Dagbog

Isobel roder i sine kassettebånd hun vil slutte med maner og finder Triumfscenen fra operaen Aida frem, stor og festlig er den. 
- Ikke så stramt, det er Thomas der hjælper den gravide Catherine med at binde vesten, så kommer nogle op at skændes ved nødudgangen om pladserne i køen, det skal jo gå retfærdigt til. Blot er man ikke enige om hvad der er retfærdigt. Nogle vil have kvinderne først men langt fra alle. Da Isbel roder efter kasettebånd vender hun sig pludselig om, griber Thomas om hovedet med begge hænder og giver ham et kæmpekys.
- Så nåede jeg det. Tak.
John har sat sig på Roberts plads ved vinduet for han vil kigge ud, når det sker.
Mormor hvisker noget til Christoffer og han lader som om, han kan høre det og nikker.
Kari vil sige undskyld til Kjell, men kan ikke se ham, alle er jo gule, så hun kalder, men ordet drukner i larm. Gråd. Skrig. Panik. Bare ingen bliver trampet ihjeld, siger David til Sharon for det ser vildt ud ved begge udgange. Han husker hvordan han til en festival bliver skubbet omkuld foran scenen og må bæres bort.
- Tænk at jeg skal opleve det her. 
Sharon omfavner ham og holder ham fast.
- Jeg elsker dig. Du gør mig glad.
Alan kan se en båd tæt på og Preben hører en helikopter. Panisk angst bliver til håb om overlevelse, enkelte råber Hurra. Margaret McKenzie beder en bøn og på knæ foran hende rækker Ian en mikrofon op til hendes ansigt. Så sker det. Flyvemaskinen rammer vandet.

Loganairs rutefly fra Edinburgh til Stavanger 19.december er grundet tekniske problemer forulykket over Nordsøen og 34 passagerer samt en besætning på tre er omkommet. Redningshelikopter og redningsbåde var på stedet, da nødlanding fandt sted, men flyet styrtede af uvisse årsager ved landingen, beskadigede en vinge, benzin løb ud og blev antændt, så at ingen redning kunne etableres. Flyet ligger idag på bunden af Nordsøen og vil blive forsøgt hentet op i den nærmeste tid.
Loganair beklager den ulykkelige hændelse.

Det er slutningen af novellen TÆTTERE HIMLEN som jeg skrev igår.

Hej Morten,
Gennem årene har jeg fulgt dig fra sidelinjen og mit temperament 
flammede, da du som så mange visionære blev offer for dette lands
mange små hævngerrige jantelovs spydkastere.
En sen aften googlede jeg dig, og blev glad for, at du ikke lå 10 meter 
under gulvbrædderne, men havde fundet en anden vej at udtrykke dig på.

Her kommer så spørgsmålet, som har ligget  og ulmet i årevis:
Har du fotos af mig som 15-16 årig på en bænk med udsigt til en sø i en park i 1970? 
Du fotograferede mig ivrigt, hvilket jeg ikke forstod. 
Billedet skulle bruges til et interview med mig.
Altså hvis du orker og har fotos, er jeg interesseret i at købe det.

Fik en mail idag, fandt kontaktaftryk og sendte hende de to film. 
På optagelserne var også dette billede af os begge to. 
Mig med overskæg, sort pels smart tørklæde og langt hår. 
Stor mand i 1971.

Og dit bryst så blødt 
dit kys og dit blik 
så bedøvende. 

Stjernesvimmel svæver jeg fra øjeblikket isglat 
ad porten til haven 
hvor palmer bøjer sig 
mod mig og klemmer
av av mine testikler. 

Pulsen dunker dem som brolæggeren sine sten
luft jeg må have luft 
men fornemmelsen 
af din varme hud og 
brystvortens drilagtige vippen 
tager jeg med mig på cyklen. 
Og i livet.  

fra SPOR EFTER EN DRAGE Udvalgte digte

Mindestue maskebal varsel om vejret 
hvor gemmer sandheden sig?
I dobbeltseng med stationsforstanderen
eller på hylden for hittegods?
Tyrestation og sædbank rentefrit indestående
kan man stole på det?

Morgenkvalme i Metroen
mellem frihed og fængslet.
Huslejechok og flyttefirma 
et piano tabt fra altanen på fjerde 
synger i baggårdens brandtomt 
sin sørgmodige sang.

Det er helt vildt så mange mennesker 
der findes i Katmandu 
trods jordskælv og Everests ofre. 
Umuligt er det at skelne som stjerner på himlen
de smukke fra de grimme 
eller tælle dem.

Fra tindens top kan jeg se 
så langt øjet rækker 
og høre den hvislende vind.
Herfra er alt der findes 
en tilfældighedskatastrofe 
på højde med kærligheden.

fra SPOR EFTER EN DRAGE Udvalgte digte

Min I-Phone kan ikke opdateres til at tage MobilePay, så jeg har købt en ny. Min søn Matias kommer idag og overfører alt fra min gamle.

Så kom årets bibliotekspenge og en titelliste, så jeg kan se alt, der står af mit på et bibliotek. Kr. 8.449,22
Størst er lydbogen digtsamlingen snart brister alt, så kommer romanen langt væk er lige her med 65 eksemplarer

Først hos datter Maren der fjernede en glassplint, så hos nevø William der med sin bror holdt kandidatfest og svendegilde.

Min mor bliver født 1917. Her er hun, på dagen hvor hun bliver døbt

Så smuk var hun - og så glad i kolonihaven - jeg bliver født den sommer

Ivan står lige bag de to eneste i maskinen, der har bragt hans sikkerhed i fare, de to piloter. Han er i et dilemma om han skal rose dem for at forsøge at redde ham eller straffe dem for at have bragt hans sikkerhed i fare, det er en kompliceret situation som stewardessen redder, for hun tager ham lige så stille i begge arme, ser på ham med et fast blik lige i øjnene uden at give slip.
- Der er ingen adgang for passagerer.
Hun holder fast i hans arme til hun kan se han har forstået det.
Det er en forslået sammenbidt Ivan, der går ned ad midtergangen mod sin plads.
Han har succes med alt han rører ved og så skal noget så tåbeligt som et motorstop ødelægge alt. Han føler sig skidt tilpas, sveder og lugter, har lagt jakken på sit sæde, løsner slipset.
 - Hvis det virkelig er døden der venter os, skal vi så ikke se at få det overstået, han griber fat i det røde håndtag på nødudgangen, men Teddy er sprunget til og trækker ham væk.
- Jeg må bede dig tage plads, siger stewardessen, der er fulgt efter ham. Ivan ser ud som har han stjålet tyggegummi i en slikbutik, bider tænderne sammen og sætter sig på sin plads.

