BO FAMILIEN
GERDA PÅ HEGNSGÅRDEN

Gerda før Hegnsgården

lørdag 19.juli

Mor kommer i transport mandag ca. 10'30 på hegnsgården, der er jeg og tager imod. Vi har flyttet lidt af mors ting så hun føler sig hjemme, reoler billeder og dagbøger må vi flytte ad hoc.
Hilsen Mik


Søndag 13.juli

Vi var hos Farmor i dag.
Hun sad i stolen og sov da vi kom, og på trods af børne-larm, blide klap og kys på kinderne, lod hun til helst at ville sove.
Det virkede som om, at hun forsøgte at være til stede, men det var svært for hende at fokuserer, hendes tale var lav og uforståelig, og hendes øjenlåg gled gang på gang i, som om den trætte krop i dag virkelig havde fået overtaget.
Måske kom vi for sent på dagen, vi var der lidt i 16.00.
Først da vi efter 45min, hvor vi på skift havde holdt i hånd, sagde farvel til hende for at lade hende sove i ro, vågnede hun op, hun smilede til drengene, jeg havde kontakt med hendes øjne og hun gav udtryk for, at hun virkelig var glad fordi vi kom. Efter 5 minutter sov hun igen og vi kyssede farvel for anden gang.
På vej ud fortæller en sygeplejeske mig at hun er meget træt, jo hun virkede så træt at der næsten må findes en højere mening med det, tænkte jeg.
Amalie.


Mandag 7.juli

Mikkel sender SMS, da jeg er på telttur, at farmor flytter ind på Hegnsgåden 21. juli.
Han har været ude at se værelset og meddelt kommunen at lejetilbuddet er accepteret.
Sammen med Lise vil han flytte for mor de møbler, hun helst vil have med.
Da jeg foreslår at vi så rydder lejligheden inden 1. august og sætter lejligheden til salg, svarer Mikkel, at det er for tidligt.
Så vi venter til tiden er moden.


Søndag 6.juli

Kørte tur rundt om huset og ned ad bakken og snakkede med alle, der sad ude og vinkede til dem, der sad inde. Mor var i hopla, sagde ikke så meget, men nød at få knus af alle, vi mødte.
Og så lå der brev om, at hun er blevet godkendt til plejebolig.
På møde 24. juni blev hendes anmodning om en plejehjemsbolig imødekommet, og hun er nu på venteliste til varig plejebolig, men det er ikke sikkert det bliver på Hegnsgården.
Når De får tilbudt en plejebolig bedes De, eventuelt sammen med pårørende, besigtige boligen og inden 3 dage meddele Bevillingsenheden om De accepterer boligtilbudet.
Indflytning og betaling for plejeboligen er fra den dato den tilbudte plejebolig bliver meldt klar til overtagelse.
Man kan ikke sige noget om, hvor lang tid der vil gå, før der bliver en plads ledig.

Som sædvanlig bliver hun vildt forundret over, at jeg går uden at tage hende med.
- Du må ikke gå, siger hun, jeg vil med!

Tak til Erik og Bente, der har sendt postkort fra Bornholm.


lørdag 21.juni

Amalie skriver til mig:
Her til eftermiddag var vi ude og besøge farmor.
Hun lå i sengen ligesom sidst, sygeplejersken sagde, at hun havde ondt i ryggen, selv sagde hun, at hun havde ondt i hele kroppen, at hun desuden havde brækket venstre arm og det ene ben. (det så nu ikke så brækket ud)
Hun sagde, at hun var meget taknemmelig for, at vi kom og besøgte hende, og at hun var glad, fordi hun måtte bo i vores lejlighed. (ja det sidste forstod jeg ikke helt hvad handlede om)
Hun sagde: "De passer godt på mig her, selvom de ikke giver mig lov til at dø, de holder mig i live fordi de fodre mig" (sygeplejersken fortalte, at hun har en god appetit).
Drengene havde guitar og mundharpe med og gav koncert. De havde cykler med og cyklede efter blomster, blade, græs og andet godt natur som de lagde op i sengen til hende.
De kørte i pendulfart ud og ind til stor glæde for farmor der lod til at nyde børne-livet omkring hende enormt.
Hun fik kys og kram da vi gik, og jeg ønskede mig, at jeg var det overskudsmenneske i den overskuds situation, der kunne tage min gamle farmor med hjem, og installere hende i et værelse med udsigt til legende oldebørn.


Onsdag 18.juni

Var til møde med Mor, Mona fra plejehjemmet og en visitator fra Rudersdal Kommune.
Visitator blev grundigt informeret om, hvordan det står til med Mor og kunne godt se, at hun skal have en blivende plejehjemsplads. Men afgørelsen vil blive truffet i Bevillingsnævnet forhåbentlig på det kommende møde på tirsdag.
Hun respekterede ønsket om at Mor kommer på Hegnsgården, men love noget, kunne hun ikke.
Mor nød, at jeg bagefter kørte hende ud på gangen, så hendes nye ven, ingeniøren på 80 kunne holde hende i hånden, og hun kunne flirte med Søren og de andre plejere, der nu alle igen var på arbejde.
Det myldrede med personale, jo strejken er slut, det kan mærkes.


Lørdag 14. juni

Torsdag var jeg på cykeltur til mor. Hun var i fint humør, især da en beboer, Leif Snorr kom og snakkede med.

