BO FAMILIEN
1483: Kong Hans krones

BOMAND 1500-1556
BOMAND 1536-1574
BOE 1711-1793
BOE 1810-1867
BO FAMILIEN 1845-

1510: Lübeck erklærer Danmark krig

1517: Torben Oxe henrettes, måske fordi han myrdede kongens elskerinde Dyveke med giftige kirsebær

1520: "Blodbadet i Stockholm". Christian den 2. lader 80 personer, bl.a. 2 bisper henrette

1522: Ærkebispen i Lund - Didrik Slagheck - brændes på bålet for kætteri

1523: Frederik den 1. hyldes som konge og den afsatte konge Christian den 2. forlader landet

1534: Under "Grevens Fejde" lider Skipper Klements bondehær nederlag

1536: København overgiver sig til Christian den 3. Borgerkrigen "Grevens Fejde" er slut

1536: Felthereren Johan Rantzau slår bondehæren i "Slaget ved Øksnebjerg"

1536: Bisperne afsættes og forbindelsen til Rom brydes. Danmark er protestantisk

1540: En dom fastslår, at præstegårde altid skal findes blandt landsbyens bedre gårde

1551: En reces påbyder, at der nu skal føres tingbøger ved alle danske domstole
BO
BOMAND 1500-1556
BOMAND 1556-1704
BOE 1704-1829
BOE 1829-1845
BO FAMILIEN 1845-

1563: Frederik den 2. erklærer krig mod Sverige
1566: I en duel med adelsmanden Manderup Parsberg mister Tyge Brahe sin næsetip

1582: Frederik den 2.'s ægteskabsforordning fastsætter bl.a. at den kirkelige vielse er den eneste lovlige ægteskabsstiftende handling

1621: Danmarks eneste adelige troldkvinde, Kristence Kruckow, henrettes med sværd

1624: Postvæsenet grundlægges ved en forordning udstedt af Christian den 4

1644: Slaget på Kolberger Heide. Christian den 4. rammes af en granatsplint og mister sit ene øje

1658: Freden i Roskilde. Danmark må afstå Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm til svenskerne

1661: Højesteret oprettes som landets øverste domstol
1666: Danmark tager den "herreløse" vestindiske ø Sankt Thomas i besiddelse

1676: Den magtfulde rigskansler Peder Schumacher Griffelfeld arresteres for højforræderi

1683: Christian den 5. udsteder "Danske Lov", den første samlede lov, som gælder for hele landet

1696: Som den sidste dansker, henrettes den ca. 70-årige bondekone fra Falster, Anne Palles, for trolddom

1700: Danmark overgår fra den julianske kalender til den gregorianske. Man springer dagene frem til 1. marts over, for at få orden i tidsregningen

1701: Politiet organiseres på landsplan og begrebet "politibetjent" nævnes første gang
BO
BOMAND 1500-1556
BOMAND 1556-1704
BOE 1704-1829
BOE 1829-1845
BO FAMILIEN 1845-

1713: For første gang indgår pengesedler i det danske møntsystem

1720: Tordenskiold falder i duel med oberst Staël v. Holstein i Hildesheim

1722: Det første danske teater, Grønnegade-teateret i København åbner

1728: København brænder. 2/5 af byen går til, deriblandt rådhuset og flere kirker. Ca. 4000 familier bliver husvilde

1733: Stavnsbåndet indføres. Bondekarle skal blive på deres fødegods til de fylder 36 år

1736: Konfirmationen indføres

1772: J. F. Struensee henrettes for majestætsfornærmelse

1801: Slaget på Reden

1805: H.C. Andersen fødes

1814: Jøder får ligeret med landets andre borgere

1828: Slægtsnavne bliver påbudt i Danmark. Patronymer, dvs. faderens navn + "-sen" eller "-datter" afskaffes
BO
BOMAND 1500-1556
BOMAND 1556-1704
BOE 1704-1829
BOE 1829-1923
BO FAMILIEN 1845-

1840: Morderen Ole Pedersen Kollerød henrettes på Amager Fælled
1843: Tivoli åbner for første gang

1852: 1800 tønder land uden for Københavns vstamtavle/olde frigives til bebyggelse. Vstamtavle/oldene falder og brokvartererne opføres

1875: "Slaget på Fælleden" Politiet spreder et socialistisk arbejdermøde på Fælleden

1878: "Negeroprøret" på St. Croix

1903: Første indregistrering af danske automobiler

1896: Der vises levende billeder i Danmark for første gang

1904: Fra denne dag påbyder en ny lov, at butikkerne skal hstamtavle/olde lukket om søndagen

1909: Metersystemet indføres i Danmark med virkning fra 01.04.12

1913: Fabriksloven fastslår, at børn først må deltage i fabriksarbejde, når skolegangen er forbi

1915: Med den nye Grundlov får danske kvinder valgret

1917: De dansk-vestindiske øer, St. Thomas, St. Croix og St. Jan overdrages officielt til USA

1923: Første danske radioavis udsendes over Lyngby radio

FRA BOMAND TIL BO


"Langøersbo" også kaldet "Bogaarden" som den ud 1546 ifølge oplysninger i Baag Herreds Tingbog. Tegning af Poul Boe
Peder Hanssen Bomand
1500-1556
Slotsfoged på Hagenskov (nuværende Frederiksgave) derefter fæster af "Langøersbo" (nuværende "Bogaarden") Helnæs.
Trinitatis søndag 1546 fik han af Kong Christinan III brev på at han måtte få "al den nyryddede Skovjord foran paa Helnæs".
Her byggede han fæstegården "Bogaarden".