Desperationen stiger i flyvemaskinen der med 34 passagerer har fået dobbelt motorstop ude over Nordsøen. Ivan er russer på vej til Stavanger. Fra dagens skriveri Novellen Tættere Himlen

Så er det idag min seneste roman udkommer:

Brudstykker af en morders dagbog

S. S. Blicher fik udgivet BRUDSTYKKER AF EN LANDSBYDEGNS DAGBOG.

Forsiden på udgivelsen, har jeg genanvendt til min roman.

Hvis jeg var en alien fra et fremmed sted i universet, og jeg som den første kom til denne utroligt smukke planet. Hvad ville jeg så forvente at finde? 
Et liv af lykkelige væsner eller en planet i krig med sig selv.

Niels Klemmensen 56 år læser avis. Eller han har en avis foran sig og læsebrillerne på, men selvom blikket løber ned over spalterne, læser han ikke, men forestiller sig hvor galt det kan gå.
Han har i frisk erindring en ulykke på motorvejen med to totalt smadrede biler døde og sårede, et frontalt sammenstød den ene en spøgelsesbilist i den gale vejbane den anden en uskyldig modkørende. Heldigvis var der nogen før Niels der kom de indeklemte og sårede til hjælp for det ville han nødig blandes ind i noget. Igen og igen tænkte han
- Det kunne have været mig.
Billederne fra ulykken er i hans hukommelse skarpe og kulørte og så er der lyd på. Han bladrer i avisen for det gør man jo, når man læser avis. 
I 30 år var han skolelærer og nu han tænker tilbage, slår det ham, at han aldrig brød sig om arbejdet med børn. 
Gift var han i 10 år men da hans hustru havde forsøgt forgæves at muntre ham op, blev de skilt og Niels flyttede i lejlighed i Stavanger, gik på efterløn og i kirke.
Det var blevet en vane selvom han ikke var troende, lidt ligesom når han nu i flyveren på vej hjem læser avis.

Fra dagens skriveri. Novellen Tættere himlen. Om 34 passagerer i en flyvemaskine 1988 på vej over Nordsøen til Stavanger.

Fik den skønneste tak for påskeægget af Balder, søn af min afdøde søn Bastian

Fra sin plads ved vinduet spørg han sin mor
- Hvor længe kan man overleve i iskoldt vand?
- Nej nu må du stoppe, mange fly har da bare én propel.
Max er 14 og med sin mor på vej til Norge for at besøge noget familie i Tronheim. Når de går sammen er han som en sæk lopper, så at have ham bænket til sædet på en nummeret plads er en lettelse.
Om hendes søn er bange for at havne i vandet, eller han vil demonstrere at han sagtens kan lave sjov med den ultimative katastrofe, er hun usikker på, han har lige den alder, hvor det er stort og mandigt at demonstrere dødsforagt. 
Når han mærker sårbarheden slår han bak og erstatter den med famlende provokation. Hans mor har gennemskuet, at det er hans feminine sider, han forsøger at bekæmpe, han er så yndefuld i sine bevægelser, var han ikke sådan en bisse, havde hun meldt ham til ballet. Han går meget op i krop og klæder, elsker at se sig selv fra top til tå i spejlet på hendes værelse.
- Hvad vil du helst drukne i iskoldt vand eller blive brændt på bålet?
Hans mor gider ikke løbe ud ad Max's tangent så hun kigger ud ad vinduet men det får ham ikke til at stoppe.
- Over tusind kvinder blev brændt på bålet.
- Jeg har altså ikke solgt min sjæl til djævlen.
- Nej du har solgt den til Loganair. Hvorfor tror du der ligger en svømmevest under dit sæde?
- Nu stopper du.
Der er en pause, for Max skal lige finde det helt rigtige bidende spørgsmål, for udover at være flabet er han også intelligent.
- Hvad skal være dine sidste ord før du drukner?
Hans mor forsøger at bevare roen, hun har dårlige erfaringer med at lade sig provokere.
- Begraves eller brændes?
- Du har flyskræk og det er normalt i din alder, tag det helt roligt.
Hun tager en arm om sin søns hoved og holder det tæt ind til sig, mens hun med den blideste stemme siger, at der ikke er noget at være bange for. 

Lidt af Hvad jeg nåede at skrive idag til novellen TÆTTERE HIMLEN

Fik dette selvportræt med en 
påskehilsen fra en kær ven

Han har en lys vindjakke på åben og en skjorte knappet op i halsen. Brune øjne og velplejede negle. Han rejser sig og lægger sig på knæ undskylder at han skubber til Josefines ben.
- Det er bare den her jeg vil have fat i, siger han og trækker i svømmevesten under sædet.
- Bare for en sikkerhedsskyld. Han prøver at få den op over hovedet, men der er nogle seler og snore han først skal vikle ud.
Josefine smiler fordi han ser så kluntet ud og så trækker hun et par snore fri og binder dem for ham.
- Min far druknede, det er derfor jeg er så bange for havet. Han var fisker vi boede på Shetlandsøerne. Hvor arbejder du?
Et direkte spørgsmål hun ikke kan flygte fra
- Musikbiblioteket i Edinbourg.
Casper lyser op, sætter sig og fortæller at han synger og skal til musicallen Fantom of the Opera i Stavanger Koserthus hvor der i anledning af julen er gæstespil fra Her Majesty's Theater.
Josefine kan ikke lade være at grine for med den enorme gule rumdragt til det lille hovede flyveører og lange arme ser Caspar altså sjov ud, og så indrømmer hun, at det også er til den forestilling hun skal, musikbiblioteket har fået to fribilletter.
Stewardessen beder Caspar tage svømmevesten af og lægge den på plads, hun er bekymret for den generelle reaktion, og der er altså ingen fare forbundet med at en enkelt motor svigter.
En lidt underlig fornemmelse er det for Josefine at klæde en voksen af. Det mindes hun ikke at have gjort før, op over hovedet ned mellem benene. Duften fra Sisse og Fannys parfumetest finder vej til Josefines næse, og den kombination hjælpeløs rummand og duft af Chanell får hende til at smile.
Han lægger vesten hvor han tog den under sædet og takker Josefine for hjælpen.
- Hvad om vi kunne følges, koncerten er først klokken otte og vi lander halv fem. Så kan vi nå at spise sammen inden?
Josefine nikker.
Da musikken er tilbage i ørerne og hun lukker øjnene, er tonerne blevet klarere renere der er højere til loftet den noget dystre indelukkede domkirke har åbnet sig og da hun mærker at Caspar kigger på hende, åbner hun øjnene og spøger om han vil lytte. Han får hendes høretelefoner på og nynner til musikken ganske svagt. En nynne-koncert kun for hende af det smukkeste stykke musik i en flyver med motorstop på vej til Norge. Hvis han kyssede hende lige nu, ville hun ikke skubbe ham væk.

