skrivearbejdet da vejret var sol, så jeg fik renset og vasket mine ankre som jeg skal bruge til 50 liter færdigvin, der skal videre fra tanken hvor den er gæret. De har stået ude hele vinteren og det har tæret på træværket. Får vi sol igen idag skal de males og gøres klar som små børn før første skoledag. 
Så må den kedeligere finpudsning af Kærlighedens Karneval vente til det bliver gråvejr.

Præsidenten dværgflodhesten Vladim indrømmer på tv at have tabt krigen med udbryderregionen i nord. 
Vicepræsidenten søløven Catharina slanger sig i sit badekar mens hun ser ham tale på tv.
Så langt er jeg kommet i den sidste og endelige finpudsning af teksten til Kærlighedens Karneval.

Godaften landsmænd mit folk og mit hjerte.
Præsidenten har fået sin tale med store bogstaver klæbet op på kameraet lige under objektivet så han kan både se teksten og kigge folk i øjnene. 
Jeres liv er mig dyrebart. I har kæmpet heroisk for sammenhold og ikke splittelse med iver og kampgejst har i tilføjet fjenden de usle terrorister store tab og vundet land men også givet jeres liv mange af jer. Jeg har derfor idag besluttet at ikke et eneste liv skal længere ofres. Alle brave soldater fortjener et liv i fred så jeg beder jer tage tilbage til familie hjem og arbejde for landet har brug for jer. Vi trækker os tilbage fra fronten med æren i behold. Og til alle ubudne fremmede vil jeg sige: enten er du med os eller også er du fjenden og vores hævn hvis du hjælper terrorister er grusom og omgående. Vi tåler ikke jer som vil os det ondt.
Præsidentens rygsmerter giver ham et oprigtigt udtryk i ansigtet små ticks af lidelse. Han udstråler en ærlig vilje til fred. Det er en faretruende præsident der advarer om katastrofale følger hvis man ber djævel eller menneskenes Gud Herren om hjælp. Da talen er slut og kameraet slukket tørrer sminkøsen hans fugtige pande og siger at han gjorde det så godt. Vicepræsidenten sidder i sit badekar på kontoret og ser talen på tv og så slår hun med halen så det sprøjter mens hun nipper til sit glas. Det var en hårdt såret præsident hun så og det giver hende mod på fremtiden og lyst til den. Hun elsker politik især når der er noget på spil. Noget at kæmpe for og præsidentens tale har givet hende troen på at hun vil lykkes.

Imponerende med kulør i haven fra maj til snart november. Flittig Lise er min favorit når jeg planter i potter. Så nem og farveglad til frosten sætter ind.

Åh hvor jeg elsker at fange tidens kultur. Du kan snakke med hænderne eller du kan snakke med din I-Phone.
Et generationsportræt fra fødselsdagen i går. En pause i kampen om bolden.

Fødselsdag og fodbold. Jeg var linjevogter og fotograf. Hele familien samlet.

Så skønt at se den færdig klar til finpudsning. Det er bogen med arbejdstitel FORHØR som endte med at hedde BRUDSTYKKER AF EN MORDERS DAGBOG

Kære Morten
Har lige fundet din bog Alarm i gemmerne.
Jeg læste den som barn i 80`erne og fik den siden hen som gave.
Bogen har det desværre ikke alt for godt.
Derfor er jeg meget interesseret i at købe en ny.
Er det muligt?

PS. Kunne du evt sætte en lille autograf i bogen?
Af hjertet tak 
Kh. 

Gik tur i Dyrehaven med min datter 8,2 km den er så smuk skoven. Fandt stedet i Ulvedalene hvor jeg blev lagt bevidstløs som 9-årig i ambulance en episode jeg bruger i Brudstykker af en  morders dagbog.

