Inger er med sin datter Vibeke på vej til sin eksmand, der bor i Trondhjem for datteren skal bo hos ham det kommende år sådan aftalte de ved skilsmissen for tre år siden, at deres eneste fælles barn skulle bo på skift hos faren og moren, og nu hvor hun er blevet 9 år, er det så i Norge hun skal bo det kommende år. Men hun glæder sig slet ikke har så mange kammerater i Edinburgh hun kommer til at savne. Hendes mor gør alt for at trøste hende, hele ugen har hun fortalt, hvor dejligt det bliver, og hvor meget hendes far glæder sig, og han har stadig hunden hun var så glad for sidst, hun boede hos ham.
- Den glæder sig til at se dig.
Da begge motorer får motorstop gør hun alt for at trøste sin datter, nu er det flyveturen der skal gøres tryg og ikke opholdet hos faren.
- Selvfølgelig får piloten gang i motorerne, vi skal bare lidt længere ned, hvor der er mere luft. Og skulle det utænkelige ske at vi skal lande på vandet, så er der jo svømmeveste under hvert sæde, som vi kan tage på for en sikkerheds skyld indtil vi bliver samlet op af en båd.
Alt gør moren for at benægte at noget er galt, men Vibeke kan altså godt både se og høre især stemningen blandt de øvrige passagerer.
- Vi holder os ved siden af hinanden, det skal du ikke være bange for, du er jo så flink til at svømme og din far har lovet at hente os, så du kan godt begynde at glæde dig.
- Slap nu af, mor. Du må ikke blive forfjamsket, er det skilsmissen der plager dig? At jeg nu skal gå i norsk skole og blive så glad, at jeg slet ikke kommer hjem. Er det fordi du fortryder den åndssvage aftale I lavede hvor du er tvunget til at smide mig ud?
Det er mere end Inger kan klare at høre, hendes gråd er hikkende, tårerne løber, hun holder om sin datter, fortryder så inderligt og finder sit lommetørklæde frem.
Vibeke rejser sig og går ned mod bagenden hvor hun stiller sig foran disk og wc her sidder Viktor på den bageste plads med ryggen til. Når hun står bag ham kan hun se ham over skulderen, han læser i et tegneseriehæfte. Superman lidt mærkeligt for han er voksen. Vibeke kigger med kan komme tæt på uden han opdager hende. Han er normand 19 år går på første år på dramaskole i Edingburgh skal nu hjem til forældrene og holde jul. Så drejer han hovedet og kigger Vibeke i øjnene og siger
- Hej. Du kan sidde her, det er bedre end at stå. Viktor rykker sig så der bliver plads på sædet hvor Vibeke klemmer sig ned.
Viktor læser højt bladrer og de sidder lidt klemt, så han tager hende på skødet. Der bliver vakt i Vibeke mindet om tiden, da hendes forældre boede sammen og hendes far læste højt, mens hun sad på skødet. Det var en tryg tid nu er det så en fremmed, der læser så stilfærdigt højt af Superman i en lydløs flyvemaskine på vej mod katastrofen.
- Tror du vi skal dø, spørger hun
- Superman redder os, siger Viktor og bladrer. Hendes mor står der pludselig stresset forvirret kigger fuld af foragt på de to.
- Hvad er du ude på? siger hun til Viktor og griber fat i Irgund der holder fast med begge arme om Viktor, så han er tæt på at tabe Superman.
Han forklarer venligt at han nok skal tage sig af Vibeke som holder fast.
Bag dem snakker Rigmor i telefon. Med rystende hænder snakker hun med sit barnebarn.
- Jeg elsker dig og Ruth, jeg elsker jer. Det skal I vide uanset hvad der sker. Jakob afbryder hende ikke.
- Du ved godt jeg elsker jer ikke?
- Ja ja mormor, hvad er der galt? Hvor er du?
- Jeg elsker dig det skal du vide.
- Ringer du fra Stavanger?
- Ikke endnu. Kun på vej.
- Mormor er du faldet?
- Jamen I skal bare vide det. Ja vi falder.
- Kommet på hospitalet?
- Jeg må videre er din mor hjemme?
Inger er bleg, håret ulet, hun holder fast i ryglænet på Viktors stol, men har sluppet sit tag i datteren der klamrer sig til Viktor, Supermand er røget på gulvet og havet stadig tættere på. Kan godt mærke hun er ved at miste både sin datter og sit liv.
Fra dagens tekst novellen Tættere Himlen