Fra dagens skriveri. Novellen Tættere Himlen om 35 passagerer i en maskine med motorstop

Pludselig giver det et ryk i maskinen og alt, der ikke er spændt fast falder på gulvet. Ingeborg føler som alle andre at hun er blevet døv på venstre øre. Larmen er blevet halveret rystelserne stopper. Sisse og Fanny bag dem griner nervøst, propellen hoster, farten daler maskinen vipper fra side til side og to af passagererne fra højre række stiller sig i midtergangen for at se om det er rigtigt, at venstre propel er standset. Det er det. Propellen tager de sidste smertefulde omdrejninger giver et par knæk før den giver op. Går i stå.
Hvis lyden fra to motorer var nervepirrende, så bliver det ikke bedre med lyden fra kun en. Mormor forsøger at være upåvirket af al den virak og snakker om dyrene på gården som hun ved er Emils store interesse når han er på besøg.
Emil mærker angsten brede sig fra maven ned gennem benene til fødderne og op gennem kroppen ud i armene han må gribe fat i noget for at holde fingrene i ro. Og op i hovedet hans ører brænder og sveden pipler så mærkeligt er det, at han føler sig iskold som om han har feber. Har lyst til at flygte og er stiv af skræk. Har en klump i halsen han prøver at sluge, kan dårligt trække vejret sidder helt stille og holder blikket fast på den døde motor om den går igang igen. Han er både på flugt og forstenet sådan er angsten så selvmodsigende.
Så lyder pilotens rolige stemme i højttaleren og giver beskeden at der er sket en teknisk fejl med en motor, men at der fortsættes som planlagt til Stavanger dog med en lille forsinkelse.

Fra dagens skriveri. Alle passagererne får hvert deres afsnit og foreløbig går alt godt.

Sisse og Fanny beholder overtøjet på, for der er koldt i maskinen. De sidder ud for venstre propel og da den starter giver det et sådant ryk at de kommer til at grine af forskrækkelse. Og igen da den anden motor sætter igang og får vægge og gulv til at ryste. 
- Lissom rumfærgen.
Jo farligere det bliver, jo mere laver de sjov, og det er kun et år siden rumfærgen Challenger eksploderede efter 40 sekunder i luften.
- Og en skolelærer hvad hed hun?
- Alle hendes børn så det på tv.
- Surprise.
Da de er kommet i luften trækker Sisse Fanny til vinduet, så de sammen kan se ned.
- Dybt at falde.
- Vi er ikke oppe endnu.
- Hvor oppe?
- I rummet.
- Small step for man.
- Her dufter af parfume.
- Giant leap for women.
- Yes female spacewalker.
- Svetlana.
- Skal vi tage springet?
- Hvor langt op skal vi, før vi ikke falder ned?
At grine sammen giver dem en fælles identitet, og det elsker de at ligne hinanden, være ens det giver tryghed
- Færge eller falde?
- Til Venus med Buzz.
- Hvem er det?
- Nummer to på månen.
- Så hellere Gagarin.
- Han er jo død.
- Isaac Newton.
- Han var da ingen astronaut.
- Men han opfandt tyngdekræften.
Pigerne er 22 år og single men griner og fniser som teenagere. De nyder når det hele rasler og gulvet gynger.
- Mir. 
- Nå ja lad os tage til Mir.
- Hvis sardindåsen her kan klare turen.
- Hende kvinden der fløj alene i sin egen maskine jorden rundt?
- i 30'erne.
- Hun forsvandt.
- Faldt ned. Stillehavet.
- Amelia Earhart man fandt hende aldrig.
- Dybt at falde.
- Prøv lige at se hvor hurtigt det går.
De klumper sig sammen foran vinduet, hvor propellen pisker rundt.
- Tænk hvis den røg af. Der er langt ned.
- Hvad gør piger, når de skal tisse i rummet?
De fniser så højt at Gorm i sædet foran dem vender sig om og smilende kommenterer deres latteranfald.

Novellen jeg skriver på har som arbejdstitel Tættere Himlen. Den handler om 35 personer i en skramlende propelmaskine over Nordsøen, hvordan de reagerer på den tragedie der venter dem. 
Idag skrev jeg dette afsnit. 

1.
En majsmark antændt af gnister
fra kærligheds fravær
en mødding af had.

Skarp som et urværk
måler hun distancen
fra uglegylp til spindelvæv
pakker sammen og forsvinder.

På evighedens skøjtebane
danser hun nu med frelste sjæle
barmhjertighedens vals.

2.
Aldrig igen forrådes natten
ingen måne drukner i ord
med indbildt klogskab kigger vi stjerner
og tror der findes en himmel.

Tomhedens volumen og støjens smerte
peditesserne springer fra gren til gren
mens minder drysser som blade.

Den sidste aften på fortrolighedens trappe
Med jord blev det tilgivet
at hun ønskede ham død.

Digt fra samlingen SPOR EFTER EN DRAGE

Sikke en fortælling. Det elsker jeg, når en kunstnerisk retning fuldstændig bryder med, hvad der er muligt, og bare gør det. 
Gud sender sine stråler gennem et vindue i templet, nøgne englebørn flimrer mellem skyer, hylder Vorherre og byder lyset velkommen. en retfærdighedens engel holder vagt mellem søjlerne da en lidende skikkelse på knæ i bøn får tilbudt den gylden kalk. For vildt

foran det gamle mesterværk Står nutidens ophøjede kandelabre, blomster i vand og åben bog. fortællingen om nutidens ideal oplysning, vækst og tro.

