1483: Kong Hans krones
BOMAND 1500-1556
BOMAND 1536-1574
BOE 1711-1793
BOE 1810-1867
BO FAMILIEN 1845-
1510: Lübeck erklærer Danmark krig
1517: Torben Oxe henrettes, måske fordi han myrdede kongens elskerinde Dyveke med giftige kirsebær
1520: "Blodbadet i Stockholm". Christian den 2. lader 80 personer, bl.a. 2 bisper henrette
1522: Ærkebispen i Lund - Didrik Slagheck - brændes på bålet for kætteri
1523: Frederik den 1. hyldes som konge og den afsatte konge Christian den 2. forlader landet
1534: Under "Grevens Fejde" lider Skipper Klements bondehær nederlag
1536: København overgiver sig til Christian den 3. Borgerkrigen "Grevens Fejde" er slut
1536: Felthereren Johan Rantzau slår bondehæren i "Slaget ved Øksnebjerg"
1536: Bisperne afsættes og forbindelsen til Rom brydes. Danmark er protestantisk
1540: En dom fastslår, at præstegårde altid skal findes blandt landsbyens bedre gårde
1551: En reces påbyder, at der nu skal føres tingbøger ved alle danske domstole
BO
BOMAND 1500-1556
BOMAND 1556-1704
BOE 1704-1829
BOE 1829-1845
BO FAMILIEN 1845-
1563: Frederik den 2. erklærer krig mod Sverige
1566: I en duel med adelsmanden Manderup Parsberg mister Tyge Brahe sin næsetip
1582: Frederik den 2.'s ægteskabsforordning fastsætter bl.a. at den kirkelige vielse er den eneste lovlige ægteskabsstiftende handling
1621: Danmarks eneste adelige troldkvinde, Kristence Kruckow, henrettes med sværd
1624: Postvæsenet grundlægges ved en forordning udstedt af Christian den 4
1644: Slaget på Kolberger Heide. Christian den 4. rammes af en granatsplint og mister sit ene øje
1658: Freden i Roskilde. Danmark må afstå Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm til svenskerne
1661: Højesteret oprettes som landets øverste domstol
1666: Danmark tager den "herreløse" vestindiske ø Sankt Thomas i besiddelse
1676: Den magtfulde rigskansler Peder Schumacher Griffelfeld arresteres for højforræderi
1683: Christian den 5. udsteder "Danske Lov", den første samlede lov, som gælder for hele landet
1696: Som den sidste dansker, henrettes den ca. 70-årige bondekone fra Falster, Anne Palles, for trolddom
1700: Danmark overgår fra den julianske kalender til den gregorianske. Man springer dagene frem til 1. marts over, for at få orden i tidsregningen
1701: Politiet organiseres på landsplan og begrebet "politibetjent" nævnes første gang
BO
BOMAND 1500-1556
BOMAND 1556-1704
BOE 1704-1829
BOE 1829-1845
BO FAMILIEN 1845-
1713: For første gang indgår pengesedler i det danske møntsystem
1720: Tordenskiold falder i duel med oberst Staël v. Holstein i Hildesheim
1722: Det første danske teater, Grønnegade-teateret i København åbner
1728: København brænder. 2/5 af byen går til, deriblandt rådhuset og flere kirker. Ca. 4000 familier bliver husvilde
1733: Stavnsbåndet indføres. Bondekarle skal blive på deres fødegods til de fylder 36 år
1736: Konfirmationen indføres
1772: J. F. Struensee henrettes for majestætsfornærmelse
1801: Slaget på Reden
1805: H.C. Andersen fødes
1814: Jøder får ligeret med landets andre borgere
1828: Slægtsnavne bliver påbudt i Danmark. Patronymer, dvs. faderens navn + "-sen" eller "-datter" afskaffes
BO
BOMAND 1500-1556
BOMAND 1556-1704
BOE 1704-1829
BOE 1829-1923
BO FAMILIEN 1845-
1840: Morderen Ole Pedersen Kollerød henrettes på Amager Fælled
1843: Tivoli åbner for første gang
1852: 1800 tønder land uden for Københavns vstamtavle/olde frigives til bebyggelse. Vstamtavle/oldene falder og brokvartererne opføres
1875: "Slaget på Fælleden" Politiet spreder et socialistisk arbejdermøde på Fælleden
1878: "Negeroprøret" på St. Croix
1903: Første indregistrering af danske automobiler
1896: Der vises levende billeder i Danmark for første gang
1904: Fra denne dag påbyder en ny lov, at butikkerne skal hstamtavle/olde lukket om søndagen
1909: Metersystemet indføres i Danmark med virkning fra 01.04.12
1913: Fabriksloven fastslår, at børn først må deltage i fabriksarbejde, når skolegangen er forbi
1915: Med den nye Grundlov får danske kvinder valgret
1917: De dansk-vestindiske øer, St. Thomas, St. Croix og St. Jan overdrages officielt til USA
1923: Første danske radioavis udsendes over Lyngby radio
|
|
FRA BOMAND TIL BO
"Langøersbo" også kaldet "Bogaarden" som den ud 1546 ifølge oplysninger i Baag Herreds Tingbog. Tegning af Poul Boe
|
Peder Hanssen Bomand
1500-1556
Slotsfoged på Hagenskov (nuværende Frederiksgave) derefter fæster af "Langøersbo" (nuværende "Bogaarden") Helnæs.