Han har været en slags ingeniør hos Bergsøe og fortalte om arbejdet og sin store interesse for sejlsport.
Gerda lyser meget op i blikket, når der er rare mænd i nærheden.
Vi fik lidt portvin galt i halsen og en tur ned til søen.
Venstre hånd er desværre meget hævet og gør rigtigt ondt, når man rører den, håber de med motion kan gøre noget ved den.
Hilsen Mikkel


Fredag 13.juni



Svante og Mikkel var på besøg.
Svante og Lasse havde været på Londontur i 3 dage, det var en konfirmationsgave fra Svante og Sille.
Lasse har fået et harddiskcamera, som han kan lave film og tage billeder med.
Næste gang han er med hos farmor bliver det måske med levende billeder.
Vi spiste alle lidt frokost med mor. Hun nyder meget "lidt gang i den, det er lidt træls at sidde og spise med alle de gamle mennesker" som mor siger.
Men jeg syntes, det er søde og rare folk hun er omgivet med, de er rigtig gode og snakke med.
Hilsen Fra Mikkel.


lørdag 7.juni

susanne, min kusine, som bor i tyskland, besøgte gerda igår, nu hun var på sommerferie i danmark.
mor kunne godt kende hende, selvom det var et par år siden, de sidst havde set hinanden.
det lød som om, gerda havde været oplagt og glad for besøget, havde været snakkende og klar.


på torsdag sender jeg endnu et kuld elever ud i den store verden, og alle er velkomne til åbningen af deres afslutningsudstilling.


Tirsdag 3.juni

Mig og Mads var ude og besøge den gamle i dag.
Hun sad og sov midt i morgenmaden da vi kom.
Hun bliver let forviret men ellers frisk nok. Hun spiste selv, næsten uden at spilde, så det er jo super.
Vi gik en tur rundt i haven i solen, og det var hun meget glad for.
KH. Bastian

"Løg, bernaisesovs, brasede kartofler, tomatsalat og melon."
Jeg læser højt af dagens menu før vi kører farmor til middagsbordet.




Mandag 2.juni

Jeg og Bastian tager på visit imorgen tirsdag fra morgenstunden.
Oldebarn Marius holdt 11 års fødselsdag for familien i bagende sol i går.

En hilsen fra farmor i søndags. Godt humør og med god appetit.
Hilsen Fra Mikkel


Fredag 30. maj



Lise og Mikkel har været på besøg i denne uge.
Farmor er glad for mange besøg, så vi deler det lidt op. Nogen gange tager jeg cykel og tog, andre gange med Lise.
Jeg har købt chokolade, som hun er meget glad for, og en flaske hvidvin, det nyder hun gerne.
Vi har fundet en vej til venstre bag om bebyggelsen, så man kan komme helt ned til søen, Det skal ikke blæse for meget så bliver Gerda kold.
Men hun siger tit ”JEG NYDER DET” næste gang tager jeg sgu en fiskestang med.
NB Tv regningen er betalt og lukket ned.
Hilsen Fra Mikkel


søndag 25.maj

Sille mailer:
Så kom jeg endelig et smut forbi min aller mest elskede gamle farfu.
Har haft travlt da jeg er flyttet til køge, men Martin og jeg var forbi søndag d 18.
Hun var træt, men ellers i fint humør.
Jeg har taget billeder af maven som bliver hængt op hos hende. Tror jeg sender dem.....
Synes hun svinder noget ind,den kære farfu, men humøret og den bestemte tone lever i bedste velgående....
Knus og god sommer til jer alle....


søndag 18.maj

Amalie, Jacob og drengene var hos Farmor, da jeg kom. Hun havde fået maden ind på værelset, dejligt at se hende spise med ske, slut med sonde og vælling.
Kørte en lille tur, men det var køligt.
Da jeg sagde farvel og ville gå, sagde hun indtrængende:
- Tag mig med!


Tirsdag 13.maj

Mikkel mailer:
Har været på cykelbesøg hos Mor.
Har haft chokolade og en lille hvidvin med, det er hun glad for.
Vi var rundt om huset og ned til "søkik".
Hun bliver hurtig træt men er glad for kaffe og "gåsebryst" som de serverede.
Kommer næste gang med en gang "lommepenge" hun har brug for personlig hygiejne som koster.


2. pinsedag mandag 12.maj

Var forbi sidst på mandagen.
Kasketten er fin - passer perfekt, også farven.
Havde taget en mini-magnum is med. Den kunne præcis holde til transporten.
Den vakte glæde og blev spist i en utrolig fart!
Havde det bedre i dag, men keder sig en del.
Det er stadig for tidligt at lege med de andre.
Skulle hilse alle - også konfirmanden med indianerhåret....
KH Bente & Erik


Lørdag 10.maj

Malene skriver:
Go fest-----
Emilie har doneret mormor en kasket i stedet for cykelhjelmen. Desværre glemte vi cameraet så i må opleve hvor godt den klær hende ved selvsyn.
KH Søster


Jeg og Tilde havde inviteret til Fødselsdags-skovtur i Frederiksberg Have.
Karen Bo ringede og bad mig hilse.


Søndag 4. maj

Amalie skriver:
Vi var forbi Farmor i formiddags, og drengene var med.
Sixten prøvede virkelig at gøre hende glad, han plukkede og plukkede mælkebøtter i græsset til hende, og Vitus hjalp ham, så hun til sidst ikke kunne holde alle de blomster og hendes bukser blev helt gule.
Hun var ellers træt og sagde ikke så meget, undtagen da jeg gav hende trøje på og løfter hendes venstre arm, så er der liv i damen, det lod til at gøre meget undt, også ved lettere berøring, det er synd. Tilgengæld var det super skønt at se, at hun havde fået slangen ud af næsen, det var hun vist også meget lettet over selv.
Vi gik en tur rundt om bebyggelsen og nød udsigten og det gode vejr, Farmor nød det, og gav udtryk hvor vidunderligt det var at se drengene løbe på engen.
PS: Jeg synes Lasse har noget cool hår ; )
Tillykke til dig seje fætter Lasse!