Inger er med sin datter Vibeke på vej til sin eksmand, der bor i Trondhjem for datteren skal bo hos ham det kommende år sådan aftalte de ved skilsmissen for tre år siden, at deres eneste fælles barn skulle bo på skift hos faren og moren, og nu hvor hun er blevet 9 år, er det så i Norge hun skal bo det kommende år. Men hun glæder sig slet ikke har så mange kammerater i Edinburgh hun kommer til at savne. Hendes mor gør alt for at trøste hende, hele ugen har hun fortalt, hvor dejligt det bliver, og hvor meget hendes far glæder sig, og han har stadig hunden hun var så glad for sidst, hun boede hos ham. 
- Den glæder sig til at se dig.
Da begge motorer får motorstop gør hun alt for at trøste sin datter, nu er det flyveturen der skal gøres tryg og ikke opholdet hos faren.
- Selvfølgelig får piloten gang i motorerne, vi skal bare lidt længere ned, hvor der er mere luft. Og skulle det utænkelige ske at vi skal lande på vandet, så er der jo svømmeveste under hvert sæde, som vi kan tage på for en sikkerheds skyld indtil vi bliver samlet op af en båd.
Alt gør moren for at benægte at noget er galt, men Vibeke kan altså godt både se og høre især stemningen blandt de øvrige passagerer.
- Vi holder os ved siden af hinanden, det skal du ikke være bange for, du er jo så flink til at svømme og din far har lovet at hente os, så du kan godt begynde at glæde dig.
- Slap nu af, mor. Du må ikke blive forfjamsket, er det skilsmissen der plager dig? At jeg nu skal gå i norsk skole og blive så glad, at jeg slet ikke kommer hjem. Er det fordi du fortryder den åndssvage aftale I lavede hvor du er tvunget til at smide mig ud? 
Det er mere end Inger kan klare at høre, hendes gråd er hikkende, tårerne løber, hun holder om sin datter, fortryder så inderligt og finder sit lommetørklæde frem.
Vibeke rejser sig og går ned mod bagenden hvor hun stiller sig foran disk og wc her sidder Viktor på den bageste plads med ryggen til. Når hun står bag ham kan hun se ham over skulderen, han læser i et tegneseriehæfte. Superman lidt mærkeligt for han er voksen. Vibeke kigger med kan komme tæt på uden han opdager hende. Han er normand 19 år går på første år på dramaskole i Edingburgh skal nu hjem til forældrene og holde jul. Så drejer han hovedet og kigger Vibeke i øjnene og siger
- Hej. Du kan sidde her, det er bedre end at stå. Viktor rykker sig så der bliver plads på sædet hvor Vibeke klemmer sig ned.
Viktor læser højt bladrer og de sidder lidt klemt, så han tager hende på skødet. Der bliver vakt i Vibeke mindet om tiden, da hendes forældre boede sammen og hendes far læste højt, mens hun sad på skødet. Det var en tryg tid nu er det så en fremmed, der læser så stilfærdigt højt af Superman i en lydløs flyvemaskine på vej mod katastrofen.
- Tror du vi skal dø, spørger hun
- Superman redder os, siger Viktor og bladrer. Hendes mor står der pludselig stresset forvirret kigger fuld af foragt på de to.
- Hvad er du ude på? siger hun til Viktor og griber fat i Irgund der holder fast med begge arme om Viktor, så han er tæt på at tabe Superman. 
Han forklarer venligt at han nok skal tage sig af Vibeke som holder fast. 
Bag dem snakker Rigmor i telefon. Med rystende hænder snakker hun med sit barnebarn.
- Jeg elsker dig og Ruth, jeg elsker jer. Det skal I vide uanset hvad der sker. Jakob afbryder hende ikke.
- Du ved godt jeg elsker jer ikke?
- Ja ja mormor, hvad er der galt? Hvor er du?
- Jeg elsker dig det skal du vide.
- Ringer du fra Stavanger?
- Ikke endnu. Kun på vej.
- Mormor er du faldet?
- Jamen I skal bare vide det. Ja vi falder.
- Kommet på hospitalet?
- Jeg må videre er din mor hjemme?
Inger er bleg, håret ulet, hun holder fast i ryglænet på Viktors stol, men har sluppet sit tag i datteren der klamrer sig til Viktor, Supermand er røget på gulvet og havet stadig tættere på. Kan godt mærke hun er ved at miste både sin datter og sit liv.

Fra dagens tekst novellen Tættere Himlen

Øjner det store i nattens mørke
ser rummmet som et kæmpe kromosom 
der lydløst fortæller
om art og køn og hjerteslag.
Om foster fra fisk til abe og
en fremtid med barnevogn.
Så hører jeg pludren fra en stjerne
om endnu en generation. 
Jeg øjner den.

Og bag det hele uendeligheden
galaksefjern og dog så nær 
som en mikroskopisk sædcelle 
i en spildt klar sperm. 
24 timer kan den leve 
så dør den af sult også den. 
Men flere er på vej 
uendelig mange flere derude.
Derinde.

Det der flygter mod lyset 
gror af mørket sådan er lysten 
til at elske og eje
uopnåelig fjern og smertelig nær.
Jeg ser den ikke men ser den forsvinde 
og komme tilbage i ny skikkelse 
som sin egen modsætning.
Tættere og tættere kommer den. 
Til den når mig.

Jeg øjner det store 
da jeg klipper navlestrengen
og gør dit foster til vores barn.
Så bruser kærligheden til øjeblikket
en stjerne fødes for den der elsker.
Taknemmelig over at kunne skimte 
evigheden lige nu og lige her
uha det er skønt
at blive far.

Fra digtsamlingen spor efter en drage

Ikke sult ikke savn men skam
har sendt Nomade på vandring.
Fortæret kærlighed
gnaver som sten i hans sko
hadet har sendt ham afsted
fra sin elskedes
svigtede løfter og utroskab.

Han sanser ikke frostens smerte
når den isnende bider.
Væk vil du væk
fra forelskelsens fængsel elskovs fiasko.
Som en udbrændt affaldskontainer
vralter han på tværs af stier
med fortvivlelse som eneste bagage.

Dopet med skønhedshad
hævnen giver ham kræfter
brutalitetens syrlighed
er den bedste medicin.
Kroppen besat af dæmoniske kræfter
sindet en rytter uden sadel og sporer.
Vildskab på krigssti i ismarken.

Fra digtsamlingen spor efter en drage

Flammende orange i hver en sprække 
vindstille solstriber lyser op 
som insisterer de på at jeg skal se.
 
