Dagens

De Skyggeløse

Mellem De levendes Land og Dødens Rige flyder floden Styx, og derude midt i floden hænger tågen tyk som vælling og så giftig at intet, der forsøger at krydse den vender levende tilbage.
En akuthelikopter med en såret kvinde der kom ud af kurs, fløj ind i tågen en mørk nat, og siden har ingen set eller hørt fra hverken pilot eller patient. Ingen vragdele er fundet, så glubende sulten er tågen, at den tiltrækker alt levende, fortærer det spiselige og spyttet resterne ud, knogler og kranier i det silende, plumrede vand.
Det er, hvad menneskene tror men ikke ved, kun Færgemanden der fragter døde kroppe og sjæle fra Livets til Dødens kyst kommer uskadt gennem tågen, hverken død eller levende er han men ubestikkelig tavs med et fuldskæg så stort og lysende hvidt og en mine så bister. Tætsiddende øjne, lyseblå stirrer de på dig, håret er vindblæst og huden solbrændt. En garvet sømand i sorte støvler og slidte bukser, grov og voldelig, hvis nogen forsøger at snyde ham, ikke ung længere men snart for gammel. Hans navn er Charon, det betyder – Ham med det vilde blik.

Starten på novellen De Skyggeløse fra samlingen Omvej til Himmerig

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.