Slår øjnene op stirrer på et fremmed loft så lyst og blåt. To tomme senge er der lugten er frisk som nyslået græs. Jeg ligger i en hospitalsseng med åbent vindue blomster friske påskeliljer står i vindueskarmen de kigger på vejret og nyder solen. Prøver at huske der må da være noget hører trin på gangen døren står på klem. Der er også en vask med spejl og håndtag så lange at man kan åbne og lukke for vandet med albuen. 
Kun en gang før har jeg ligget på hospital. Min mor er lige kommet jeg ligger på gangen men skubber hende væk orker ikke besøg når jeg har kvalme. Stod på ski i Ulvedalene 9 år det husker jeg og også ambulancen og fuldt af folk der stirrer. 
Så rasler det på gangen metallisk. Lugten er spisetid og en hvidkitlet kvinde åbner døren og kører madvognen ind. 
- Hungry? spørger hun hælder gullasch på kartoffelmosen og vand i et glas. 
- Hvor er jeg? 
- Oh Yes secure sure hun er hurtig og effektiv måske fra Polen.
Ikke siden skituren i Ulvedalene har jeg prøvet at blive slået bevidstløs og kørt i ambulance min far besøgte mig på hospitalet han havde en agurk med til mig jeg som hader agurk men jeg smilede og sagde tak. Måske det er ham der har gjort mig underlig altså fra ham jeg har fået min mærkelighed for det ved jeg godt at jeg ikke er som andre. Agurk i stedet for blomster og chokolade.

GÆT HVEM DER MIDT OM NATTEN SENDER DOBBELT SELFIE FRA NEW YORK?

Majas datter er født for tidligt og indlægges derfor på Neonatalafdelingen.
Jeg er taget med på besøg for at bede en bøn og trøste hende. Datteren dør to dage senere og jeg er med til bisættelsen i hospitalets kapel. Maja bliver senere min elskede og vi får et barn sammen inden bogen slutter.
Fra SKUDT FORBI - BRUDSTYKKER AF EN MORDERS DAGBOG

Kuvøser står tæt i det store lyse lokale sygeplejersker og læger færdes målbevidst mellem de mange for tidligt fødte børn. Pårørende nusser deres babyer på den anden side af kuvøsens plexiglas bittesmå de fleste med slanger og nåle og små kyser på hovedet fingrene stritter som spæde grankviste så uendelig små og lyserøde. Kuvøse ved kuvøse og alligevel er stemningen ladet med optimisme og personalet så professionelt og imødekommende. Vi stiller os ved Majas datter hun er noget spinkel selvom hun ligner en almindelig nyfødt. Ligger ganske stille med åbne øjne blå men matte. Kigger ikke på noget mund og næse er dækket af en iltmaske en sygeplejerske kommer hilser på og fortæller at en lungebetændelse forværrer datterens tilstand så sætter hun to stole til os foran kuvøsen. Jeg fornemmer på Maja at hun har givet op og at jeg er den sidste desperate mulighed hvis datteren skal overleve. Længe kigger vi bare uden at sige noget så spørger jeg.
- Tror du på Gud? Maja nøjes med at nikke.
- Så tror du også på djævlen. Med lav stemme næsten hviskende ber jeg en bøn som kun Maja kan høre.
- Gode Herre Jesus Kristus vi ber dig vær nådig mod Majas uskyldige datter for en djævel truer med at tage hende. Du som er hellig hellig og kan skabe mirakler gør Majas datter rask fjern djævlens forbandelse og lad hende leve og er døden uundgåelig så tag hende til dig som det Guds barn hun er. Amen
Jeg mærker Majas hånd på min som tak. Hun er berørt og jeg er tilgivet.