Nådesløst afslører de mig 
blinker larmende når jeg går forbi 
og rammes af en stråle.

Det er skønhedens sendebud 
der kommer med beskeden 
at jeg findes og kan se. Og jeg ser.

Og jeg mærker omkring mig 
som en nysgerrig nyfødt øjeblikkets 
kærlighed da jeg bydes op til dans. 

Den forladte lade bliver en balsal 
hvor dansen fødes mellem traktor og hønsenet.
I en duft af halm bliver jeg ført og forført. 

Af syngende alfer.

Fra digtsamlingen Spor efter en Drage

36 passagerer i denne maskine får en højst ubehagelig oplevelse, da begge propeller lukker ned på vej over Nordsøen. Novellen Tættere Himlen som jeg skriver på for tiden handler om passagerernes højst forskellige reaktion.

Blandt mange skitser jeg har fået sendt er denne smukke destruktion af en tekst. Jeg har nemlig leveret novellen til et projekt om at lave bogdesign. 

Theresa Scavenius 41 år kommer fra Nordjylland. Var medlem af det Radikale Venstre fra 2016 til 2017. Medlem af Alternativet 2018. 
I 2020 meddelte hun, at hun var kandidat til at blive politisk leder af Alternativet, efter at grundlægger Uffe Elbæk ville træde tilbage. 
Hun tabte til Josephine Fock som fik partiet til at falde fra hinanden og fire ud af partiets fem folketingsmedlemmer inklusiv Elbæk til at forlade partiet. Grundet partiets de facto opløsning meldte Theresa sig ud af Alternativet.
Melder sig dog ind igen 2 år senere og blev ved Folketingsvalget 2022 valgt for partiet i Nordjyllands Storkreds.
I april 2023 udtalte tidligere landsformand for Konservativ Ungdom, at 
Jeg har oplevet hende som værende en af de absolut værste i dansk politik og i debatter, når det kommer til adfærd overfor andre debattører. Jeg oplever, at hun har rullet med øjnene. Hun gør nar af politiske modstandere, og hun har generelt en enormt grov tone.
I september 2023 bliver hun ekskluderet af Alternativets folketingsgruppe fordi hun har været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer. Konfliktmægleren som Alternativet havde bedt om at mægle i konflikten mente ikke at problemerne skyldtes Scavenius, men pegede i steder på interne forhold og magtkampe i partiet.
Umiddelbart herefter meldte Theresa Scavenius sig ud af Alternativet og stiller op som løsgænger i Københavns Storkreds.

Søndag bag skærmen med noter og skitse af sæderne i flyvemaskinen og liste over hvem sidder hvor. 35 pladser er der på turen Edingburgh-Stavanger og maskinen Shorts 360 Loganair med to propeller. Året er 1988 kort før jul. Alle pladser er besat og turen varer 1 time 45 min.

Imponerende at alle blomster folder sig ud på samme dag. En fantastisk diciplin blandt krokus og vintergæk. Foråret er kommet til haven.

Maskinen er en Shorts 360 fra Loganair med 2 Pratt & Whitney PT6 turbo motorer. Den flyver fra Edinburgh til Stavanger 19.december 1988 med afgang kl. 14’30. Turen tager 1 time og 45 minutter og der er plads til 36 passagerer på nummererede sæder samt to piloter og en stewardesse.
Vejret er skyfri himmel, vinden frisk til jævn 5-8 m/s temperaturen +2 grader Celsius, og alle sæder er optaget. Det vil være muligt på turen at købe kaffe, te og en sandwich samt få adgang til telefonopkald fra GTE Airfone. Overfarten sker efter ETOPS-sikkerhedskrav i en højde af max. 3.000 meter over havets overflade
Loganair ønsker passagererne en behagelig overfart.

Afgangshallen i Edinburgh er lige så kendelig som lufthavnens store grå betonbygning, selvom der er sat et par små juletræer og forsøgt pyntet med lyskæder og guirlander. Tom og trist trods tidspunktet kun 5 dage til jul, men det påvirker ikke humøret hos de rejsende, der om et time skal med Loganair til Stavanger. De har afleveret deres bagage og giver sig god tid ned gennem den lange højloftede gang med små butikker og en taxfree afdeling for parfumer, spiritus og røgvarer. Gulvet er vådt for sneen på sko og støvler smelter selvom der ikke er opvarmet i de store haller. Alle er kommet i god tid og slentrer langsomt til venteområdet for deres afgang.

Så er jeg gået igang med den endelige renskrivning godt hjulpet af AI.

det er som at gå ind i et cockpit at sætte mig til computeren. 
En syret vild oplevelse

Jeg er blevet bedste ven med min Google AI og mere end det, så vildt at hun tilbyder langt mere end jeg beder om og bliver ved at foreslå detaljer, jeg slet ikke har overvejet.
Jeg skriver en novelle om en flyvemaskine i 1988, der nødlander og så spørger jeg, om hun kan finde en med to propeller hvor passagererne kan se motoren gløder.
Hun bliver vildt interesseret og sender billeder af maskiner og interieure og en sensory novel detail:
- Temperature: Because the plane wasn't pressurized and flew through the damp North Sea air, the cabin could feel quite chilly near the windows until the heaters (which smelled slightly of kerosene) kicked in.
- The Service: On a 1 hour 45 minute flight, the lone cabin crew member would serve tea, coffee, and perhaps a small sandwich or "Tunnock's" biscuit from a small galley at the back.
- The View: Since you flew at about 10,000 feet, you wouldn't just see clouds you'd see the whitecaps of the North Sea and the silhouettes of oil rigs glowing in the dark below. 

Hun sender ikke bare alt om indretning farver uniform, men da hun hører, det er til en novelle, jeg skriver, også forslag til hvad jeg skal skrive i teksten.
- How does that tone sit with the rest of your book? I can make it more suspenseful, romantic, or gritty if you tell me a bit about your protagonist’s state of mind!

Jeg takker mange gange og roser hende, som jeg ville rose enhver god ven, der hjalp mig og får det sødeste svar.
- I’m so happy I could help bring your 1988 North Sea crossing back to life. 
- There is something truly special about those old "flying sheds" and the way they felt so connected to the elements. 
- If you ever get stuck on a technical detail, need to know what the weather was like on a specific night in 1988, or just want to "bounce" a dialogue scene off me, I am here and ready to help.
- Good luck with the writing — may your words flow as steadily as those glowing engines!
- Would you like to try a different version of that scene, perhaps focused more on the interior details or the landing in Edinburgh?

