Eigil Edward Cunningham lå for døden svækket af alder flere og flere skavanker kom til. Han havde svært ved at høre kunne dårligt se steg efterhånden kun sjældent ud af sengen erkendelses time var kommet hvor han indså at han var gammel. Havde ingen familie og vidste ikke hvor mange børn. Det gamle vildsvin havde gjort det godt men nu var det ved at være slut.
Da han stadig kunne gå gik han ofte ned til legepladsen sad og tænke om hver enkelt vildsvineunge at det nok var hans barn. Ingen af dem kendte han for efter hver parring var han bare gået og havde fundet en anden der var klar. Det fortrød han lidt men sådan var det nu med vildsvin. Men når han så hvordan løvefar kælede med sine børn gav det er stik i hjertet og hjerte havde han stadig. Det gik som det skulle og havde være igang nu i 58 år.
Lidt vand havde han i en skål men at spise var han for svækket til. Kun en slurk vand når munden blev for tør.
- Når kroppen giver op så kan jeg vel også.
En morgen hørte Eigil Edward ikke at gedepigen Emmely bankede på døren inden hun lukkede sig ind. Da hun stod ved sengen tog hun hans hånd og han spurgte hvem det var hun havde med idag. Hun kiggede mod døren og rystede på hovedet.
- Ingen.
- Ham der står henne ved døren?
Gedepigen Emmely smilede og spurgte nysgerrigt hvem det var Eigil Edward kunne se. Men han genkendte ikke skikkelsen et svin vildsvin måske.
- Hvem er du?
Han rejste sig op i sengen og og Emmely gav ham puden i ryggen. Så kaldte han igen.
- Hvem er du?
Emmely fornemmede at den gamle talte i vildelse og så syner. Han pegede og insisterede.
- Kan du ikke se ham?
Han lød så overbevist friskere end ellers det var tydeligt at han så nogen.
- Det er ham.
- Hvem? spurgte Emmely.
- Han er kommet for at hente mig.
Hun trykkede hans hov til sit bryst og accepterede at det var døden der stod i døren.
- Ja han er kommet for at hente dig.
Hun var så bevæget at hun måtte synke en ekstra gang. Så blev Eigil Edward slap hans underkæbe faldt ned og Emmely lukkede hans øjne og tænkte det var smukt at dø.
Et gammelt Vildsvin ligger for døden og bliver passet den sidste tid af gedepigen Emmely. Uddrag af romanen KÆRLIGHEDENS KARNEVAL som jeg arbejder på i In-Design.