Erik skriver:
Søren og jeg var forbi fru Bo sidst på eftermiddagen.
Hun var rød i kinderne efter turen rundt på området i går!
- Og så kunne hun spise snitter selv!
Men gad vide hvor hun skal hen - for hun siger, hun kun er der på visit!
Så det var heldigt vi lige kom, da hun var der.
;-) Erik
PS. Tillykke med Lasse.


Lørdag 3.maj

Mikkel sender mail med billede fra Lasses konfirmation:

Lise og jeg har været på besøg hos Mor.
Hun får ikke mere sondemad, og det går rimeligt fint. Vi tog en tur rundt om blokken
- Det nyder jeg, siger mor.
Kaffe og kage nyder hun også, men med en del hjælp. Vi havde en bærbar med, med billeder fra Lasses konfirmation, det syntes hun var fint men:
- Jeg kunne desværre ikke komme, det ville også blive noget være rod!
Der er købt neglefile og sakse, barbergrej mm. Til mor.
NB: hun grinede da jeg barberede hendes overskæg
- Det har jeg ellers altid klaret selv, men tak fordi du gider!
Hilsen fra Mikkel.



Søndag 27.april

Mikkel har været på cykeltur til mor søndag.
 
Gerda sad i spisestuen og havde spist lidt med, og fået rødvin.
De regner med at det er slut med sonde mad nu, det er hun meget glad for, hun kan ikke lide at have en slange hængende ud af munden.
Jeg har lavet en pengepung med 500.- til klip, negle og hygge. Så hvis der er noget der koster, så er der penge.
Mor var så fin med sit nyklippede hår, ”kan jeg ikke få et spejl og se hvor flot det er” og vi sluttede af med Gustav Winklers søn i fællesstuen.
De havde lavet lagkage, som hun nød meget,
Gerdas venstre hånd gør meget ondt fordi hun ikke får den bevæget så meget, men lidt blid massage gør godt.
Jeg køber et neglesæt, så de kan pleje mor, det bad de om.
Vi holder Lasses konfirmation i denne uge på torsdag, så der går et par dage før jeg kommer igen.
Mor ville gerne komme til konfirmationen men mente nok de ville være lidt svært, så hun ønskede os en god dag,
Hilsen Mikkel


Mikkel sender også dette billede af Mor og Ville, det må være fra i sommers.

torsdag 24.april

solen skinnede og vandet var stille, det var en dejlig tur vi gik med fafu, amalie og jeg rundt om bebyggelsen.
malene kom senere, hun havde været til møde i værløse.
hun var velklædt, velsoigneret, vågen og i godt humør, den gamle.

Tirsdag 22.april

Amalie og jeg tager på besøg på torsdag 15:30

Mail fra Mikkel:
Lise og Mikkel var hos mor søndag,
Vi kørte en tur rundt i området, der var lidt for langt ned til søen, som Lise ellers foreslog, men vi tog en tur rundt om hele bebyggelsen.
Der var så mange træer der var sprunget ud, og vi pyntede Mor med kirsebærgrene, det var fint.
Gerda bliver hurtigt træt, men er glad så længe besøget varer.
Personalet oplever jeg som meget imødekommende, og lyttende til mors behov, det er godt.
Vi havde Mors nyrensede tøj med, så hun kunne kører en tur i sin egen jakke, eller se godt ud i tøjet, til de arrangementer de måtte have.
Der er nok ikke så meget udsigt til, at mors venstre side kommer op at køre igen, så hun skal nok bare krammes meget, og have en god kontakt til dem hun kender.
Kærlig Hilsen til alle Der er omkring Mor.
Mikkel

Mandag 21.april

Mail fra Erik:
Var forbi den ældre dame søndag eftermiddag ved 16 tiden.
Da var det sengebadningstid, så de strejker da ikke allesammen.
Badningen havde åbenbart været lidt udmattende, for da jeg havde siddet og holdt lidt i hånd og snakket lidt, sov hun godt og trygt.
- Efter at have fortalt at Mikkel havde haft hende med en tur i haven!
Når hun er vågen, er hun helt klar, forstår det hele, og kan tale rimeligt forståeligt.
Men ned ad bakke, det går det altså.

Oversigt over de sidste to ugers digitale besøg:

Torsdag 17. april

Har afbestilt kabeltv og telefon i Geelskovparken.

Onsdag 16. april

Kære alle,
Nu er min mor og jeg lige kommet hjem efter at været på besøg hos Gerda.
Det var dejligt at se hende igen, det er jo efterhånden længe siden for mit vedkommende.
Hun lå og sov, da vi kom, men hun vågnede hurtigt, da vi tog hendes hånd og talte lidt til hende.
Hun smilede lidt og trykkede vores hænder, så kræfter mangler der ihvertfald ikke.
Vi brugte en del tid på at kigge på alle de fine billeder, I har stillet frem til hende. Flere kunne jeg ikke helt genkende og nogle havde jeg sågar aldrig set, men Gerda kunne heldigvis fortælle, hvem der var hvem.
Vi fik også fornøjelsen af at hilse på hendes nabo Ole, som viste sig at være far til én af mine forældres bekendte. Han var meget interesseret i at møde sin nye nabo, så jeg måtte jo love ham, at Gerda snart blev frisk igen, så han kunne møde hende.
Indtil videre måtte han nøjes med at se billedet af hende, fra 90-års fødselsdagen. Han syntes, hun var en meget smuk dame, og det kunne jeg jo kun give ham ret i.
Det var selvfølgelig ikke som at se den gamle Gerda, men hun skulle ikke sige ret meget før, det var tydeligt at høre, at hendes humor stadig er i god behold.
Hun syntes selv, hun var et gammel skvat, men dertil måtte jeg jo fortælle hende, at jeg havde set langt værre eksempler!
Jeg håber, I alle har det rigtig godt- det så ihvertfald sådan ud på alle billederne.
Mange kærlige hilsener fra 
Rikke + familie.