Trinitatis søndag 1546 fik han af Kong Christinan III brev på at han måtte få "al den nyryddede Skovjord foran paa Helnæs". Her byggede han fæstegården "Bogaarden".
|
Ligsten i Sønderby Kirke med inskriptionen: "Jørgen Bomand paa Hellenis døde den 9. Jan.1574 Peder Jørgensen i Langøersbo døde den 3. May 1599" samt bomærker tilhørende Jørgen Bomand og Peder Jørgensen
|
Jørgen Pedersen Bomand
1536-1574
Efterfulgte faderen i fæstet på "Langøersbo". Kaldes på ligsten i Sønderby Kirke Jørgen Bomand.
|
Boelde Pedersdatter
|
Jens Pedersen
|
Søfren Pedersen
|
Peder Jørgensen Bomand
1558-1599
Overtog fæstet på "Langøersbo".
Nævnt i jordebogen som Peder Boffmandt, på ligstenen i Sønderby Kirke som "Peder Jørgensen i Langøersbo".
Gift med
Karen Bokone
Karen Bokone nævnes i præsteindberetningen for 1600 som fæster af "Langøersbo".
|
Jørgen Pedersen Bomand
1579-1638
Havde fæste på "Langøersbo" sammen med moderen, der i jordebogen kaldes "Karran Peder Boemants"
Overtog fæstet på "Langøersbo" ved moderens død.
|
Søfren Jørgensen Bomand
|
Peder Jørgensen Bomand
|
Laurids Jørgensen Bomand
1605 o.-1667
Overtog fæstet på "Langøersbo" efter broderen Jep.
Gift med
Mette Andersdatter Rose
Mette fortsatte fæstet i 2 år efter hans død.
|
Jep Jørgensen Bomand
|
Kirsten Jørgensdatter
|
Anna Jørgensdatter
|
Mette Jørgensdatter
|
Mette Lauridsdatter
1647-1704
Gift med
Anders Nielsen Bomand
Anders Nielsen Bomand overtog fæstet på "Langøersbo", som han flyttede til dens nuværende plads. Mette og Anders var 1704 ifølge listerne over karleskat begge på aftægt hos svigersønnen Hans Nielsen Bomand.
|
Anders Lauridsen
|
Margrethe Lauridsdatter
|
Anders Andersen Bomand
|
Laurids Andersen Bomand
|
Mette Andersdatter
|
Karen Andersdatter
1675 o.-1731
Gift med
Hans Nielsen Bomand
Hans Nielsen Bomand overtog 1701 fæstet på "Langøersbo" som herefter kaldtes "Bogaarden"
|
|
Bogaards stuehus blev bygget 1783 af Niels Hansen Boe
|
|
Kirsten Hansdatter
|
Karen Hansdatter
|
Niels Hansen Boe
1711-1793 Var den første i slægten på Bogaarden, der fik slægtsnavnet Boe i stedet for Bomand.
Gift med
Anna Andersdatter
|
Anders Hansen Boe
|
Rasmus Hansen Boe
|
Anna Hansdatter
|
Maren Hansdatter
|
Karen Nielsdatter
|
Maren Nielsdatter
|
Kirsten Nielsdatter
|
Anna Nielsdatter
|
Hans Nielsen
1754-1829 Overtog fæstet på Bogaarden. "Han var en oplyst Mand, havde i 3 Aar af sin Ungdom haft Skolegang i Assens" skriver Maren Andersen Bo, Alfs faster i Odense, i sine slægtsoptegnelser. "Han var klog og vittig, men ikke praktisk dygtig Bonde. Han overdrog tidligt sin ældste søn Hans, at styre Gaarden sammen med Moderen".
Gift med
Maren Offersdatter
|
Anders Nielsen
|
Birthe Nielsdatter
|
Hans Hansen
1795-1848 Overtog fæstet på Bogaarden
Gift med
Maren Pedersdatter
Efter sin mands død købte Maren Pedersdatter 1856 Bogaarden af Statskassen til Ejendom. Hun testamenterer gården til sin datter Ane og drukner sig en måned senere i Lillebælt. Ane byttede gården til sin mands svoger og de sælger den i 1892 til Peder Jacobsen Runge. Derved gled gården ud af Boernes eje, men da hans barnebarn Peder Jacob Runge gifter sig med Anna og overtager gården 1951 kom slægten igen ind på Bogaarden
|
Mette Hansdatter
|
Ane Hansdatter
|
Lars Hansen
|
Offer Hansen
|
Anders Hansen Boe
1810-1867 Fæstede et Boelssted i Taagerud, under Baroniet Langesø
Gift med
Dorthe Adamsdatter
|
Niels Hansen
|
Hans Andersen Boe
|
Adam Frederik Andersen Boe
|
Jørgen Andersen Bo
1845-1923 Fri- og højskolelærer i Testrup pr. Maarslet
Gift med
Elise Alvilda Jensen
|
Christian Andersen Bo
|
Marie Andersen Bo
|
Maren Andersen Bo
|
Niels Andersen Bo
|
|
Testrup Friskole hvor Jørgen Andersen Bo underviste og boede med sin familie. Tegnet af hans søn Alf Bo
|
|
|
|