Han er indlagt på psykiatrisk akutafdelingen fordi han gik nøgen rundt på gaden og troede han var Jesus. Nu skal han så til møde med psykologen for om han er rask nok til at blive sendt hjem.
Uddrag af SKUDT FORBI BRUDSTYKKER AF EN MORDERS DAGBOG

Der er 54 minutter til aftalen det ugentlige tjek hvor syg og farlig jeg er 365 dage 5 timer 48 min og 45 sekunder er et år og 29.februar er kun hvert fjerde år undtagen hvert 20. En af ruderne er utæt for der er dug det slører billedet rolig nu koncentreret afklaret jeg må øve munden så den ikke afslører geniet som de forveksler med galskab friheden gemmer sig i almindelig normalitet.

Smile munden skal smile når jeg siger det at det går så godt og at jeg ingen skæve tanker har og at jeg godt ved at jeg havde et anfald men at det er helt slut nu. Jeg får medicin glæder mig til at komme hjem selvom det også er skønt at være her hvor alle er så søde og stemningen så fin. Ikke noget med remser eller himmelrum jeg kan godt 7-9-13 17-19-23 ingen talmagi kun puddersnak mund og krop hjælp mig det er bare 15 minutters skuespil der er 8 minutter igen træk vejret roligt. 
Krop jeg lægger min skæbne i din mund kaptajn Karlsen blev 38 år da han som den sidste forlod sit synkende Flying Enterprise 10.januar 1952. Temperaturen på Neptun er minus 170 grader celsius og Venus 464 grader gudinde for skønhed og kærlighed. Neptun er havets gud.

Ikke siden jeg trak frinummer til session har jeg været så jublende glad mine fødder danser og jeg skal holde munden lukket for ikke at udløse jubelskrig for jeg klarede frisag. Hjemsendelse. 
Farvel normalitetsvogtere geniet snød jer alle ælle bælle nu skal jeg igen være mig i min krop og møde vennerne Mark og Maja og min søn åh Isabella vi elsker hinanden på ferie har jeg været men nu er jeg hjemme. Åh verden du er så åben og nyudsprunget lysegrøn sikke er velkomst hvor er livet dog dejligt. Hindbærmousse med chokoladedrys det er kærlighed.

Forelsket. Altid har jeg vrænget af turtelduer der kun har blik for hinanden og nu er det så mig der er blevet hjernedød en fuldstændig forandring af det jeg troede var mig. Snotforvirret rastløs som en løve i bur har jeg kun en ting i hovedet og det er Maja. Når det for alvor går i selvsving og maven mudrer og jeg ikke har styr på mine bevægelser tvinger jeg mig ned i sofaen lukker øjnene og lader mig flyve til natten med Maja mærke hende dufte hende lytte til hendes vejrtrækning og læberne øjne og blik jeg kunne spise hende jeg glemte at lukke vandhanen det må være vandet jeg kan høre hvor stillede jeg mine sko nej ikke nu slap af træk vejret roligt helt ned i maven har lyst overdådig lyst ekstrem voldsom lyst det er som en bjergbestigning intet kan få mig til at vende om før toppen er nået hvorfor vente når lysten er der og kræfterne hvorfor så vente?
Da jeg havde allermest lyst det var ud på morgenen Maja sov næsten og jeg lå på hendes krop begge nøgne holdt hende fast armene over hovedet hun var så vidunderlig smuk at det slog mig dette øjeblik måtte ikke forsvinde ingen anden måtte få hende hun var min og kun min
- Og derfor måtte du kvæle hende?
- Bare en tanke men sådan er lysten når toppen er nået så vil den slukke lyset og tiden og livet er det ikke sygt?
- Det er det. Forelskelse er en sygdom.