Ligsten i Sønderby Kirke med inskriptionen:
"Jørgen Bomand paa Hellenis døde den 9. Jan.1574 Peder Jørgensen i Langøersbo døde den 3. May 1599"
samt bomærker tilhørende Jørgen Bomand og Peder Jørgensen
Jørgen Pedersen Bomand
1536-1574
Efterfulgte faderen i fæstet på "Langøersbo".
Kaldes på ligsten i Sønderby Kirke Jørgen Bomand.
Boelde Pedersdatter
Jens Pedersen
Søfren Pedersen
Peder Jørgensen Bomand
1558-1599
Overtog fæstet på "Langøersbo".
Nævnt i jordebogen som Peder Boffmandt, på ligstenen i Sønderby Kirke som "Peder Jørgensen i Langøersbo".
Gift med
Karen Bokone
Karen Bokone nævnes i præsteindberetningen for 1600 som fæster af "Langøersbo".
Jørgen Pedersen Bomand
1579-1638
Havde fæste på "Langøersbo" sammen med moderen, der i jordebogen kaldes "Karran Peder Boemants"
Overtog fæstet på "Langøersbo" ved moderens død.
Søfren Jørgensen Bomand
Peder Jørgensen Bomand
Laurids Jørgensen Bomand
1605 o.-1667
Overtog fæstet på "Langøersbo" efter broderen Jep.
Gift med
Mette Andersdatter Rose
Mette fortsatte fæstet i 2 år efter hans død.
Jep Jørgensen Bomand
Kirsten Jørgensdatter
Anna Jørgensdatter
Mette Jørgensdatter
Mette Lauridsdatter
1647-1704
Gift med
Anders Nielsen Bomand
Anders Nielsen Bomand overtog fæstet på "Langøersbo",
som han flyttede til dens nuværende plads.
Mette og Anders var 1704 ifølge listerne over karleskat
begge på aftægt hos svigersønnen Hans Nielsen Bomand.
Anders Lauridsen
Margrethe Lauridsdatter
Anders Andersen Bomand
Laurids Andersen Bomand
Mette Andersdatter
Karen Andersdatter
1675 o.-1731
Gift med
Hans Nielsen Bomand
Hans Nielsen Bomand overtog 1701 fæstet på "Langøersbo" som herefter kaldtes "Bogaarden"

Bogaards stuehus blev bygget 1783 af Niels Hansen Boe
Kirsten Hansdatter
Karen Hansdatter
Niels Hansen Boe
1711-1793
Var den første i slægten på Bogaarden, der fik slægtsnavnet Boe i stedet for Bomand.
Gift med
Anna Andersdatter
Anders Hansen Boe
Rasmus Hansen Boe
Anna Hansdatter
Maren Hansdatter
Karen Nielsdatter
Maren Nielsdatter
Kirsten Nielsdatter
Anna Nielsdatter
Hans Nielsen
1754-1829
Overtog fæstet på Bogaarden.
"Han var en oplyst Mand, havde i 3 Aar af sin Ungdom haft Skolegang i Assens" skriver Maren Andersen Bo, Alfs faster i Odense, i sine slægtsoptegnelser.
"Han var klog og vittig, men ikke praktisk dygtig Bonde. Han overdrog tidligt sin ældste søn Hans, at styre Gaarden sammen med Moderen".
Gift med
Maren Offersdatter
Anders Nielsen
Birthe Nielsdatter
Hans Hansen
1795-1848
Overtog fæstet på Bogaarden
Gift med
Maren Pedersdatter
Efter sin mands død købte Maren Pedersdatter 1856 Bogaarden af Statskassen til Ejendom. Hun testamenterer gården til sin datter Ane og drukner sig en måned senere i Lillebælt. Ane byttede gården til sin mands svoger og de sælger den i 1892 til Peder Jacobsen Runge. Derved gled gården ud af Boernes eje, men da hans barnebarn Peder Jacob Runge gifter sig med Anna og overtager gården 1951 kom slægten igen ind på Bogaarden
Mette Hansdatter
Ane Hansdatter
Lars Hansen
Offer Hansen

Anders Hansen Boe
1810-1867
Fæstede et Boelssted i Taagerud, under Baroniet Langesø
Gift med
Dorthe Adamsdatter
Niels Hansen
Hans Andersen Boe
Adam Frederik Andersen Boe

Jørgen Andersen Bo
1845-1923
Fri- og højskolelærer i Testrup pr. Maarslet
Gift med
Elise Alvilda Jensen
Christian Andersen Bo
Marie Andersen Bo

Maren Andersen Bo
Niels Andersen Bo


Testrup Friskole hvor Jørgen Andersen Bo underviste og boede med sin familie. Tegnet af hans søn Alf Bo