Dagens

ET HEMMELIGT BRODERSKAB


Professionelle cykelryttere var i 1990-erne ansat på hold som betalte deres løn til gengæld for loyalitet og samarbejdsvilje. Firmaholdene var fællesskaber der åbent kæmpede mod hinanden og konkurrencen var benhård. Men de var også del af et andet fællesskab, der havde den modsatte ambition, den var superhemmelig.
Ingen vidste officielt hvem deltagerne var, man havde en anelse, men der var aldrig nogen der indrømmede, at de var medlemmer og ingen vidste officielt hvad man foretog sig.
Gruppens aktivitet var det modsatte af firmaholdenes, den bestod ikke i en fair konkurrence men i den bedste medicinske udnyttelse af kroppens resourcer. Doping.
Det hemmelige broderskab skulle beskyttes af tavshed.
Da der alligevel sivede så mange oplysninger ud om den hemmelige orden at myndighederne greb ind, blev rytterne stiktossede. Blodprøver før rytterne er stået op ransagning af hotelværelser konfiskering af affald på jagt efter tomme ampuller og kanyler, kontrollanterne nærmer sig en total afsløring af den ulovlige gruppe, da rytterne nedlægger arbejder.
De nægter at køre hvis deres hemmelige broderskab skal afslørest. Umiddelbart efter dagens start stiller de cyklerne og sætter sig på græsset i protest. Ikke en eneste røber noget om den illegale pagt på tværs af holdene.
Den besindige danske rytter Bjarne Riis feltets mest dominerende rytter kan godt se, at det her kan ødelægge den legale tilknytning og dermed alle rytteres ansættelse og indtjening og blive en katastrofe for cykelsporten.
– Hvis denne chikane og mistænkeliggørelse fortsætter, så bliver der ikke noget Tour de France.
Bjarne Riis tager rollen på sig at forhandle med ledelsen på rytternes vegne og med løftet om mindre klapjagt på mistænkelige ryttere lykkes det ham at overtale feltet til at køre videre.
Begge fællesskaber overlevede takket være den snu og kløgtige 32-årige dansker, der blandt rytterne var kendt som Mr. 60% på grund af sin tårnhøje hæmatokritværdi.
Ikke kun Bjarne Riis var medlem af den hemmelige club det var faktisk alle ryttere, der lå i spidsen af løbet, Da touren sluttede var de 6 førende ryttere dopet med EPO, kortison, væksthormon, testeron, insulin eller med blodoping kun nr. 5 en ukendt østriger var ikke påvisligt dopet.
10 år senere hvor alle danske ryttere erkendte eksistensen af det forbudte fællesskab var tidsfristen for udelukkelse overskredet. Hvis man ville angive ledere, læger eller kolleger blev man belønnet med strafnedsættelse. Michael Rasmussen fik sin straf på 8 års udelukkelse reduceret til 2.
En rapport 2015 konkluderede at der havde været omfattende ledelsesstyret og systematisk doping på det daværende Team CSC under ledelse af Bjarne Riis.
Brian Holm, Jesper Skibby, Bo Hamburger, Rolf Sørensen og Bjarne Riis indrømmede, da deres aktive karrierer var forbi, at de havde løjet om deres hemmelige aktiviteter men da var sagerne juridisk set forældede. Brian Holm føjede til at doping var en integreret del af kulturen i 1996.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.