Uddrag af romanen SKUDT FORBI - BRUDSTYKKER AF EN MORDERS DAGBOG

Så er den lagt på In-Design og har fået en titel. Jeg mangler forside og bagsidetekst men ellers er den ved at være færdig, det er altid en kæmpelettelse at læse den igennem en sidste gang og kunne sige: "Hold Kæft den er godt skrevet" 189 sider 6 Kapitler titlen er SKUDT FORBI - BRUDSTYKKER AF EN MORDERS DAGBOG og den starter sådan her:

KAPITEL 1
At være så grim skulle være forbudt knude i nakken og overskæg. Hun smed mig ud af apoteket fordi jeg skældte ud. Jamen det var slet ikke mig men sikke et smæld det gav da barnevognen ramte. En kiste på hjul den hvinede som en våd violin. Jeg venter og venter den går så langsomt tiden er ved at gå i stå hvorfor kører vi ikke? Er det tiden jeg er bange for at den skal indhente mig? Også min bil er en kiste men det var ikke mig der kørte. Den kørte selv. Skabt til dødsfald ville den finde en mening med livet. Sporene beviser skylden uden spor ingen skyld så jeg er uskyldig og uden skyld ingen straf så det må være en anden der skal straffes.Jeg sidder i kø alt er gået i stå det var bilen bag mig der kørte dem ned jeg kunne intet gøre andet end at se fremad og finde på. Og komme væk aldrig ser jeg mig tilbage så jeg så det ikke. Det har jeg altid kunnet begrave fortiden der gror kisterne der gemmer frygten sig.Så mange babyer kommer aldrig hjem. Blev så tosset på den hvidkitlede svindler i brillebutikken 137 227 977 han forlangte at få mit personnummer da jeg ville have en gratis synsprøve. Der stank af sprit som på et hospital der må kun komme en i hver kiste det er derfor der er brug for så mange. Til børn er de bare mindre. Kørt ned på vej over gaden en kvinde med en barnevogn hun skulle have set sig for men hvorfor er samvittighed næsten det samme ord som vittighed? Kisteglad er den bedemand der elsker sit arbejde det er sjovt men engangskister er ramme alvor hvad med lidt genbrug? 3,14159 Nu bevæger slangen sig lyset er blevet grønt og rattet svedigt jeg tror jeg åbner vinduet for stanken i kisten er slem.

Her er det hele: Nummermanden, forvirret, voldsparat, utålmodig. Om skyld og synd i et hektisk tempo ingen kommaer men flugt og tankevirvar. Men bogen er også varm, lun og underholdende. Bliver du kørt ned af starten behøver du ikke læse mere. Det er stilen gennem hele romanen der langsomt udvikler sig til han møder kærligheden. 
Forubestillinger er velkomne. mobilepay 30501132 Bogen udkommer inden jul og koster 385 kr. 

Fandt et notat fra i sommer, et digt der aldrig blev færdigt. Nu kigger jeg på det igen, for der er noget eventyrligt uforpligtende, jeg godt kan lide. 

En lærkeredes dunede unger
fortæres af en ræv den nat
i gule galocher
med tidskode og selvudløsning

Bærforladt og bittersur
hjemmebrændt mistillid med
splinter af torne
i hver en øjenkrog

Abel Spendabel og amputation
får magten til at kæntre
skyldiges afhuggede lemmer
sværter skærmen hjerterød

I dagens mailbox var et billede uden tekst men med overskriften Savner Dig

Imponerende fingerballet med skjorten knappet op i halsen foran min havedør en sommeraften, dengang jeg stadig røg cigaretter. Men om bekymringen skyldes noget der er sket eller frygten for, at noget skal ske, det husker jeg ikke.

