Dagens

Det er Bastian der er død

Min søn Bastian dør juleaftensdag 2022, og jeg skriver hver dag frem til bisættelsen 14.januar dagbog. 
Det bliver en novelle i samlingen Omvej til Himmerig

29.XII.2022 20'30
En kind så kold
med fingre stive
Det er Bastian der er død
Hans latter forstummet
hans omsorg hørt op
Et hjertestop fik vore hjerter til at briste

En sjæl på vej
fra den krop vi kendte
Det var Bastians bolig
i enogfyrre år
gav ham latter og liv
men også et anfald der tog det fra ham

Fra åndernes verden
ser han os nu
den Bastian vi mindes
Hans krop bliver til aske
men sjælen lever videre
Der er kærlighed i blikket han sender os

14.I.2023 22'30
Til lyden af sang
tænder vi lys
ved Bastians billede
Hans liv blev slukket
en rejse begyndt
men hans kærlighed beholder vi hos os

Kapellet er fuldt
af venner i sorg
og Bastians kære familie
Breve læses højt
og tårer bliver fældet
denne smukke uforglemmelige morgen

I en kiste pyntet
med blomster og bånd
bærer vi Bastian
ad skæbnens vej
før vi giver slip
Men mindet om ham slipper vi aldrig

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.