Bilen bliver vasket i guldvask i vaskehal, og Maja er i rød kjole med korte ærmer, for det er lunt i vejret, og jeg har tjekket dæktryk og olie, den spinder som en mis ned langs søerne, hvor kærestepar slentrer og familier med barnevogn og god tid op ad Nørrebrogade ned ad Møllegade, da bilen lige foran os sænker farten en ældre Opel ingen passagerer men pude i bagruden. Midaldrende mand uden briller stopper ikke kører bare langsomt, men der er plads til at overhale, så det gør jeg. Men oppe på siden af ham sætter han farten op, og så igen snegler sig afsted ret provokerende, så han får et dyt i hornet. Idioten standser midt på vejen stiger ud kommer hen til mit vindue, så jeg ruller ned og ber ham holde ind til højre, så jeg kan komme forbi, for vi skal i biografen. Der er ingen andre biler i gaden kun ham og mig.
- Føj du har jo drukket siger han, det kan man lugte langt væk. Så tager han sin telefon og fortæller at han er blevet påkørt af en spritbilist.
- Det var politiet de kommer så hurtigt de kan. Jeg ber manden vise mig hvilken skade, jeg har lavet på hans bil, og han peger grinende på en gammel bule.
- Nu venter vi bare siger han hånligt, læner sig op ad en lygtepæl tænder en cigaret og skæver til Maja i bilen.
Så bruser ansvarligheden, biograf, forsikring, spritkørsel uden at tænke over hvad der er sket, ser jeg manden ligge med smadret ansigt i en blodpøl. Jeg er her ikke, det er ikke mig, og jeg er helt uskyldig, så tager jeg den blodige brosten og smadrer hans kranie, så det knaser, sætter mig ind i bilen og Maja rækker mig en klud fra handskerummet, for jeg har blod på hænderne. Så kører jeg op over fortovet videre til biografen.
Da han lægger pillerne, kommer anfaldene tilbage, hvor han ikke aner, hvad han gør.
Fra romanen FORHØR det sidste jeg har skrevet. Overvejer hvad der skal ske nu . .