Et maleri. På toppen af en bakke sidder mennesker klædt gammeldags børn løber nøgne rundt stemningen er afslappet men jeg hører manden der står helt henne ved kanten og prædiker. Han er uendelig rolig og fattet i en hvid kjortel langt rødligt hår og skæg ung høj og så fuld af kærlighed når han taler og alle lytter. Får og gedekid og en udsigt over et frodigt landskab han er trygheden selv og hans stemme så blød og behagelig jeg forstår ikke hvad han siger. Sandaler på skoene så sender han mig et blik som kender vi hinanden og jeg sætter mig hvor der er plads.
Det må være Jesus Kristus. Jeg vil rejse mig og sætte mig tættere på men kan ikke røre mig blot lytte uden at forstå hvad han siger. Her er så trygt som er jeg opslugt af kærlighed da billedet skifter det er som en film jeg går på bare tær i sand så varmt. Det brænder. Fødderne sætter dybe spor jeg går efter ham langt foran mig går han i sin hvide kjortel med ryggen til. Sand overalt bakker af sand og så hans fodspor. Jeg aner ikke hvorfor jeg følger efter ham og når han står stille og vender sig så standser jeg et stykke fra ham. Jeg vil ikke møde ham. Mærkeligt. Og ud over den lette hvislende lyd fra sand der blæser i vinden hører jeg hans stemme og han taler til mig. 
- Jeg er Sandheden Vejen og Livet. Så nikker han som er det mere end ord snarere en befaling. 
- Og du er kaldet.

Jeg er blevet færdig med rettelserne og har lagt manuskriptet i In-Design.
DAGENS TEKST er hans møde med Jesus Kristus og begyndelse på romanens slutning hvor han tager det alvorligt at han er kaldet af Jesus til at sprede hans budskab. Inspirationen er et maleri af Jesu Bjergprædiken

Min elskede er blevet fyret fra sit job i Tivoli hvor hun passede Fiskedammen. Nu opsøger jeg egnens kloge kone for at få at få et godt råd til hvad jeg skal gøre.

- Vi må spørge min mand han er den klogeste stemme at lytte til. Hun tager en flagermuslygte med ud på brostenene ned gennem haven til et lille ældre skur med en ulåst faldefærdig dør. Der ligger nogen. I flammens skær kan jeg se det er en nøgen mand så tynd at kun huden er tilbage daggamle skægstubbe rynket mørkebrun næsten sort han ligger på siden med benene trukket op har en hætte på hovedet og et reb om halsen ganske lille er han. Ligner et moselig.
- Et par fra byen hjalp så jeg fik ham hjem i et stykke. Det ser ud som om han sover men det gør han ikke selvom øjnene er lukkede. 
- Han er fra oldtiden?
- Ja ja ældgammel men sig det ikke til nogen så tager de ham. Han vil hellere ligge her hos mig. Noget at spise og drikke stiller jeg til ham men jeg tror såmænd det er kattene der tager det.
- Hvor længe har du haft ham liggende?
- Et kvart århundrede mon ikke? Jeg tror han er glad for at have fået et hjem. Utrolig klog er han med stor erfaring og mange hjælpere blandt ånderne tænkt dig 2000 år gammel sæt dig ned lad os høre hvad han siger.
Vi sætter os med lyset fra vægen imellem os og så fortæller konen om Majas problem og mit. Uden at bevæge ansigt eller læber lyder en stemme som kommer den fra ham svaret er kort og beslutsomt. 
- Hævn.
Vi kigger på hinanden og jeg fornemmer en ny duft der minder om røgen fra piben som er det mulden der brænder. Langsomt kommer ordet fra mosemanden
- Flammer.
Konen kigger på mig og oversætter.
- Fyringen skal hævnes med flammer forlystelsen skal gå op i røg. Slut med sjov og fiskedam kan du klare det?
Jeg føler ikke jeg har noget valg hele stemningen er så intens at jeg blot nikker.

Hertil er jeg nået i min sidste gennemgang af romanen FORHØR. Inspiration til manden i skuret er Tollundmanden.

Fik mail fra støtteforeningen på Christiansø at de vil hente udstillingen Christiansø fra 1972 som står i arkiv. Så dejligt den kommer hjem hvor billederne er taget. Jeg sendte dem link til sider om udstillingen omtale og anmeldelser også dette notat.

