Elói! Elói!

Opstammede egetræer vender bladene i min retning som vil træerne lytte med også stiernes rene brosten på række vil høre mine ord. Hvad jeg siger til de døde hvis lig aldrig blev fundet siger jeg også til hver en vækst sten og klippe at frelsen findes for den der tror. Og lige der tør i munden træt i kæben ser jeg skiltet TIL HENRETTELSESPLADSEN så er den her altså stadig galgebakken skafottet og mit kors. 
Tre pæle i en græsklædt fordybning den midterste er ledig til de andre er bundet en mand og en dreng opgivende men afklarede de har skrevet afskedsbreve til kone kæreste og forældre og vidste godt det var med livet som indsats de kæmpede for Danmark. De har samvittighed men græder ikke eller angrer stolte går de om lidt i døden.
En henrettelsespeloton tager opstilling unge mennesker i uniform der giver afkald på deres samvittighed for at tjene deres land. Jeg tager tøjet af læner mig op ad den midterste pæl med rank ryg, siger jeg til drengen til højre 
- Idag skal du være med mig i Paradis og til soldaterne
- Kom til mig alle I som slider jer trætte og jeg vil give Jer hvile. Min stemme er svag tungen tør nu løfter de geværerne og jeg slutter mit jordiske liv med en sidste kraftanstrengelse råber med høj stemme uden jeg aner hvad det betyder
- Elói! Elói! lemá sabaktáni
Skudsalven brager og et amerikansk turistægtepar vender sig forskrækket og rystes over synet af den nøgne hvide mand der hænger slap på stolpen.

Her i Mindelunden ligger Frihedskæmpere begravet og bogens hovedperson bliver igen grebet af tanken at han er Jesus Kristus. Uddrag af romanen FORHØR som jeg arbejder på i øjeblikket. En fortsættelse af Jeg er verdens lys. Inspiration fra Mindelunden