Dagens

Den sidste dag

Ubeslutsom basken - for livet er nyt
forført af tvivlende vinde
i rummet af grænseløs frihed
på hvide vinger. Sikke den kan

På vej fra puppe til død
mellem knækkede stængler af siv
i en verden af travle insekter
skabt til at kravle. Det kryb

En stresset tangloppe springer
utålmodig fra dyne til dyne
af opskyllet tang med vandmænd
solens ofre den sidste dag

Selvmorderiske kæmper puster
sig op til levende skulpturer
et himmelsk mirakel af
bibelsk skønhed

Med kinder - glinsende hvide
og en bug så flad og mørk
illusion uden hoved og hale
et væsen med skabende kraft

Og bag dem kun farven lyseblå
det er himlen der brækkes af
solen - blændende varm og fjern
skaber den skygger af liv og død

Og midt i det hele på bare tær
et væsen ved stranden der nyder
at være del af naturen på rejse
fra liv til død


Jeg skrev digtet og sendte til Ro Naturcamp på Fejø som tak for en vidunderlig måned.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.