Vinden basker det falmede, lyserøde dannebrog, slidt op af den evindelige, rivende blæst, der kaster bølgerne fremad mod skærets kantede klipper og gør dem runde, bløde som en hvalros, der skyder ryg. Flaget står lodret ud fra stangen og trævlerne er ved at rive det i stykker. Men det bliver hængende.
På den officielle flagstang nede foran kommandantboligen vejer splitflaget mørkerødt, nyt og stærkt fra en kæmpehøj stang.
Kutterne bliver i havnen idag, det er for stærk blæst til at fiske i, og der, fra masten bag styrhuset flagrer endnu et lille flag i rødt og hvidt, det er Katinkas fødselsdag.
Hun bliver 90 idag, sidder i sofaen som en lille fnisende pige på 14 og tager imod gratulanterne, der kommer dryssende det meste af dagen. De afleverer en lille flaske, eller en pakke og snart er der fuldt i Katinkas lille lejlighed med gaver alle vegne, hun er helt benovet. Solen skinner fladt ind gennem vinduerne og blænder fru Salto i øjnene, så der må rulles ned.
Det er klart i vejret, som papstykker i kulissen sejler kæmpetankere forbi i horisonten, umærkeligt bliver de skubbet fremad, men det er som om, de ikke sejler på vandet men svæver over horisonten. Vandet er sortblåt med hvide toppe, folk på øen holder sig inde eller mødes ved havnen bag lokummerne.
Der er kun få turister idag, sæsonen er ved at være slut.
Karl Ankers bedstefar blev født her på øen, han var fisker og havde en lille tyk guldørenring i hvert øre. Han var langhåret men det var Karl Ankers far ikke. Han var også fisker. Karl Anker selv er korthåret og snart 80, har været fisker hele livet, det var ham, der begyndte at lave kryddersild herovre. Karl Ankers dreng Ove er korthåret og ansat ved fyret. Hans anden søn Per har været fisker, men er nu ansat i købmandsforretningen og hans søn Kurt er 18, fisker, langhåret og med guldring i det ene øre. Han elsker at være på havet. Når han kommer hjem om torsdagen efter at have været ved Gotland i 3 uger, sejler han til Bornholm i weekenden, fordi han keder sig. Allerede tirsdag aften tager de til Gotland igen, 36 timer sejler de, før de kaster garn første gang. Er der ingen laks, sejler de endnu et døgn op i den Botniske bugt.
Der er en særlig karisma om den fisker, der kun er hjemme i 4-5 dage for at sælge fisken og proviantere. Han er ladet til bristepunktet med rastløs energi, er rank og stærk. Han føler sig viet til havet, og han bærer ring i øret. Han er som en hjort, der har erobret en hord af hinder og nu spankulerer på grænsen til de forsmåedes land.

Katinka, Katinka, luk vinduet op, det omkvæd digtede Sigfred Pedersen til netop Katinka på Christiansø. Karl Anker kom ikke til hendes 90-års fødselsdag, for de var blevet uvenner
ved et bal på Månen i 1899

Har været hos kiroprakter et par gange for ondt i lænden. Tænker det er fordi jeg bruger så meget tid i min tussegamle kontorstol. Har derfor undersøgt markedet hvilken stol der er den bedste ergonomisk og fundet frem til denneher. 
Køn er den ikke men den bliver rost af alle med forstand på ergonomi. Er der nogen der har erfaring med den noget specielle kontorstol, vil jeg være glad for en kommentar.

Eneboeren kan mærke alene i sin campingvogn, når jeg får et anfald og bliver besat af en dæmon. Det er på vej hjem i teltet jeg tænker på hvad han fortalte.