Tirsdag 15.april

Jacob og jeg var hos Farmor i dag.
Dejligt at se hende i den kendte lyserøde skjorte, og skønt at kunne se ud på blomstrende træer og grønt græs, vi var skam også en tur ude på terrassen.
Men.....forfanden hvor er det trist ikke at kunne få et stykke kage og en kop kaffe når kaffe vognen kommer forbi, og hvor bliver jeg ked af det på hendes vegne.
Hun fortæller mig alvorligt at nu vil hun gerne dø, plager igen og igen om en hånd til at komme på benene, så hun kan komme på toilet, og virker ærlig talt ret deprimeret over at være så hjælpeløs.
På trods fik vi os et fint grin undervejs, og billederne hun ikke kunne li i brune dyster farver, fik vi dækket over med lidt perlekunst "det er mere os" som hun sagde.
Vi så ikke meget til plejepersonalet, hun var meget taknemmelig for besøget og det var svært at gå der fra og lade hende sidde der og kigge efter os.
Det hjalp lidt at vide at Bente og Rikke ville komme senere samme dag.
Amalie.

Mandag 14.april

Hos Gerda om eftermiddagen. Hun sad og sov, men jeg vækkede hende. Jeg havde min gravhund, Honey, med derind, det måtte jeg gerne. Jørgen (min mand) gik så tur med Honey, imens jeg var hos Gerda.
Det vakte iøvrigt glæde hos flere beboere, at jeg havde hund med.
Jeg syntes, at det er lidt sværere at forstå, hvad Gerda sagde.
Da det var kaffetid, kom personalet med kaffe og kage til Gerda. Da hun jo stadig har sonde, spurgte jeg, om hun godt måtte få det. Hun hentede så en anden medarbejder, der sagde, at Gerda gerne måtte få lidt. Hun hentede så en anden kop kaffe med tud på, og sugerør.
Gerda fik så lidt kage, som hun nød i fulde drag, og sagde at det smagte vidunderligt. Jeg gav hende så et par bidder mere, men meget langsomt. Hun fik også et par slurke kaffe, men så begyndte hun at hoste, så vi stoppede.
Jeg syntes iøvrigt, at der var dejligt deroppe og en dejlig udsigt til alle de blomstrende træer.
Hilsen Anette (kusine)

I morgen eftermiddag ved 16-tiden tager Bente og Rikke på besøg hos Gerda.

Søndag 13.april

Mail fra Mikkel:
Jeg har fået fuldmagt fra mor og sendt den til banken, så jeg laver bare et regnskab på udlæg indtil videre.
Var hos mor med Lise søndag.
Lise har vasket og renset en masse af mors pænere tøj, og nyt elegant undertøj har hun også fået.
Gerda sad i spisestuen og kiggede langt efter de benløse fugle, men det må vente lidt endnu med den faste føde, hun var træt men rimelig frisk.

Har meldt midlertidig adresseændring til:

Mikkel har afbestilt avis og madudbringning.

Lørdag 12.april

Mail fra Erik Bennike:
Nu er Gerda jo næsten flyttet ind i vores baghave, så det er meget enkelt at tage sin cykel, og køre en tur forbi. Det var vi så her lørdag eftermiddag.
Hun sad og sov i sin stol da vi kom, og var i det hele taget meget træt. Hun var glad for at være kommet væk fra hospitalet, og om det var Soldraget eller et andet sted gjorde ikke så meget.
Meget naturligt har overflytningen dog tæret lidt på kræfterne.
Hvis hun bliver lidt friskere, kan hun køre ud i sin egen have og sidde blandt blomstrende kirsbærtræer! 
Hun bad os hilse alle, og sige at hun har det godt (hvilket er næsten rigtigt...)
Hilsner til alle fra
Bente og Erik

Var hos mor i formiddags på plejecentret, hun sad påklædt i en kørestol og kiggede ud til de blomstrende træer. Men hun var træt.

Torsdag 10.april

Mail fra Mikkel:
Har været med Lise oppe på stue 12 gruppe 1 Sjælsø plejehjem, hos farmor, med nødvendigt tøj, radio og TV.
Lise har lavet en her og nu seddel, med det mor mangler. Jeg kontakter banken for en fuldmagt til lommepenge
Alle ting fra Gentofte er kommet med, billeder tegninger osv.
Mor var meget frisk og virkede glad for at komme væk fra hospitalet, men det er jo trist ikke at kunne kommuniker så godt, sagde hun. Hun får en kørerstol Bestilt. (det meste skal der betales for) men hun vil jo gerne komme lidt rundt, og ud når der bliver vejr til det. Min første kontakt var ELLEN en meget imødekommende pige som godt kendte Jørgen Bo var det Gerdas mand? Jo det var det godt nok. Hun er på afdelingen mest i dagtimerne, og er meget imødekommende.
Hilsen Mikkel

