Emancipation

Han ser godt at enkelte slaver er tilstede men det er først da de begynder at råbe at han føler sig utryg.
- Liberté maintenant. Da vagterne store bavianer griber fast i dem for at fjerne dem afbryder Leonard talen og ber dem lade være.
- I dag er alle velkomne. Dagen i dag er en festdag 
- Tout le monde est le bienvenu? Er alle velkomne? bliver der råbt og Leonard viser sig fra sin mest gæstfri side og ber om at alle døre bliver åbnet for alle arbejdere.Uden at virke det mindste nervøs ser han hvordan de noget nær 50 dyr af alle slags kommer myldrende og fylder op nederst i salen og hen langs væggene hvad slet ikke alle gæster bryder sig om. Usselt klædt usoignerede står de klumpet sammen undrende. De fleste forbløffede over gæstfriheden men også ængstelige for hvad det kan føre til. Nogle bærer kniv dem de bruger i vinmarken andre har segl. Råbene om frihed bliver flere og kraftigere en ubehagelig mumlen bryder ud blandt gæsterne og bavianerne er tydeligt nervøse. Så taler Leonard til arbejderne.
- Min far fyrsten besluttede i sin barmhjertighed som tak for jeres trofaste slid at ingen længere skulle fødes som livegne arbejdere. Alle nyfødte skulle være frie og sådan blev det. 
- Hvad med os? råber en gråsprængt ulv. Og så lyder det igen i kor
- Liberté maintenant. Gæsterne begynder at forlade deres pladser mumlen bliver til fnysende foragt for ikke kun slaverne men også Leonard.
- Åh gid min far var død tænker han da han får øje på Josie der nikker med hovedet og klapper hver gang der bliver råbt. En stærk følelse af ansvar giver Leonard mod. Han træder et skridt baglæns holder en pause og tager sig sammen. Så ranker han ryggen og siger med fast men let dirrende stemme
- Vous êtes tous libres. I er alle frie. Ingen arbejder på slottet skal længere spærres inde. Alle er i fri og kan rejse hvorhen I vil eller blive og få løn for jeres arbejde. You are now free. You are hereby emancipated. Fuldstændig tavshed så jublende glæde og vild forvirring slaverne falder hinanden om halsen. Gæsterne ryster uforstående på hovederne men nogle rejser sig og klapper. Leonard ser på Josie og har aldrig set så smukt et ansigt. Da ved han at han gør det rigtige. Talen er forbi han har trodset sin far. 

Skælfisk er på deres turne nået til Frankrig hvor de skal spille ved en jubilæumsfest. Da kronprins Leonard  hårdt presset ved den lejlighed sætter sine slaver fri er det historisk inspireret af Peter von Scholtens emancipation på de Dansk Vestindiske Øer. 
Det er sangerinden i Skælfisk geden Josie der får ham til det.