. . . han kalder det vibrationer. Når et tvillingepar adskilt den ene i Danmark den anden i Australien godt ved i det øjeblik det sker at den anden tvilling dør eller kommer ud for en tragisk begivenhed er det selvfølgelig en ukendt kraft. De er fra fødslen forbundet uanset hvor de befinder sig det burde man forske i. Når et barn bliver født er det stadig forbundet med moren det forklarer hvorfor det græder hver gang moren bliver ængstelig. Moren tror hun er ængstelig fordi barnet græder men der er omvendt barnet græder fordi mor er ængstelig sikke en opdagelse. For så er det ikke barnet der skal helbredes men moren. Så vildt at tænke sig. Tankelæsning uafhængig af distance.
Eneboeren er sådan en tankelæser så vildt for hvem ellers kender mine tanker? Måske det ikke er mig men min dæmon han registrerer? Nej nej det er for vildt jeg må sove på det. Nok er nok jeg bliver sindssyg af at tænke for meget.
Heldigvis kalder Maja på mig hun ligger i sengen og løfter dynen så jeg kan se hun er nøgen. Nu skal vi elske mens himlen bliver rød. 3,14 15 92 65 35

Uddrag af romanen FORHØR som jeg er ved at skrive igennem inden In-Design

Først gult, så hvidt, så sokkel sort og vinduer kittet og klatmalet. Hele huset det lyser i solen. 24.IX. og jeg er færdig med sommerens facader. 

Ud på natten blæser det op teltdugen blafrer ildevarslende. Da jeg går ud og strammer bardunerne kan jeg dårligt stå på benene træerne hyler og havet bruser lyden flår i ørerne og jeg stiller mig hen til kanten og råber til bølgerne der brutalt flår havet i stykker og krænger indvolde ud som hvidt skum. Skumstriber overalt synkront mod kysten det er djævlens værk nu vil dæmonen sejre. Jeg tage det som en udfordring gør mig klar til kamp.
Smider natskjorten bidende kold er vinden da jeg nøgen går ud i bølgerne for at vise mit værd.
- Du satans lakaj. Det smukke uskyldige blikstille vand fik du til at rejse sig under dit berusende uforsonlige had men også jeg er en dæmon klar til kamp skabt til at forsvare og kæmpe for familie og retfærdighed. Så snubler jeg. Fødderne bliver fejet væk under mig jeg ligger på alle fire og sluger vand ved hver bølge.
- Dine beskidte kneb virker ikke så slå da til hvis det er drukne mig du vil. Tag den og tag den råber jeg og langer ud med arm og stump hver gang skummet rammer mig. 
- Pligt siger du og nu leder du efter en familie at tage livet fra? Er det hvad du vil? Her er jeg vis hvad du kan jeg er klar til at møde dig.
Så bralrer en grådig skumblæst bølge mig ned på ryggen fører mig hen over sandbunden og jeg sluger en masse vand pisker hjælpeløst med armene bølgen slipper mig men den næste griber fat fører mig videre mod bredden efterlader mig i en dynge tang og en dyster stemme i det store åbne hav mumler sejrssikkert 
- Også jeg er natur.
Rejser mig blodet løber fra knæene mod fødderne tynde dybrøde striber mens vinden tørrer min krop. Ydmyget tager jeg natskjorte på og besinder mig. Stiller mig op på mit sted ved kanten og lader blæsten tørre mit hår. Jeg erkender mit nederlag og tilgiver det syndige hav. Går tilbage i teltet putter mig hos sovende Maja hvisker at jeg elsker hende og lader kærligheden fylde mig. Lykke er ikke at vinde kampen men at have kæmpet.

fra romanen FORHØR som jeg arbejder på. Om en person der er genial og autist.