Mail fra Malene:
Da jeg var ude og besøge mor idag på Gentofte kom Falck og hentede hende. Jeg kørte med til Sjælsø plejehjem og fik hende installeret. Det ser ud til at det er en observationsplads hun har fået men det ved du nok alt om. Hun fik ikke fars gamle værelse som vi talte om på vejen men et mod land.
KH Malene

Hospitalet har netop meddelt, at Gerda idag ca. kl. 13:00 bliver overført midlertidigt til
Plejecentret Sjælsø
Soldraget 37, 3460 Birkerød 45 99 71 20,
http://www.plejecentretsjaelsoe.dk
hvor hun kommer til at bo i Gruppe 1 på stue 12.
Jeg har netop sendt mail til Afdelingsleder Annette Kirusis, Plejecentret aki@rudersdal.dk:


Tirsdag 8.april

Var hos Farfu fra 17.45-19.00 her til aften med Martin.
Hun var en hel del friskere end sidst vi var der. Hun snakker tydeligere og joker-gode gamle farfu. Hun lovede at blive her på jorden til det næste oldebarn bliver født så det håber vi på.
De fine bogstaver Amalie og co har lavet, brokkede en af sygeplejerskerne sig over. Hun mente ikke at have givet lov til at de blev sat op og spurgte om vi så kom og malede. Jeg kommenterede med at det jo for f..... var sat op med malertape. Sure ged.
Farmor kommenterede da også at hun var ligeglad og ville hænge det op igen hvis det blev taget ned!!!!
SÅDAN FARMOR!
Sille



Hej Farmor du var sgu frisk i dag. Sad oppe i rullestol og så tv.
Svante og Mikkel var og køre dig en tur ned af gangen, og en tur med elevator og ud i haven. Kort, koldt men godt.
Du kunne på lang afstand læse alle skiltene på gangen. Ja hovedet fejler sgu ikke noget.
Du er frisk i hjernen men den venstre arm vil ikke rigtig komme i gang, Massage i nakken og skuldrene er godt, og vi får set en del dokumentarfilm sammen, ned med sengen og på med brillerne. og DR 2.
Anemoner fra din skov var med i dag, importeret fra Romsøgade, i 1st, generation.
Hilsen Mikkel & Svante

Mandag 7.april

En oversigt over hvor mange, der har besøgt denne side, hvornår.

Mikkel skriver 21:18:
Sikken en flot billedvæg I havde lavet til Gerda, det snakkede hun meget om, da jeg var hos hende i søndags.
Nappede et par kirsebærgrene fra en villahave, så hun kunne se hvor langt foråret var henne. Anemonerne er også overalt, men hun mente ikke at det var muligt lige nu, at gå en tur i skoven og plukke dem, humor har hun stadig.
Svante har været her i dag, og vi tager sammen derud i morgen onsdag. Gerdas nabo kigger efter post, og jeg har givet hende tilladelse til at åbne alt, og melde tilbage hvis der er noget vigtigt.
Gerda er meget træt, men meget glad for at få besøg. Hun er helt klar men keder sig meget, jeg ligger jo bare her
Der er ikke så meget liv i farmors venstre side, men hun er glad for massage i nakken, og øverste del af ryggen.
Kom alle der kan og har tid, også gerne kort.
Hilsen Mikkel

Amalie mailer her til morgen:
Det er IKKE muligt for Farmor at få en Hospice plads, man skal for det første have en dødelig sygdom, det er en blodprop ikke, og det er de små følgesygdomme heller ikke.
En evt. kommende lungebetændelse eller andet, ville heller ikke bringe hende forand i køen til hospice. Desuden skal man have brug for særlig krævende smertestillende behandling.
Jeg talte med en dame der var utrolig sød og meget omsorgsfuld at tale med, men hun kunne desværre ikke tilbyde en plads til en som Farmor. Suk!!

Søndag 6.april

Jeg var med Amalie hos Fafu, og det var deprimerende at se, lugte og høre hende sige:
- Jeg kan ikke lide at være her.
Hun sad i kørestolen og virkede modløs og opgivende.
Ville på wc, men vi fik at vide, hun skulle besørge i bleen.
Det virkede så uværdigt.
Amalie havde en stor vægudsmykning med, hun har lavet med drengene, hvor der i kulørte bogstaver stod: FARFU OLDEMOR GERDA, og jeg havde et print af nyfødte Hannibal med, det hele kom op på væggen og så festligt ud.
Da Gerda var blevet skiftet, havde fået børstet tænder og kom op i sengen hjalp det lidt på humøret, men deprimerende var det.



Amalie vil ringe til Diakonissestiftelsen i morgen for at høre hvordan mulighederne er for at komme på hospice.

Lørdag 5.april

Mikkel ringede, at han ville tage cyklen til Gentofte imorgen.

Torsdag 3.april

Her til aften var jeg forbi din moder.
Mit besøg kom ikke som nogen overraskelse, for hun vidste jo jeg kom.
Hvor hun vidste det fra, står lidt hen i det uvisse.....
Hun havde det bedre, end da jeg besøgte hende for 14 dage siden, men nemt er det ikke.
Det eneste oplivende moment er, når der kommer besøg. Fjernsynet er der ikke noget ved, for de sender kun reklamer!
Jeg skulle hilse alle, der kan læse hjemmesiden. "Den eneste, der ikke ved noget, er mig!"
Men så sagde jeg, at det hele handlede om hende, så hun kunne lige så godt have skrevet det selv.
Så var det ok,
Mange hilsner Erik
PS. Tillykke med det herlige barnebarn!