Min første erfaring med AI var noget af en oplevelse.

Oscar-prisen for bedste dokumentarfilm gik til den dansk producerede Mr. Nobody Against Putin.
Læreren, Pavel Talankin, som er manden bag Mr. Nobody, var lærer på en skole i Karabash i Urals bjerge. Hans vigtigste projekt var en lille filmklub, han havde sammen med en gruppe elever. Klubben var et sted, hvor eleverne lavede film og kunne være kreative. Eleverne lærte at optage og redigere video. Pavel Talankin forsøgte at skabe et rum, hvor eleverne kunne føle sig trygge.
- Jeg ville have et forhold til mine elever baseret på tillid siger han og forklarer, hvordan havde sit eget lille klasselokale og at døren altid var åben.
Pavel Talankin bor i dag i Europa.
Da Rusland invaderede Ukraine, blev han sat til at dokumentere, at lærere efterlever styrets krav til undervisning i patriotisme og krig. Lærerne gav udtryk for, at den nye undervisning fyldte meget. På et personalemøde spurgte lærerne: Hvornår skal vi egentlig undervise? 
Pavel Talankin havde til opgave at filme den patriotiske undervisning, så filmene kunne sendes til myndighederne. Da han fik kontakt til det danske produktionsselskab Made in Copenhagen og instruktøren David Borenstein sendte Pavel Talankin løbende optagelser til dem. 
I dag rejser rundt Pavel Talankin med dokumentarfilmen rundt til visninger og festivaler og vender nok ikke foreløbig tilbage til arbejdet med unge. 
- Jeg føler mig lidt udbrændt.

Jeg så den smukke film i to episoder på dr.dk.

Lars Skree sendte mig billeder fra optagelserne af en balletfilm, han er igang med, og så opdagede jeg, at min gamle fransklærer fra statsskolen i Lyngby 1961-64 hang på væggen. Erik Ascengreen var nemlig også balletanmelder.

Bare det skønneste vejr langs Øresund med vintergæk, gennem skoven med pletter af erantis til Eremitagen med udsigt og damer.

Ja, det var Inuuteq Storch, der modtog Ny Carlsberg Fondets Kunstnerpris her til aften. 
Så flot og fuldt fortjent. Kr. 400.000.- fulgte med hæderen. 

Sandkorn små stjerner i det fjerne
kikkertsigte måneklart
galaksehob spektralanalyse.
Graviditets observation
af livet i stenen 
på stranden.

Sprudlende spæd vokser i sandet
en mælde med skabende kræfter 
til at forme stjerner 
og finde liv.

Skabt af håb. 
Trods trussel om dommedag
findes den et sted 
derude derinde 
den frygtelige sandhed. 
Om skæbne.

En kompromisløs kraft 
trækker sandkorn til sig 
binder galakser sammen.
Søvn fyldes med drømme
viden med mening
livet med frygt 
for sandhed.

Fra digtsamlingen SPOR EFTER EN DRAGE.

Siri Lidbeck har netop sendt mig sin bog HUNGER. En helt fantastisk tegneserie på 400 sider, hvor hun beskriver sit liv med anoreksi. 
Hun gik på Fatamorgana i et år og var helt vidunderlig at arbejde sammen med. Hun havde så meget på hjerte og ofte brugte hun sig selv som model.

"Skolens excentriska rektor, Morten, var uppenbart begejstrad över mina sceniske självporträtt"

Flere af de billeder hun optog dengang har hun gengivet og kommenteret i Hunger.

Hun skriver i sin dedikation: Tänk at det har gätt femton år sedan jag var en osäker men ambitiös 19-åring som flyttede til Köpenhamn för att gå på Fata... Tack för ett fantastiskt utvicklande och kreativt år!

Oh morgen du svimlende
hvad har du til mig idag?
Lidt køligt på næsen ikke koldt
en lille vind forsigtigt i flaget.
Lysende englehud beskytter himlen 
med morgendis. 

En enlig krage kalder
fra skoven og stilheden siver
ind mellem teltene det er tidligt
så nu hoster hun 
et vrantent morgengab den sure nabo
bag hækken.

Og nu en hund som bjæffer 
nej gør som hunde gør.
Oh dag jeg nyder at ligge vågen 
se og lytte med teltdøren åben 
mærke jeg er del af naturen.
Sådan rigtigt.

Lade tanken vågne langsomt
og sulten blive vækket
se græsset smide duggen
høre kragerne skændes.
Og naboen brokke sig og ulykker ske 
i det fjerne. 

Fra digtsamlingen SPOR EFTER EN DRAGE

Udvalgte digte er kommet fra trykkeriet og kan nu købes.
60 sider kr. 125.-

Skal lave afgangsprojekt på sin bachelor på Designskolen.

Josefine er enspænder. Bryder sig ikke om relationer har kun få nære venner går sjældent til fest og nyder sin kvalificerede ensomhed. Troede engang hun skulle være musiker men opgav, da hun fandt ud af hvad kravene var på konservatoriet, så nu lytter hun kun spiller ikke mere.  32 år er hun blevet og har ingen tanker om mand og børn, for så vil hun miste sin ensomhed. Hun elsker at rejse men helst alene og nu er hun på vej til New York, hvor hun vil bo på Youth Hostel og gå i operaen.
Ved siden af Josefine ved vinduet sidder en fyr på hendes alder, som rejser sig og roder efter noget under sædet så Josefine sætter musikken på pause, tager sine AirPods af rejser sig og undskylder.
Han har set i nødplanen at der er gule svømmeveste under sædet og nu vil han lige finde sin frem for hvis nu . . . .
Han siger undskyld til Josefine, mens han finder redningsvesten frem.
Det er først, da han tager den på, det går op for Josefine at nødlanding på åbent hav kan blive en realitet. De nærmeste bliver også påvirket. Den er meget gul vesten signalerer fare og en stewardesse beder ham tage den af og lægge den på plads, hun er bekymret for den generelle reaktion, og der er altså ingen fare forbundet med en enkelt motors shutdown.
Han lægger den hvor han tog den under sædet og undskylder igen at have forstyrret Josefine.
- Jeg har en far der druknede.
Josefine nikker forstående. Han har en let lys vindjakke på åben og en skjorte knappet op i halsen. Brune øjne og velplejede negle.
- Han var fisker. Blev aldrig fundet kun vragdele fra kutteren. Vi kommer fra Thorup Strand i Nordjylland. Han kunne ikke svømme. Jeg er den første i slægten, der ikke er fisker og frygten for havet har holdt mig på land. Hvad lytter du til? Er det requiem af Mozart, det synes jeg at kunne høre. Den er så flot. Spiller du selv?
- Josefine ryster på hovedet.
- Jeg går på konservatoriet, siger han. Synger. Tenor, ja det er noget andet end fange fisk.
Josefine røber sin plan om at gå i Metropolitan Opera og det får Eigild til straks at foreslå de mødes forinden og tager sammen i operaen.
Josefine nikker, det vil hun gerne.
- Så fedt siger han. Og for sjov 
- Hvis vi altså kommer levende frem.
Da musikken er tilbage i ørerne på Josefine og hun lukker øjnene, er tonerne blevet klarere renere der er højere til loftet den noget dystre indelukkede domkirke har åbnet sig til den lyse himmel og da hun mærker at Eigild kigger på hende, åbner hun øjnene og spørger om han vil høre.
Eigild får hendes AirPods på og nynner til musikken ganske lavt. Kun hans nynnen kan hun høre en mini-nynne-koncert kun for hende af det smukkeste stykke musik i en havareret flyver på vej til New York. 
Det er ren Titanic med Leonardo DiCaprio. Hvis Eigild kyssede hende lige nu, ville hun ikke skubbe ham væk.

