– Ja, det er min søn, jeg ser ham ikke, han bor hos sin mor i Tyskland, men jeg tænker på ham. Jeg har ingen kontakt til hans mor, men elsker min søn, selvom jeg ikke ser ham, kender du det, at elske uden at kende?
De sidder på sengen med en pose chips mellem sig, og Ida fortæller om Eva, der var død ved fødslen, om hvordan hun ikke kunne slippe sorgen. Kærligheden var ved at ødelægge hende, savnet af et menneske hun aldrig har set i live.
– Kærligheden kan dræbe, siger hun.
– Det var derfor jeg valgte at blive læge. Hans stemme smyger sig blødt til Idas ører, den er så øm og nænsom, at alt omkring hende smittes, hans hænder er den blideste berøring hans kys så barnligt våde, hår på brystet, slank mave og store tær, fingre, der glider nænsomt ned ad hendes krop.
– Du er så smuk, siger han.
– Du kender mig ikke.
– Og alligevel elsker jeg dig. De første år sendte jeg ham fødselsdagsgaver, men så bad hans mor mig stoppe. Han skulle glemme mig, jeg måtte ikke findes i hans liv. Er det ondskab at ville forhindre en far i at elske sin søn?
– Min eks. smed jeg ud, fordi han ville forhindre mig i at elske min dødfødte datter, men han var ikke ond, han gjorde det af kærlighed til mig, han kunne se at min sorg var ved at tage livet af mig. Tror du kærlighed og ondskab hænger sammen?
Uddrag af BUNDET TIL MASTEN
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.