Onsdag 2.april

Gerda var meget glad for at se mig. Hun var besværet af den sonde, hun har.
Det gjorde ondt i halsen. Hun sagde, at hun ikke kedede sig, der skete jo så meget, Hun sagde, at de sagde (sygeplejerskene), at hun bare skulle tisse i bleen, det syntes jeg er enormt synd for hende.
Anette


Gerdas nyfødte oldebarn, mit barnebarn, Matias og Elses søn Hannibal

Tirsdag 1.april

Mikkel hos Farmor

Mandag 31.marts

Det er idag to uger siden mor fik en blodprop og blev indlagt.
Karen Bo ringede og bad mig hilse.
Mikkel hos Farmor

Søndag 30. marts

"Jeg keder mig!" sagde FarmorGerda, da jeg kom idag.
Hun får nu igen kun sondemad, hun kan ikke synke og får al væske og kalorier med en slange i næsen.
Mikkel talte i går med en sygeplejerske, der bad ham komme til stuegang mandag for at få lægen til at føre ind i journalen, at de pårørende ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis en infektion skulle støde til.
Det håber jeg han får tid til, for jeg er på skole de kommende to uger og får ikke tid.
Allan Andersen, mors nabo i Geelskovparken har ringet og spurgt til hende og bedt mig hilse.

Lørdag 29.marts

Mikkel på besøg her til aften.
Jeg tager til MorGerda imorgen, søndag ved frokosttid. Er der nogen, der vil med, så ring eller mail. Mads

Fredag den 28.marts

Anette sender en mail:
Besøgte i dag Gerda (min kusine).
Da jeg kom 14:30 sov hun, så jeg nænnede ikke at vække hende, da sygeplejersken sagde, at hun lige var blevet lagt til at sove.
Imens jeg så skrev et kort til Gerda, kom der en sygeplejerske ind for at give Gerda sondemad, hun sagde at hun havde sovet 1 time. Da Gerda så alligevel var blevet vækket, blev jeg naturligvis der.
Jeg syntes, at hun havde så meget slim i halsen, at det var lidt svært at forstå, hvad hun sagde. Gerda sagde at "de" siger at jeg har det bedre, men det syntes hun ikke selv.
Hun var glad for at jeg var der, så jeg havde svært ved at gå.
Iøvrigt syntes jeg, at hukommelsen er god.

Torsdag 27.marts

Amalie tager til Fafu Gerda imorgen fredag ved 12-14 tiden

Onsdag 26.marts

Anette tager på besøg i eftermiddag.

Mail til:
Svar fra Rudersdal kommune:

Tirsdag 25.marts

Mikkel besøgte Mor Gerda idag.
Jeg har mailet bevillingsenheden, Rudersdal Kommune og søgt om plejehjemsplads på Hegnsgården. Hun kom 4 gange om ugen på daghjemmet og hospitalet beder om svar på, hvor hun skal hen, for på hospitalet kan de ikke gøre mere for hende.

2.påskedag mandag 24.marts

Maren og Marius var på besøg idag.
"Hun sad oppe ved bordet på gangen, da vi kom og fortalte, at hun lige havde spist. Kartoffelmos og citronbudding."
Bagefter kom Sille og Martin, men da var hun lagt i seng igen.
Bastian tog billeder i torsdags med sin mobiltelefon, da han, Amalie og jeg var på besøg. Jeg har fundet kammen frem og Amalie laver en fletning.



Påskedag, søndag 23.marts

Tillykke, Mor Gerda, du har i nat fået endnu et oldebarn, Else fødte en dreng, og alle har det godt, selvom fødslen var svær. Hannibal måler 54 cm og vejer 3600 gram.
Katinga på besøg hos Mormor Gerda idag, og jeg og Amalie.
Hun drikker nu og spiser lidt, så mon ikke det snart er slut med sondemad og væskedrop.
Hun virkede gladere end sidst, nemmere at forstå.
Kan godt bevæge ganske let venstre ben og venstre hånds fingre, men har svært ved at hoste.
Har fået fjernbetjening til tv'et så jo, det går fremad.

Lørdag 22.marts

Susanne, min farbror Kristens yngste datter og hendes mand Friedrich sender varme hilsner fra Tyskland.



Langfredag 21.marts

Mikkel og Lise tager på hospitalet idag kl. 16:00
"Det varer nok lidt, før jeg kommer igen" mailer Malene og sender et billede fra Gerdas 91 års fødselsdag 28. februar.

Skærtorsdag 20.marts

Fra: mbfata.dk
Emne: bulletin
Dato: 20. mar 2008 15.33.09 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk, erikrushmoor.dk

hej børn, søskende og erik
har været hos fafu gerda i formiddags med bastian og amalie.
hun var helt frisk i hovedet og virkede glad selvom hun fik sondemad gennem næsen.
anette og jørgen havde været der igår, hun havde fået chockolade, men selvom det var et lillebitte stykke, jeg gav hende i munden, kunne hun ikke synke det, og hun savlede chockolade den næste time. fysioterepeuterne kom, mens vi var der og gjorde lidt gymnastik med hende - altså dreje hovedet og løfte hånden - de fik hende også over i kørestolen, og der sad hun da vi gik. de var der igår og kommer igen på lørdag.
amalie er i sønderjylland til søndag, hvor hun og jeg tager derud igen.
jeg tror sgu hun overlever. knus Daddy


Askeonsdag 19.marts

Fra: mbfata.dk
Emne: bulletin
Dato: 19. mar 2008 21.19.21 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk, mikkelbowebspeed.dk, erikrushmoor.dk

hej børn, søskende og erik
fafu har været oppe at sidde i kørestol idag, får stadig sondemad, men er betydelig mere klar og gladere end de seneste dage.
matias og else var på besøg fra 12.30, mikkel, svante og lise senere, så fætter erik og maren med flora og marius, så helt ensom har hun ikke været.
mikkel har tømt køleskab og fryser hjemme i lejligheden og sat potteplanter udenfor.
imorgen, skærtorsdag tager jeg derud med amalie og bastian fra 10:00
og så glædelig påske til alle.


