Dagens

Datterens Død

På sin odysse er Sandheden kommet til København, hvor en ældre dame trygler ham om at fortælle sandheden om hendes datters død for mange år siden.
Hun kigger på Sandheden, bønfalder ham om hjælp, og han fortæller hende, hvad der skete.

– Jeg ser hende, din Betina gå ned ad trappen med hele klassen og to nonner i to rækker, de skal ned i beskyttelsesrummet, for der er faldet en bombe, og skolens tag står i flammer. Flere flyvere hører de, og selvom de er bange, er der ro og orden, ingen panik, ingen råben men trøstende ord fra nonnerne.
Der sker ikke mere, piger, det er kun for en sikkerheds skyld, vi skal i kælderen.
De går ned fra tredje sal, andre klasser er også på vej, nogle er nået frem, andre venter. Og så kommer braget. Endnu en bombe der kvaser trappen, de står på, træsplinter blander sig med skoleuniformer og sårede, katastrofen rammer, alt er skrig og kaos og gråd i en støvsky.
– Og Betina? – Jeg ser hende, hun lever og kalder på dig. Ligger klemt under murbrokker med støv i munden i mørke. Kan bevæge armene tørrer sig om munden for det bløder, der er også blod i næsen, benene mærker hun ikke, intet gør ondt, hun har ingen smerter, men tænker ikke klart, det er derfor, hun kalder på dig. Sandheden kigger på kvinden for at se hendes reaktion, for selvom hun har krav på sandheden, vil han nødig gøre hende ondt. – Betina når lige at høre brandbilerne komme og ambulancerne, så falder hun i søvn, med smagen af blod, det er varmt men ikke væmmeligt. Så kalder hun på dig for sidste gang, nærmest kun en hvisken, inden hjertet stopper, og din datter dør. Derhjemme ved du endnu ikke, at noget er sket på skolen.
Et afklaret udtryk breder sig i den gamles ansigt, hadet forlader hende, skylden og vreden, hun er klar til at tilgive enhver, sin gud og sig selv.

Uddrag af romanen jeg skriver på BUNDET TIL MASTEN

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.