En seng, en hospitalsseng for der er slanger og maskiner og skærme med tal og kurver og noget på væggen, der er også et ur. Et stort ur så det er ingen stue men en sal det er opvågningen.
Alle her er blevet opereret og bliver nu overvåget mens de vågner.
En kvinde i blåt med mundbind og hætte går rundt mellem sengene og checker tal og holder øje og kommer, hvis der er en der klynker, for det gør de, når de vågner, det gør ondt.
Ind imellem skæver hun til uret. I forgrunden ligger en ung mand med langt hår og lukkede øjne, hans ene ben er bundet op i en galge ledninger stikker ud af såret.
Der ligger et sært lys på ham som ikke er på nogen andre.
i det store hvide maskinrum med døsige og klynkende patienter ligger han og lyser.
Og så smiler han.
Der er et underfundigt uudgrundeligt smil på læberne, som tænker han på noget smukt eller godt eller frækt. Øjnene er stadig lukkede han er nok stadig bedøvet og slet ikke ved bevidsthed.
I den ene hånd kramper fingene om noget på størrelse med en valnød. hellig sten eller lykkeamulet.
Det er tro og ikke tanke der bringer smilet frem og får kroppen til at lyse.
Et guddommeligt syn er det, billedet af hans sjæl.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.