Tirsdag 18.marts

Fra: mbfata.dk
Emne: bulletin
Dato: 18. mar 2008 19.43.23 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk, mikkelbowebspeed.dk

hej børn og søskende
amalie har været hos fafu gerda idag, malene, mikkel og lise.
mor får intravenøs vædske og ilt, har lidt feber, men er rimelig klar.
erik, hendes brorsøn, ville besøge hende imorgen onsdag, anette, hendes morbrordatter om et par dage.
amalie er i sønderjylland tors-man, men maren hjemme i påsken. matias og else venter hannibal når som helst.
k.Mads


Fra: mbfata.dk
Emne: rettelse
Dato: 18. mar 2008 1.21.22 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk

rettelse
afdelingen er medicinsk afdeling ikke neurokirurgisk, som jeg skrev.
men den hedder C423 og det er på 2.sal.
mads

Mandag 17.marts

Fra: mbfata.dk
Emne: bulletin
Dato: 17. mar 2008 22.10.15 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk

hej igen
har været hos fafu gerda, det ser skidt ud. ku næsten ikke kende hende og havde meget svært ved at forstå,, hvad hun mumler. men hun er der, inde bag øjnene og i enkelte sætninger, kan jeg mærke, at hun tænker normalt.
blev madet med fløderand af sygeplejerske - svensk mand - og hun fik sagt, da han aede hende på kinden: "du er sød!"
men ellers er hun ulykkelig og har ondt i hovedet og siger, det er ikke sjovt at blive gammel.
hun har haft en blodprop og er delvis lam i venstre side.
jeg har hentet et par ting hjemme hos hende og set i hendes dagbog, hvad hun skrev om de seneste 6 dage.
jeg har fortalt på hospitalet om den kop klor, hun skriver, hun har drukket, men svenskeren tror ikke, det har betydet noget.
men altså, det var netop den nat, hun faldt om, da hun var oppe på badeværelset.
Dør jeg af det? er det sidste hun skriver i dagbogen.
i morgen tirsdag tager amalie på hospitalet og malene.
khilsen mads


Afskrift fra Mors Dagbog:

Tirsdag 11.marts
Er udmattet. Kommer der hj.hjælp i dag og gør rent? Nej, der kom ingen.
Anette tlf og sagde det var hende, det havde sendt flaske og småkager. Jeg takkede.
Sov ved bordet i køkkenet så kom en og så at jeg levede.
Der ligger en brochure for støvsugere på bordet i sovevær. hvem har været med den? Om støvsugere.
Er helt ved siden af mig selv!!
Nu glor jeg TV - kl. er 12
Nu ringer Matias - han og Else kommer om 1/2 time - ca 14:30 Hurra!
De kom og var her søde og dejlige - Matias fik 1000 kr. i check -bl.a. fødselsdag - dejligt besøg - gik - kørte i lånt bil af hendes far.
Her til aften er jeg træt - dødtræt og går i seng nu kl. 20!

Onsdag 12. marts
Henrik kom og så at jeg levede! og nu venter jeg på at blive hentet 9:00
Blev hentet og havde en god dag på Plejehjemmet.
Amalie ringer hun kommer søndag. Hun skal arve spisebordet, Matias skal arve skrivebordet
I aften sidder jeg bare og glor TV.
Spist kart. grønkål og kød. I seng kl.9

Torsdag 13. marts
Hentes kl. 9

Fredag 14.marts
Henrik kom og så at jeg levede kl. 9. for det er fredag idag. Jeg har været på daghjem.
det kører rundt for mig, men på avisen står fredag! 14.marts. Så det er rigtigt

Lørdag 15.marts
op.kl 8:30
En tyk Lene kom og så at jeg var i live.
Siddet hele dagen foran TV. til 20:30 i seng
Det var jo idag jeg spiste 2 halve med ost til frokost.
Middag? 2 halve rugb.

Søndag 16. marts
Amalies kommer! skulle op kl.6 - lagde mig igen sov til 8:30 da kom hj.hj.
har det skidt idag.
vasket i går - hænger ude endnu. stod op. Skidt!
Hun bare så!
Har det skidt - kan ikke gå tur - taget 2 gange 2 piller Hoved -
Og Amalie og Mette kom og det var hyggeligt, men jeg kunne ikke gå tur.
Ungerne var søde og det var godt at have Mette med til at holde styr på dem. De kørte hjem kl. ca.
Sovet en del, da de var gået.
Her til aften har jeg drukket KLOR!
det stod i en kop i vasken. Åndssvagt!
Det sved. Og nu drikker jeg vand, vand, vand så det kan blive fortyndet. Det svider i halsen.
Dør jeg af det? gik i seng 20:30


