Dagens

Den evige kamp

Fra novellesamlingen Anna – og andre noveller

Det det bedste jeg ved, at kæmpe med Vesterhavets bølger ikke at jeg er spændt på udfaldet det er kampen mig mod brusende bølge der er fed. Jeg er som en gladiator nej nej ikke muskulær og veltrænet men krigerisk og sejrssikker. Endelig en værdig modstander som ikke flygter fordi jeg råber eller dukker sig når jeg langer ud. Jo jeg råber, håner, truer så at skummet sprøjter men den lader sig ikke skræmme, bølgen banker mig ind i brystet og fortsætter uanfægtet uden at se sig tilbage
– kom an. slå til hvis du tør
skriger jeg og håner den for dens langsommelighed
– kom an
og så brækker den lige foran mig og sender mig til tælling i en kaskade af buldrende skum. Men jeg er ikke slået ud, kommer på benene og truer den næste bølge med hævn, håner den for slaphed
– kom an hvis du tør
og det gør den så og jeg nyder at blive slået omkuld.
Det er ikke en leg det her, det er alvor, kampen er virkelig, bølgerne fysisk aggressive de er stærke uomgængelige, lader sig ikke dæmpe af mit skrydende råberi og de knyttede næver det er vildt provokerende at de ikke overhovedet lytter, stopper ikke op og overvejer hvordan de skal få mig ned med nakken men bare tromler hjernedødt det samme brusende attack igen og igen.
Og dog en enkelt bølge smyger sig udenom og jeg mobber den for at være en svækling, for så kun at blive mødt af en endnu større, vildere, insisterende med en sugende bug og hvidt på toppen som kaster mig baglæns og trækker mig afsted, hører jeg den hånligt hovere eller er det bare dens brusen der narrer mine ører fordi jeg har hovedet under vand. Den er kraftigere end de andre også under vandet, strømmen flår fødderne fra sandbunden som vil den trække mig ud på havet ud hvor jeg ikke kan bunde
– fanden ta’ dig
råber jeg og forbandet det ufine trick
– men du fik mig ikke
Puster mig op, gør brystkassen stor og spænder overarmens muskler, knytter næver og forsøger at holde balancen, men de næste er ikke så aggressive, uengageret puffer de til mig og jeg værdiger dem ikke et ord, de gør jo bare hvad der er deres natur.
Det samme gør jeg, det er den stærke jeg vil møde det er overmagten jeg vil kæmpe mod. Mod, ja det er det jeg vil, vise mod ikke vinde, ikke komme hjem med en sejr men med bevidsthed om at jeg turde.
Der kommer en igen en gigantisk duvende vildbasse med fråde og sug den tømmer næsten havet for vand, rammer bunden i sin cirkelformede hvirvel, en vandret tyfon der æder alt på sin vej og efterlader et kaos af grumset, skumklædt hav. Også mig, jeg kastes omkuld, spræller som en fisk på land, vandet er salt mere salt end ellers og ualmindelig grumset. Gisper efter luft, kom den ikke lidt for hurtigt.
To uger senere blev jeg meldt savnet af en slægtning, ikke fordi nogen savnede mig, men fordi man undrede sig over, hvor jeg blev af.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.