Dagens

ELSKOVS FIASKO


Ikke sult ikke savn men skam
har sendt Nomade på vandring.
Fortæret kærlighed
gnaver som sten i hans sko
hadet har sendt ham afsted
fra sin elskedes
svigtede løfter og utroskab.

Han sanser ikke frostens smerte
når den isnende bider.
Væk vil du væk
fra forelskelsens fængsel elskovs fiasko.
Som en udbrændt affaldskontainer
vralter han på tværs af stier
med fortvivlelse som eneste bagage.

Dopet med skønhedshad
hævnen giver ham kræfter
brutalitetens syrlighed
er den bedste medicin.
Kroppen besat af dæmoniske kræfter
sindet en rytter uden sadel og sporer.
Vildskab på krigssti i ismarken.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.