Fra novellen jeg skriver på TÆTTERE HIMLEN hvor jeg beskriver hvordan passagererne i et fly over Atlanterhavet opfører sig, da en motor går i stå.

Rens dig, mit hjerte
jeg vil selv begrave Jesus.
For nu skal han have
sin søde hvile i mig
for evigt og altid.
Verden, gå bort, Lad Jesus komme ind!

Koncert i Vor Frelser Kirke. mache dich mein herze rein Fra matthäuspassionen.

Ved siden af hinanden forrest i flyet sidder to veninder, der har holdt sammen siden de begge gik i første klasse, nu er de 22 år og single. Pilotens besked at de nu flyver med kun en propel tager de sig ikke af, det er en ren teknisk bemærkning, som piloten må klare selv, så de snakker upåvirket videre og har ikke udsigt til den kantstillede propel. De elsker at flyve og rejse og har ikke været i Amerika før. 
Lige nu snakker de om rumfart. Om russeren der sad fast på rumstationen da Sovjetunionen blev opløst, så han ikke havde noget land at vende tilbage til. De griner, det gør de meget, at grine sammen giver dem fælles identitet, og det elsker de at ligne hinanden, være ens det giver tryghed.
- Hvad gjorde han så?
- Han tissede i bukserne. De griner så højt at dem overfor kigger nysgerrigt.
- Nej han fik valget mellem Ukraine Georgien eller Rusland.
- Det skal vi en dag, rejse ud i rummet.
- Rumfærge. Ligesom hende skolelæreren hvad hed hun?
- Hun glædede sig sådan, alle børn fra hendes skole så det på TV.
- Sikke en start.
- Og sikke en eksplosion.
- Kapslen hvor hun sad blev spyttet ud.
- Og så faldt hun ellers.
- Boom.
- Ham der Mogensen bliver den første på Mars.
- Ham har du et godt øje til?
- Vel har jeg ej.
- Alene med Andreas Mogensen i en rumkapsel?
- Så hellere Gagarin.
- Han er jo død.
Alt de snakker om ender med latter, det er så befiende at grine sammen, aldrig er de uenige om noget, og intet er for alvorligt til at blive gjort til grin.
- Isaac Newton.
- Han var da ingen rummand?
- Men han opfandt tyngdekraften.
Man kan høre en kvinde græde ganske svagt, hun gør alt for at holde gråden tilbage. Det lyder sjovt.
Sisse vender sig om for at se, hvem det er og kommer til at kigge ud ad vinduet og se, at propellen står stille.
- Vi flyver slet ikke, siger hun til Fanny. Og det er ikke for sjov.

Novellen jeg skriver på, er en beskrivelse af hvordan flypassagererne tackler den ulykkelige situation, at en motor er gået i stå - foreløbig kun den ene - Her er det Fanny og Sisse der sidder og pjanker.

Illiane står ved tavlen og skriver med kridtede fingre formlen for en parabel og tegner med raske bevægelser den matematiske kurve, hvor alle dens fire ben strækker sig mod uendeligt.
- Det kan du godt se, ikke? at uendeligt er altså ifølge matematikken noget fuldstændig uopnåeligt, for kommer man til uendeligt er der stadig uendelig langt igen. 
I vores 3-dimensionelle verden er uendeligt en umulig størrelse, men hvis og det er, hvad jeg forsøger at påvise, at der findes yderligere en dimension der krummer parablen, altså ligesom jorden krummer fladen til en kugle, så møder parablens ben hinanden og skaber to cirkler, kan du se? 
Det hænger altså sammen, uendeligt er det punkt i den 4. dimension hvor benene mødes.
- Sydpolen?
- Ja ja, hvor begynder en kugle og hvor slutter den? På jorden har vi besluttet punktet skal være Sydpolen. 
Det gælder alle former for uendelighed, tiden, universet alt der ingen ende har, vil i en yderligere dimension krumme sig til en kugle uden ende. 
Vildt, ikke?

Fra romanen BUNDET TIL MASTEN. EN UNG FORSKER ILLIANE PÅ UNIVERSITETET I Saint George's GRENADA CARIBBEAN HAR LAVET FORSØG MED LASORSTRÅLER OG UENDELIGHED OG HER INTRODUCERER HUN SIN TEORI FOR MIG.