Opstammede egetræer vender bladene i min retning som vil træerne lytte med også stiernes rene brosten på række vil høre mine ord. Hvad jeg siger til de døde hvis lig aldrig blev fundet siger jeg også til hver en vækst sten og klippe at frelsen findes for den der tror. Og lige der tør i munden træt i kæben ser jeg skiltet TIL HENRETTELSESPLADSEN så er den her altså stadig galgebakken skafottet og mit kors. 
Tre pæle i en græsklædt fordybning den midterste er ledig til de andre er bundet en mand og en dreng opgivende men afklarede de har skrevet afskedsbreve til kone kæreste og forældre og vidste godt det var med livet som indsats de kæmpede for Danmark. De har samvittighed men græder ikke eller angrer stolte går de om lidt i døden.
En henrettelsespeloton tager opstilling unge mennesker i uniform der giver afkald på deres samvittighed for at tjene deres land. Jeg tager tøjet af læner mig op ad den midterste pæl med rank ryg, siger jeg til drengen til højre 
- Idag skal du være med mig i Paradis og til soldaterne
- Kom til mig alle I som slider jer trætte og jeg vil give Jer hvile. Min stemme er svag tungen tør nu løfter de geværerne og jeg slutter mit jordiske liv med en sidste kraftanstrengelse råber med høj stemme uden jeg aner hvad det betyder
- Elói! Elói! lemá sabaktáni
Skudsalven brager og et amerikansk turistægtepar vender sig forskrækket og rystes over synet af den nøgne hvide mand der hænger slap på stolpen.

Her i Mindelunden ligger Frihedskæmpere begravet og bogens hovedperson bliver igen grebet af tanken at han er Jesus Kristus. Uddrag af romanen FORHØR som jeg arbejder på i øjeblikket. En fortsættelse af Jeg er verdens lys. Inspiration fra Mindelunden

Sparker dynen af mig stiller mig med spredte ben i natbukser og bar overkrop strækker armene mod himlen og kalder 
- Velsignet være min Gud og Frelser i det Højeste. Så åbner jeg døren løber ud på gaden og gentaget min hyldest i det offentlige rum. Jeg er som i trance husker ikke andet end at det er pinligt så jeg skynder mig ind igen griner fjoget til Maja undskylder mit spontane anfald.
- Det må være urterne. Maja er forstående og foreslår at jeg dropper dem og går tilbage til pillerne 
- De virkede da meget godt ikke?
- Behøver jeg overhovedet noget? Det var bare et anfald ikke noget alvorligt. Sammen spiser vi morgenmad og Maja tager på arbejde. Der er noget jeg skal som er vigtigere end arbejde men jeg ved ikke hvad. Kører afsted i Fiat 500 kun lidt trafik ud ad Jagtvej til venstre ved Vibenhus gad vide hvor vi skal hen til højre ad Tuborgvej forbi blindeinstituttet stopper op og parkerer bilen. MINDELUNDEN står der på skiltet ved indgangen det er her. Nu er jeg her. Her lugter af død en gravplads række på række af kisteformede grave pyntet lyserøde med blomstrende lyng jeg tæller efter. Seks på den ene led atten på den anden og en statue. En ung mand i arbejdsbukser fuldstændig slap mellem sin mors knæ og inskriptionen FOR DANMARK. Det gælder alle grave at det er modstandsfolk faldet for Danmark. Her er så højtideligt stille og tomt. Kun få besøgende kan jeg skimte. Et halvtag beskytter en lang række tavler med navne, det er ikke grave men til minde om modstandsfolk der blev dræbt men aldrig fundet. Jeg tæller dem 151 er der. Standser ved hver mindetavle læser højt personens navn og uden at tænke giver min mund hver enkelt en sætning
- Sandelig siger jeg dig bliv barn igen.
- Giv og der skal gives dig.
- Endnu i døden lever du.
Jeg ved ikke hvad læberne siger det kommer bare for hvert skridt en ny tavle et nyt navn de står i alfabetisk orden. Og nye ord 
- Følg mig det er vejen til Paradis.
- Jeg er verdens lys aldrig skal du vandre i mørke.
- Ingen kommer til Faderen uden ved mig.
- Jeg er vejen sandheden og livet.

Han blev tvangsindlagt og bæltelfikseret fordi han løb nøgen rundt på gaden og troede han var Jesus. Men nu er den gal igen. Uddrag af romanen FORHØR jeg er ved at rette igennem.

Først trøjer i Uni-Sport så havnerundfart. Det er en tradition at gaverne skal købes på en bytur med bedstefar. Storebror bliver 15 og lillebror 10.