Fra: mbfata.dk
Emne: bulletin
Dato: 17. mar 2008 15.08.24 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk

hej børn og søster
farmor gerda ligger nu på nerokirurgisk C4 23, 2.sal Gentofte Amtssygehus
Afdelingens telefonnummer 39 77 35 44
jeg tager derud her klokken 17 og malene besøger hende i morgen.
knusMads


Fra: mbfata.dk
Emne: bulletin
Dato: 17. mar 2008 10.30.19 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk

hej igen
mikkel var derude ved 7-tiden i morges og hun har haft en hjerneblødning i nat og er faldet om - trykkede på sin kaldealarm og hjemmehjælpen kom og ringede efter en ambulance.
lammelsen i venstre side er aftagende, hun kan bevæge benet en smule nu, mere end da hun kom ind i nat, venste side af ansigtet er også ved at blive bedre, men der er stadig lidt, der hænger.
hun vil blive flyttet til neurologisk her til formiddag og man kan få oplysning om hende på 39 77 30 66 gentofte amtssygehus.
jeg har lovet mikkel at tage ud med badekåbe, sokker, hjemmesko og briller senere idag. det bliver nok ved 17-tiden først virum så gentofte.
malene mailer, hun vil besøge hende idag eller imorgen.
matias mailer hun gik usikkert i tirsdags.
jeg ber til vorherre, at min gode mor ikke skal gennem helvede, før hun kan komme i himlen.
knus mads


Fra: mbfata.dk
Emne: fafu
Dato: 17. mar 2008 5.47.51 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com, bastianbogmail.com, amalie.bogmail.com, maren.mortenget2net.dk, mhaulife.ku.dk

hej børn og søster
farmor gerda er indlagt på gentofte her for 10 minutter siden. hun var faldet, siger de fra hospitalet. mikkel og lise er taget derover nu.
mere senere, når jeg får besked.
khilsen mads

Tidligere

Fra: mbfata.dk
Emne: den store dag
Dato: 2. mar 2008 19.34.01 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com

hej matias
nå, hvordan går det med maven er den snart ved at nå sit maximum?
og tillykke med på torsdag, glæd dig, trediverne er en skøn tid.
jeg var hos farmor idag og vi talte om din og bastians fødselsdag.
hun insisterede på at jeg skulle tage en check med til jer, og selvom jeg foreslog hende i stedet at ringe og sige tillykke på dagen, tog hun straks sit checkhæfte frem og skrev en check ud stilet til matias og bastian bo.
med et stort, stolt smil skrev hun kr. 40.- på checken.
"nu matias fylder 30 synes jeg, de skal have 20 kroner hver" sagde hun, og så ud som om, hun virkelig havde oppet sig.
jeg nænnede ikke at sige, der ikke engang var til en busbillet. det går ned ad bakke for hende, snart er det slut i den øverste etage.
jeg foreslog hende at invitere dig og else, nu hun måtte aflyse sidst, men det er mere end hun magter.
men besøg er hun altid glad for.
og hvis du vil ringe og sige tak for fødselsdagsgaven, så tror jeg også det vil glæde hende. du behøver jo ikke sige, hvad du brugte de mange penge til.
mon ikke checken skal gemmes som et sidste minde om en ellers gavmild farmor, foreløbig beholder jeg den bare.
kærlighilsen mads



Fra: fatafata.dk
Emne: fjerbold
Dato: 1. mar 2008 15.18.22 GMT+01:00
Til: mikkelbowebspeed.dk

hej mikkel
nahhaj . . jeg er sgu blevet for gammel til det der fjerbold, men tak for tilbuddet, hvor skønt at du holder dig i form!
jeg har købt støvsluger til mor, og afleverer den hos hende imorgen.
er lige kommet hjem fra hositalet, besøgte marie, der fik revet halspulsåren i stykker hos sin kiropraktor, så hun gik i krampe og blev midlertidig lammet. men nu går det bedre.
nyd din ungdom lidt endnu. khilsen mads


Fra: mbfata.dk
Emne: GOD BEDRING SIX
Dato: 26. jan 2008 1.51.17 GMT+01:00
Til: amalie.bogmail.com

HEJ SIXTEN 
HVOR ER DET SYND FOR DIG AT DU SKAL VÆRE SYG 
PUHA - - HER ER ET BILLEDE AF DIN OLDEMOR MED EN KAT




OG HER ER ET BILLEDE AF MIG!

JEG GLÆDER MIG TIL AT KOMME PÅ BESØG, NÅR DU BLIVER RASK NOK. 
SKAL JEG SÅ TAGE NOGLE VINDRUER MED? ELLER VINGUMMI? 
ELLER POPCORN, JO POPCORN TROR JEG ER BEDST.
KAN DU GODT STØVSUGE? FOR DER BLIVER FULDT AF POPCORN PÅ GULVET.
KYS FRA MORFAR


Fra: mbfata.dk
Emne: 9.januar 18:00
Dato: 31. dec 2007 13.12.21 GMT+01:00
Til: mail.matias.bogmail.com

hej matias det lyder godt!
 jeg går og pakker, tager afsted imorgen tidlig, og glæder mig til at se jer og, håber jeg, bastian 9.januar 18:00 til middag.
maren er hos farmor idag, jeg har lige talt med farmor, var til juletræ med hende 22.12. men ellers er der ikke sket noget for hende i julen. hun sidder bare og tv'er og sover og vil så gerne på krematoriet.
men hun liver lidt op, når man ringer.
godt nytår, pas nu på bøllerne efter midnat, husk næsebeskyttelse.
og dykkerbriller, hvis du skal fyre den af.
hils den smukke og kys den bette, Mads



mb 21.03.08