Øjner det store i nattens mørke
ser rummmet som et kæmpe kromosom
der lydløst fortæller
om art og køn og hjerteslag.
Om foster fra fisk til abe og
en fremtid med barnevogn.
Så hører jeg pludren fra en stjerne
om endnu en generation
Jeg øjner den.
Og bag det hele uendeligheden
galaksefjern og dog så nær
som en mikroskopisk sædcelle
i en spildt klar sperm.
24 timer kan den leve
så dør den af sult også den.
Men flere er på vej
uendelig mange flere derude.
Derinde.
Det der flygter mod lyset
gror af mørket sådan er lysten
til at elske og eje
uopnåelig fjern og smertelig nær.
Jeg ser den ikke men ser den forsvinde
og komme tilbage i ny skikkelse
som sin egen modsætning.
Tættere og tættere kommer den.
Til den når mig.
Jeg øjner det store
da jeg klipper navlestrengen
og gør dit foster til vores barn.
Så bruser kærligheden til øjeblikket
en stjerne fødes for den der elsker.
Taknemmelig over at kunne skimte
evigheden lige nu og lige her
uha det er skønt
at blive far.
Samler stumperne til en digtsamling og fandt det her.