Ivan står lige bag de to eneste i maskinen, der har bragt hans sikkerhed i fare, de to piloter. Han er i et dilemma om han skal rose dem for at forsøge at redde ham eller straffe dem for at have bragt hans sikkerhed i fare, det er en kompliceret situation som stewardessen redder, for hun tager ham lige så stille i begge arme, ser på ham med et fast blik lige i øjnene uden at give slip.
- Der er ingen adgang for passagerer.
Hun holder fast i hans arme til hun kan se han har forstået det.
Det er en forslået sammenbidt Ivan, der går ned ad midtergangen mod sin plads.
Han har succes med alt han rører ved og så skal noget så tåbeligt som et motorstop ødelægge alt. Han føler sig skidt tilpas, sveder og lugter, har lagt jakken på sit sæde, løsner slipset.
- Hvis det virkelig er døden der venter os, skal vi så ikke se at få det overstået, han griber fat i det røde håndtag på nødudgangen, men Teddy er sprunget til og trækker ham væk.
- Jeg må bede dig tage plads, siger stewardessen, der er fulgt efter ham. Ivan ser ud som har han stjålet tyggegummi i en slikbutik, bider tænderne sammen og sætter sig på sin plads.
Desperationen stiger i flyvemaskinen der med 34 passagerer har fået dobbelt motorstop ude over Nordsøen. Ivan er russer på vej til Stavanger. Fra dagens skriveri Novellen Tættere Himlen