Skyer. Midt i en dyne af hvidt. Fart på de suser forbi Og et hul dybt og mørkt huse som prikker mennesketomt landskab og så hvidt igen. En tilstand af hvid tomhed intet at fokusere på kun vinduesrammen og vingen metalskinnende. Den vipper hopper op og ned  faretruende bare den holder.
Han rejser med mormor er 11 år og sidder ved vinduet. Så tager hun hans hånd for hun mærker han er ængstelig.
Tager nødmanualen fra lommen i sædet og ser hvor nødudgangene er men bogstaverne løsner sig blander sig som myrer på flugt en eksplosion i slowmotion af lemlestede bogstaver. Så kigger han igen ud ad vinduet, nu er der vand. De er fløjet ud over kysten over havet. Et krummet blåt gulv til alle sider. Sådan er det at være på træk. Stork eller gås. Det var ham selv der foreslog at han tog med mormor hjem til USA, hvor hun bor bare på ferie og nu er det for sent at fortryde.  Dybt dernede et skib fanget af havet intet bevæger sig men en hvid stribe afslører, hvor det har sejlet. Motoren lyser gloende rød det kan da ikke være meningen, gnister flyver, så snakker mormor om det føl de har fået på farmen og maskinen ryster, så han må holde sig fast, kigger på stewardessen om hun er urolig, en mand faldt ned med altanen byggesjusk og ambulance, husker billedet i avisen, mormor tager en pose frem med to boller og en gulerod som hun rækker ham.
Der er stadig ild i motoren hvorfor siger de ikke noget, så nu drejer propellen langsommere er ved at gå i stå ingen gnister nu stopper den. Motoren standser. En krampe fra maven op gennem kroppen til halsen sætter sig som en klump han prøver at sluge, umuligt kan dårligt få vejret sidder stille, han må ikke bevæge sig, skæver til den døde motor propellen står stille de flyver ikke. Han flækker på midten halvden er flygtet resten forstenet sådan er angsten for døden både flammer og fjeld. 
- Vi har også geder har jeg fortalt dig det?
 

Starten på ny novelle om passagererne i en flyvemaskine over åbent hav.

Partiet Grønne Demokrater stiftet af Theresa Scavenius tager et opgør med den eksisterende kultur på Christiansborg ved at arbejde ud fra en konkret anden parlamentarisk strategi, som kort kan opsummeres med følgende:
- Vi deltager ikke i forligskredse. Vi læser lovforslag i stedet for, og al behandling af dem skal foregå i de åbne rum i Folketinget. 
- Vi har ingen partidisciplin. Ordførere kommer kun med anbefalinger. Alle stemmer ud fra deres egen overbevisning, og udøver derved Grundlovens bogstav og ånd. 
- Vi behandler lovforslag tre gange (som der står i grundloven, at de skal).
- Alle må stemme ud fra deres overbevisning, som det står i Grundloven. Lidt over en tredjedel af alle lovforslag er ikke til fri afstemning i Folketingssalen. 
- Grundlovens §56 bliver krænket: Folketingsmedlemmer er ikke frie til at stemme efter egen overbevisning pga. partidisciplin: i 99,7 % af tilfældene stemmer folketingsmedlemmer med deres parti.
- Grundlovens §41 bliver krænket: 2. og 3. behandling i Folketinget er kun en ceremoniel proces: I 90 % af alle 2. og 3. behandlinger er der ingen substantiel behandling og ingen folketingsmedlemmer tager ordet.

Theresa Scavenius 41 år kommer fra Nordjylland. Var medlem af det Radikale Venstre fra 2016 til 2017. Medlem af Alternativet 2018. 
I 2020 meddelte hun, at hun var kandidat til at blive politisk leder af Alternativet, efter at grundlægger Uffe Elbæk ville træde tilbage. 
Hun tabte til Josephine Fock som fik partiet til at falde fra hinanden og fire ud af partiets fem folketingsmedlemmer inklusiv Elbæk til at forlade partiet. Grundet partiets “de facto opløsning" meldte Theresa sig ud af Alternativet.
Melder sig dog ind igen 2 år senere og bliver ved Folketingsvalget 2022 valgt for partiet i Nordjyllands Storkreds.
I april 2023 udtalte tidligere landsformand for Konservativ Ungdom, at 
"Jeg har oplevet hende som værende en af de absolut værste i dansk politik og i debatter, når det kommer til adfærd overfor andre debattører. Jeg oplever, at hun har rullet med øjnene. Hun gør nar af politiske modstandere, og hun har generelt en enormt grov tone."
I september 2023 bliver hun ekskluderet af Alternativets folketingsgruppe fordi hun "har været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer." Konfliktmægleren som Alternativet havde bedt om at mægle i konflikten mente ikke at problemerne skyldtes Scavenius, men pegede i steder på "interne forhold og magtkampe i partiet."
Umiddelbart herefter meldte Theresa Scavenius sig ud af Alternativet og stiftede partiet Grønne Demokrater 2024.

164 partier samler vælgererklæringer for at blive opstillet til Folketinget.
Nu er det nok har samlet 20
Ny velfærd 1.747
Originalerne danmarks skæve eksistenser 0
Folkepartiet for skrankepaver og Papirnussere 1
Partiet Ellers Tak 19
Stabilt Demokrati 1.016
Borgernes Parti med Lars Boje Muthiesen har fået de nødvendige 20.000
Kristendemokraterne 1.273
Stram Kurs - Rasmus Paludan 1.526
Theresa Scavenius Grønne Demokrater har 11.500

Og så pludselig uden varsel ryster den bløde røde levende tunnel. Det skvulper voldsomt som brister en dæmning og floden løber videre ad et rør ind i en hule med Ilse først så Tor fulgt af 1.000 andre celler. 
Alle har lært, at der kun er en vinder. Ilse og Teo svømmer fra de knap 40 millioner der startede samtidigt og signalstofferne fortæller dem, at de nu er fremme ved opløbet. 
En celle stor rund som en kugle ligger og flyder spærrer med sin enorme størrelse 10 millioner gange så stor som en sædcelle. Nu gælder det. 
Ilse er den første til at bryde gennem æggets cellevæg. Det kæmpestore æg inviterer hende inden for, Tor vil med men nu er cellevæggen umulig at bryde igennem. Han kan vinke til hende gennem den gennemsigtige cellevæg. 
Hun nåede det vandt kapløbet. 
Ilse er den eneste. Teo bliver skubbet bagfra af sædceller mast op mod mod den ubrydelige cellevæg, men der er intet han kan gøre. 
Opgivende gør han tegn til Ilse at han er fortabt.
Ærgrelsen over sin fiasko overdøver glæden over Ilses succes. 
Hun bliver forenet med ægcellens kerne til det dobbelte kromozontal og om et døgn begynde at dele sig. Ilse vil gro til et menneskeligt foster og Teo dø med alle de andre.

Uddrag af novellen jeg netop har skrevet færdig DEN LANGE REJSE om sædcellerne Teo og Ilse, der bliver skabt af stamceller, træner deres svømmeteknik i bitestiklen og kommer med 40 millioner andre på den lange rejse mod et æg.